Vi skal ikke være bange for at tale om strategisk og systemisk forskning. Det er nødvendigt, hvis vi skal i mål med 70 procent CO2-reduktion og få reddet og forbedret biodiversitet og vores miljø, og ikke mindst sikre sundhed og pleje til alle ældre.
Vi kan ikke det hele. Vi må tænke strategisk, prioritere og udvikle innovation med afsæt i vores styrkepositioner og anbefalingerne fra Klimarådet og erhvervslivet klimapartnerskaber. Det er forskelligt fra ’pick the winner’. Jeg foreslår en systemisk tilgang.
Sæt tempo på styrkepositioner
Hvor vi har grønne forskningsmæssige styrkepositioner, må vi sætte tempo på for videreudvikling og ’skalering’, med fokus på innovation og kommercialisering, og fremme gunstige rammevilkår.
Det er for eksempel indenfor Power2X (grønt brændstof), kunstig intelligens, datahåndtering og visse landbrugsområder, blandt andet foderstoffer til kvæg og plantebaserede fødevarer.
Inden for andre områder, hvor vi har forholdsvis solide teknologiske løsninger, der har en vis kommerciel modenhed og potentiale for eksport, skal vi kæmpe for at holde fast og forsvare en international styrkeposition. Det skal vi blandt andet gøre ved at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne, for eksempel med adgang til fortsat forskning og udvikling (R&D).
Hvor vi ikke har betydelig viden, og hvor innovation er langt ude i horisonten i forhold til andre lande, må vi sidde mere på ’bagsædet’, følge og tilpasse os de forsknings- & innovationsbaserede løsninger.
Strategisk forskning bliver nemt ’elefanten i rummet’, men det står ikke i modsætning til den frie forskning, som vi ønsker og kærer om.
Indenfor rammen af den strategiske forskning, for eksempel grøn omstilling og velfærdsteknologi, vil det være op til forskerne at både dyrke grundforskningen såvel som den mere løsningsorienterede forskning, innovation og skabe kobling til erhvervslivet og den offentlige sektor.
Det kan overvejes, om der ikke er andre måder at måle forskning på, end antal af publikationer – for eksempel i forhold til, hvor meget der er blevet anvendt?
Det vil sige forskning i hele værdikæden, men prioriteret ud fra vores forskningsstyrkepositioner for at sikre målrettet fremdrift og effektiv anvendelse af midler til gavn for samfundet og vores erhvervsliv.
Flere midler til demonstrationsprogrammer
Her er det også vigtigt, at midler til demonstrationsprogrammerne, for eksempel MUDP og EUDP, fastholdes og gerne øges.
Danske virksomheder har hos GTS-institutterne adgang til 36 test- og demonstrationsfaciliteter til udvikling af fremtidens grønne løsninger over hele landet. Det er særligt til gavn for SMV’er, der udgør størstedelen af danske virksomheder og har begrænset eller ingen R&D.
Men der er brug for udbygning af tidssvarende test- og demonstrationsfaciliteter for: a) Omsætning af grønne muligheder til konkrete løsninger i virksomhederne, b) Digitalisering af test- og udviklingsfaciliteter og c) Ændring af test af enkeltprodukter mod test af sammenhængende systemer.
Det er særligt vigtigt i forhold til at finde løsninger for de områder, hvor el ikke naturligt kan levere energien. Målet for Danmarks langsigtede energipolitik er at blive uafhængig af olie, gas og kul senest i 2050 og få etableret en CO2-neutral energisektor.
Styrket forskningsformidling
Formidling af forskning til virksomheder og den offentlige sektor er ganske central. Formidling bør styrkes og gøres nemmere tilgængelig bredt ude i Danmark for, at forskning kan omsættes til konkrete løsninger i erhvervsliv og samfund.
Det vil særligt være til gavn for de små- og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af danske virksomheder. Det kan overvejes, om der ikke er andre måder at måle forskning på, end antal af publikationer – for eksempel i forhold til, hvor meget der er blevet anvendt?
Endeligt skal vi fastholde målsætningen om, at 1 procent af BNP anvendes til forskning. Vi skal også sikre, at midlerne reelt går til forskning og ikke udvandes på rigide huslejeregler med staten eller store ekstraudgifter til bygning af forskningsfaciliteter som vi senest har set med Niels Bohr-instituttet i København.
Danske forskere er blandt de bedste til at tiltrække EU-forskningsmidler. Desværre modregnes EU-midler de statslige forskningsmidler på tværs af universitetssektoren. I modsætning til Danmark, fordobler den norske stat hver EU-bevilling, så forskere motiveres yderligere til at søge midler fra EU. Til gengæld indregnes fondsmidler i 1 procent-BNP-målsætningen, ifølge Lundbeckfonden.
Så hvad der reelt er af statslige forskningsmidler er ikke særligt klart. Vi i Det Konservative Folkeparti ønsker mere gennemsigtighed i, hvad forskningsmidlerne reelt består af og anvendes til. Og 1 procent er ikke nok, men bør øges til 1.25 procent af BNP i løbet af de næste år, for forskning, uddannelse og viden er Danmarks vigtigste råstoffer.
