Ved årsskiftet behandles de første kræftpatienter i Danmarks nok mest avancerede behandlingsanlæg; partikelkanonen, i Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. Partikelterapi er ladede protonpartikler, som med stor præcision skydes af mod kræftcellerne. Det er en landvinding for den specialiserede kræftbehandling i Danmark, og kræftlæger forventer, at partikelterapien især gavner børn med kræft, fordi de ikke får de alvorlige senkomplikationer, som traditionel strålebehandling ofte fører med sig.

Som fundament for de første patientbehandlinger har højt specialiserede forskere fra forskellige fagområder –  fysikere, ingeniører, biologer – lagt tusinder af arbejdstimer i at planlægge, konstruere og bygge partikelacceleratoren sammen med sundhedsforskere og behandlingspersonale. Dette tværfaglige, forskningsbaserede samarbejde om bedre patientbehandling er et eksempel på konvergens, og det spås en central rolle i fremtidens sundhedsvidenskab.

Der er store forventninger til fremtidens sundhedsydelser. I Danmark er vi kritiske forbrugere af sundhedsvæsenet og forventer præcis diagnosticering, verdensklassebehandling og generelt flere leveår uden sygdom. Det er krav, som forskningsnationen Danmark kun kan honorere, hvis forskningsmiljøer på universiteterne, på sygehusene og i industrien får gunstige betingelser.

Men det er også efterhånden erkendt i sundhedsforskningskredse, i al fald internationalt, at store videnskabelige gennembrud ikke kommer alene med state-of-the-art-udstyr, årelang tålmodighed, generøse bevillinger og en stærk faglighed.

En væsentlig faktor er evnen, viljen og de organisatoriske rammer til at bringe specialiserede fagligheder og processer sammen. Også fagligheder, som traditionelt har været adskilt.

Konvergens i ren form betyder ”to linjers retning mod samme punkt” eller her som idéen om sammensmeltning af fagligheder.

Allerede nu høster danske patienter frugterne af konvergens-initiativer; kortlægningen af det humane genom, hvor kemikere, matematikere, biologer og læger med hver deres faglighed har bidraget til at forstå genomets betydning for sundhed og sygdom. Dyb naturligvidenskabelig forståelse af genomets opbygning og funktion i kombination med de mange sundhedsdata, som læger og sygeplejersker genererer sammen med patienterne hver eneste dag, kan udnyttes i personlig medicin.

Udviklingen er hjulpet på vej af forskellige fagligheder, som er trådt ud af deres respektive afdelinger for at udnytte deres kernefagligheder i nye sammenhænge. Patienterne får bedre betingelser for at tage ejerskab til deres sygdom og behandling, og de får bedre muligheder for at fremme deres helbred med fx mobile hjælpemidler.

I fødevareforskningen bør innovation af industriel fødevareproduktion baseret på nye forarbejdningsmetoder og næringskilder som fx insekter gå hånd i hånd med dyb viden om sundhed og sygdom og med ekspertviden om fødevarernes æstetiske og smagsmæssige aspekter. Det vil sikre at vi kan lykkes med at udvikle bæredygtig fødevareproduktion, som også tilgodeser morgendagens sundhed og livskvalitet.

Mulighederne for udviklingen af lægemidler og bedre værktøjer til at diagnosticere sygdomme vokser med eksponentiel hastighed. På den ene side fordi lægevidenskaben forstår flere og flere detaljer i funktionen af celler, organer og hele kroppen. På den anden side fordi kemiske forskere udvikler helt nye måder til syntese af bioaktive molekyler. Konvergens af kemisk, molekylær og lægevidenskabelig forskning er blot endnu et eksempel på et område, hvor forskningsfelter, viden, metoder, koncepter og processer inden for kemi, fysik, ingeniørvidenskab, datalogi og sundhedsforskning flyder sammen.

Tænker vi ud ad konvergens-tangenten er perspektivet vidtstrakt: Forskning i udvikling af apps, som overvåger patienternes sygdom og advarer patient og behandler i tide, så symptomer ikke udvikler sig til alvorlig sygdom. Patienterne bliver sparet for lidelse og samfundet for omkostninger til sundhedsydelser og indlæggelser. Fælles og integrerede bidrag fra ingeniørvidenskaberne, fysik og kemi kan sammen med lægevidenskaben udvikle nye måder, hvorpå vi kan gendanne beskadiget væv og organer og udvikle intelligente arm- og benproteser med forbindelse til nervesystemet, så protesebæreren føler og styrer bevægelserne.

Det tværfaglige samarbejde – interdisciplinaritet – er i fuld gang på Aarhus Universitet, hvor vi vedvarende støber fundament mellem sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Vores forskere er vant til at bruge deres kernefagligheder i andre sammenhænge, og der er fra industrien, landbruget og servicefagene øget interesse for forskningsprojekter og løsninger, som inddrager flere forskningsfelter.

Men skal vi for alvor tage del i den internationale konvergensrevolution, skal der være politisk opbakning til at investere langt mere i konvergens på det nationale plan. Et sted at starte er at udfolde begrebet konvergens i en national sundhedsforskningsstrategi og beskrive gevinsterne.

Det er essentielt, at den viden, der genereres i universiteternes forskningslaboratorier, kommer samfundet til gavn. Konkret skal samfundet tilbydes nye og forbedrede muligheder for at forebygge og behandle sygdomme. Intelligente teknologiske og miljømæssige landvindinger skal anvendes. Det betyder at traditionelt fokuserede stærke faglige forskningsmiljøer skal intensivere deres samarbejde med andre fagligheder, også selv om det kræver brud på traditioner og mangeårige værdinormer.

Det betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med kvalitet og den enkelte forskers dybe faglighed. De værdier skal bevares, men vi skal som ledelse forpligte os på at skabe rammer, transparens og muligheder for opbygningen af nye kreative konstellationer af intelligente og dedikerede forskere, som skaber nybrud i forskningen. På den måde bidrager vi og får del i ’the convergence-revolution’.

Af Lars Bo Nielsen, dekan ved Health, Aarhus Universitet