Kommentar af Jan Egebjerg, forskningsdirektør og senior vicepræsident for bevillinger og priser i Lundbeckfonden
Onsdag 2. november uddeler Lundbeckfonden for første gang den nystiftede pris, LF Scientific Enrichment Prize, der hylder diversitet i forskningsgrupper. Og det er der en helt særlig grund til. Diversitet beriger forskningen, men er ikke et mål i sig selv.
Gør vi tingene på samme måde eller stiller de samme spørgsmål – får vi samme svar. Skal vi løse både de nutidige og fremtidens komplekse problemer, skal vi se problemerne fra flere forskellige sider.
Det er et afgørende middel til at opnå bedre forskning – og belyse de blinde vinkler.
Jan Egebjerg, forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Det gør vi ved at kunne se de blinde vinkler. Derfor bør forskningsgrupper være sammensat af forskelligheder. Med forskellighed mener jeg diversitet, der dækker over blandt andet køn, fagligheder, nationalitet og alder.
Ledelse af diversitet stiller høje krav til forskningslederne. Det er en langt større ledelsesopgave at lede en divers gruppe af forskere, end en mere ensartet gruppe som har samme ønsker, udfordringer og behov. Men det er den vej, vi skal, hvis vi skal blive klogere og udvikle den omfattende viden, vi har om for eksempel hjernen.
Læs mere: Ridder og RUC-rektor: – Drop den snorlige vej og vær en anderledes leder – uden at være mand
Med Scientific Enrichment-prisen fejrer vi en forskningsleder, som beriger forskning på højt niveau ved systematisk at inddrage forskellige perspektiver gennem en divers sammensætning af sin forskningsgruppe, der har fokus på, hvordan der kan blive udviklet en positiv gruppedynamik, så forskellighederne blandt forskerne resulterer i bedre forskning og deler ud af sin viden, så den kan komme andre til gavn.
Med prisen ønsker vi i Lundbeckfonden at bidrage til, at tanker om diversitet bliver integreret i den måde forskningsledere sammensætter deres forskningsgrupper på.
Lundbeckfonden ser ikke diversitet som et mål i sig selv. Det er et afgørende middel til at opnå bedre forskning – og belyse de blinde vinkler.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.