Verdens globale sundhedskrise har ændret vores syn på helte, og det er interessant at reflektere over, hvem de reelle helte har været og er under COVID-19. Under krisen er det ikke heltene, som vi normalt ser i erhvervslivet, der hyldes og får hjulene til at køre rundt i det danske samfund.
Det er derimod læger, sygeplejerske, hjemmeplejen, kassedamer, butiksmedarbejdere, pædagoger, politifolk, skolelærere og mange flere. Selvfølgelig viser nogle industrier samfundssind og ansvarlighed, men det er oftest ikke dem, der løber med opmærksomheden.
Hverdagens helte under COVID-19 kendetegnes derimod af professioner, der præges af menneskelige og sundhedsmæssige kompetencer. Det har også betydet, at der er opstået en større anerkendelse for de faggrupper, der blandt andet varetager opgaver med børn og ældre.
Det er enormt vigtigt, at vi reflekterer over dette nu, hvor verden gradvist genåbner. For heltene under COVID-19 er og vil altid være de sande helte, og det skal vi blive ved med at huske på. Erfaringer fra tidligere pandemier viser, at vi glemmer, lige så snart hverdagen ligner sig selv.
Mennesker er vanedyr, og derfor finder vi hurtigt tilbage til vores almindelige praksis, men det må vi ikke gøre denne gang. Vi skal fortsætte med at minde os selv og hinanden om, hvem der er de reelle helte i mange af livets facetter. Herunder følger fem observationer og refleksioner i forhold til helte før og efter COVID-19.
1. En redefineret forståelse
Grundlæggende defineres en helt, som ”en person, der modigt og tappert udfører store og farlige bedrifter og som uselvisk hjælper eller redder nogen i en farlig eller vanskelig situation”. Herunder hører det ydermere til, at folk oftest beundrer helte og deres handlinger.
Ofte har heltestatus været forbeholdt kendisser, skuespillere, sportsstjerner, store erhvervsfolk og flere i samme boldgade. Dette til trods for at helte-ordets konkrete betydning ikke kan bruges om disse personer.
Tidligere var helte forbundet med krige, og det er lidt samme betydning, vi har fundet tilbage til. For under COVID-19 har ordet fået en mere jordnær og illusionsløs betydning, fordi helte nu ikke udelukkende udgøres af kendte personer og samfundets elite.
Hverdagens helte er almindelige mennesker, der modigt udfører bedrifter og uselvisk hjælper andre. Hverdagens helte har under sundhedskrisen vist ekstremt stor næstekærlighed, fordi de har handlet uden forbehold.
Men hverdagens helte skal ikke blot ses i lyset af arbejdsøjemed, for en helt er i lige så stor grad en person, der eksempelvis handler for en anden, der ikke kan forlade sit hjem. Ordet helt har fået en ny og mere virkelighedsnær mening under COVID-19, og den skal vi tage med os videre, når krisen en dag er under kontrol.
2. Tidligere heltes splittelse under COVID-19
Hvad skete der med dem, der blev kategoriseret som helte før COVID-19? Jeg har bemærket, at disse nærmest er blevet splittet i to grupper. Der er dem, der forstod deres ansvar som offentlige talerør under en sundhedskrise og brugte deres stemme til oplyse befolkningen.
I Danmark har vi set, at Sundhedsstyrelsen og politiet har opsøgt influencere på Instagram for at få dem til at dele myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, således at unge blev oplyst om facts. Disse helte er i og for sig stadig helte i dag.
Modsat var der også dem, der blev meget stille efter COVID-19’s frembrud og ikke vidste, hvordan de skulle agere. Det lignede, at de blev ramt af handlingslammelse, fordi de enten fortsatte deres vante deling (som føltes upassende) eller stoppede med at publicere indhold på sociale medier. Og er det, fordi de reelt ikke er helte, eller er det blot, fordi de ikke vidste, hvordan de skulle handle?
