Kommentar af Jan Egebjerg, forskningsdirektør og senior vicepræsident for bevillinger og priser i Lundbeckfonden
Onsdag 2. november uddeler Lundbeckfonden for første gang den nystiftede pris, LF Scientific Enrichment Prize, der hylder diversitet i forskningsgrupper. Og det er der en helt særlig grund til. Diversitet beriger forskningen, men er ikke et mål i sig selv.
Gør vi tingene på samme måde eller stiller de samme spørgsmål – får vi samme svar. Skal vi løse både de nutidige og fremtidens komplekse problemer, skal vi se problemerne fra flere forskellige sider.
Det er et afgørende middel til at opnå bedre forskning – og belyse de blinde vinkler.
Jan Egebjerg, forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Det gør vi ved at kunne se de blinde vinkler. Derfor bør forskningsgrupper være sammensat af forskelligheder. Med forskellighed mener jeg diversitet, der dækker over blandt andet køn, fagligheder, nationalitet og alder.
Ledelse af diversitet stiller høje krav til forskningslederne. Det er en langt større ledelsesopgave at lede en divers gruppe af forskere, end en mere ensartet gruppe som har samme ønsker, udfordringer og behov. Men det er den vej, vi skal, hvis vi skal blive klogere og udvikle den omfattende viden, vi har om for eksempel hjernen.
Læs mere: Ridder og RUC-rektor: – Drop den snorlige vej og vær en anderledes leder – uden at være mand
Med Scientific Enrichment-prisen fejrer vi en forskningsleder, som beriger forskning på højt niveau ved systematisk at inddrage forskellige perspektiver gennem en divers sammensætning af sin forskningsgruppe, der har fokus på, hvordan der kan blive udviklet en positiv gruppedynamik, så forskellighederne blandt forskerne resulterer i bedre forskning og deler ud af sin viden, så den kan komme andre til gavn.
Med prisen ønsker vi i Lundbeckfonden at bidrage til, at tanker om diversitet bliver integreret i den måde forskningsledere sammensætter deres forskningsgrupper på.
Lundbeckfonden ser ikke diversitet som et mål i sig selv. Det er et afgørende middel til at opnå bedre forskning – og belyse de blinde vinkler.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