3. Virksomheders heltegerninger
Det at være en sand helt er noget, vi alle har i os, og det har sundhedskrisen også vist. Hvis man er læge eller sygeplejerske er rollebeskrivelsen klar under en pandemi som COVID-19, men lige så simpelt har det ikke været for virksomheder, fordi de måske ikke vidste, hvordan de kunne hjælpe.
Novo Nordisk er endnu et eksempel på en virksomhed, som har indtaget helterollen under krisen
Det danske modebrand Ganni er et eksempel herpå, fordi de henvendte sig til Majken Gilmartin, der er Co-Founder for Global Goals World Cup, og sagde, at de ville gerne hjælpe under sundhedskrisen, men de var usikre på, hvad der gav mening.
Det blev starten på GGWCUP x Ganni Care-pakker, hvor spillere fra GGWCUPs fodboldturneringer hjalp med at finde kvinder rundt i verden, som var hårdt ramt af COVID-19. De fik sendt tøj og blev inviteret til fællesskaber i GGWCUPs klubhus, hvor kvinder dagligt taler sammen og træner fodbold online.
Novo Nordisk er endnu et eksempel på en virksomhed, som har indtaget helterollen under krisen. De valgte at betale regninger til deres mindre leverandører før tid for at hjælpe dem igennem coronakrisen, således undgik de små virksomheder konkursbegæring. På den måde har mange virksomheder vist samfundssind og ydmyghed og hjulpet, hvor de nu kunne med deres produkter og ekspertiser.
4. Fremtidens helt
Baseret på refleksion og det vi har set indtil nu, vil fremtidens helte være personer, der handler med hjertet. Vores samfundssyn vil gå fra at være selvcentreret til at være mere orienteret mod kollektivet. ”I need to give more than I take before I leave this earth”.
Det er samme historie med virksomhederne. De er ikke individuelle organismer, men de er her for at understøtte en bedre verden. I et FN perspektiv er det dem, der orkestrerer verden og dens retningslinjer, mens vi understøtter det for at løfte planetens generelle velvære.
Vi skal anerkende det, vi har gjort under sundhedskrisen, for selv de mindste handlinger har gjort en forskel
Forhåbentlig vil der ydermere opstå en modreaktion i forhold til brandambassadørerne i bæredygtigheds- og klimasammenhænge. Hvis en person eksempelvis er en kendt skuespiller og hævder at være aktivist, men samtidig kræver rigtig mange penge for at tale om aktivisme ved offentlige begivenheder, så kan man undre sig over, hvor meget aktivist vedkommende reelt er.
Det resulterer i, at bæredygtighed bliver moderne, men langt fra oprigtigt. Det skal hellere komme af overbevisning og tro, og her er Leonardo DiCaprio et fremragende eksempel, da han dedikerede sin Oscar-takketale til at påpege klimaforandringer.
5. Vi er alle helte
Vi skal anerkende det, vi har gjort under sundhedskrisen, for selv de mindste handlinger har gjort en forskel. Mange har vist samfundssind ved at købe takeaway fra lokale restauranter, handle lokalt, løbe ærinder for andre og meget mere. Enkelt formuleret – mange har hjulpet, hvor de kunne.
Eksempelvis startede både Den Blå Planet og Københavns Zoo indsamlinger, hvor danskerne kunne donere penge, således at stederne undgik konkurs og måske måtte aflive dyrene. Pengene rullede ind til begge oplevelsesinstitutioner. Det er en heltegerning, der er ekstrem uselvisk og givende.
Det kan godt være, at vi ikke har fået hjulene til at køre rundt i det danske samfund, imens alt var lukket ned, men til gengæld har vi støttet økonomisk og menneskeligt under sundhedskrisen, og det er også væsentligt at notere sig. Vi er alle helte, og det skal vi blive ved med at være i fremtiden.
Ann Rosenberg er Senior Vice President for UN Partnerships at SAP & Global Head of SAP Next-Gen. Afdelingen stiftede hun selv i 2015 med det formål at fremme “innovation with purpose” baseret på FNs 17 verdensmål.
Debatindlægget er oprindeligt bragt på Sustain Report.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
