CSR – Corporate Social Responsibility – eller virksomheders sociale ansvar, der formulerer idéen om virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet er efterhånden et begreb, der er indarbejdet i hverdag.

Inden for de seneste år har idéen om videnskabens sociale ansvar ligeledes vundet frem.

Scientific Social Responsibility (SSR) angår forskningsfællesskabets samfundsmæssige ansvar for at bidrage til løsning af de udfordringer, verden står over for. I en nylig artikel slår tre danske forskere; Povl Krogsgaard-Larsen, Peter Thostrup og Flemming Besenbacher, hvoraf sidstnævnte er nuværende formand for Carlsbergfondet, til lyd for, at forskningssamfundet har et ansvar for at adressere presserende problemer, som det bør tage på sig. Videnskabelig social ansvarlighed beløber sig til

[D]et ansvar, der påhviler forskere fra alle videnskabelige discipliner, til at positionere og definere deres forskning indenfor en kontekst, som gør det muligt for dem at bidrage positivt til samfundet og til at møde tidens store udfordringer.
(Krogsgaard-Larsen, Thostrup og Besenbacher, 2011, s. 10739)

SSR bør ikke blot indgå i forskernes overvejelser, men også hos dem, der finansierer forskning, herunder stater og private fonde.

SSR indskriver sig i en oplysningsfilosofisk tradition, hvor videnskabens mål og rolle ikke alene består i at levere viden og forståelse af verden og samfund, men også skal bidrage aktivt til at forandre disse til det bedre.

Filosoffen Francis Bacon (1561-1626) formulerede tidligt et ideal for videnskaberne, som består i at være ”til fordel og nytte for livet”. Således er det væsentligt, at den viden og kunnen, som videnskaberne giver anledning til, kommer hele menneskeheden til gavn og ikke kun dem, der måtte gøre opdagelserne.

På Bacons tid var alkymi og forsøget på at udvinde guld udbredt, og Bacon var selv (som også Newton senere) optaget af alkymien. Hans store kritikpunkt over for alkymister, som forsøgte at udvinde guld med hemmelige (uvirksomme) opskrifter, er, at de holder deres viden og metoder for sig selv og ikke gør dem offentligt tilgængelige for hele forskningsfællesskabet og for den sags skyld menneskeheden.

Således vil den forskning, der i de næste år vil sætte dagsordenen, være den grund- som anvendte forskning, der bidrager til indfrielse af verdensmålene og de globale udfordringer

Videnskab skal ikke bedrives for egen vindings skyld, om den gevinst så består i rigdom givet en passende opskrift på guld, indbringende patenter, citationer og publikationslister, men for hele menneskehedens, inklusive fremtidige generationers, skyld. Dét ideal er ikke blevet forældet, selvom det har en del år på bagen.

Som tingene står, er der rigeligt for videnskaben at tage fat på, når det hidrører forskning, der har en videnskabelig social ansvarlig dimension. Betænk FNs 17 verdensmål fra afskaffelse af fattigdom til klimaindsats eller World Economic Forums  10 globale udfordringer til verden fra verdensomspændende sundhed til bekæmpelse af misinformation.

Disse udfordringer spænder over hele dele det videnskabelig spektrum fra naturvidenskab over teknologi til samfundsvidenskab og humaniora og ikke mindst deres interdisciplinære snitflader og ikke-tomme fællesmængder.

Således vil den forskning, der i de næste år vil sætte dagsordenen, være den grund- som anvendte forskning, der bidrager til indfrielse af verdensmålene og de globale udfordringer, og det skal både forskere, vidensproducerende institutioner – offentlige som private – samt fonde – offentlige som private – såvel indstille sig på som efterstræbe.

Det ville være beskæmmende hvis vores generation, i informationstidsalderen, på ryggen af oplysningstiden, bliver den første generation i menneskehedens historie, der overlader en verden til vores børn i værre forfatning end den vi fik overdraget af vores forældre. Og videnskabelig social ansvarlighed er en essentiel brik i at undgå, at denne dystopi bliver til virkelighed.

Semper Ardens er ikke blot en brygserie fra Carlsberg, det er ligeledes bryggerens motto, der betyder ”altid brændende” – at byde ind på SSR-dagsordenen er et langt og ganske sejt træk – men et nødvendigt træk for videnskab som for hverdag.

SSR-dagsordenen og hvordan den implementeres sammen med den virksomheders og politisk social ansvarlighed kan man læse mere om i Kæmp for kloden som jeg i 2018 udgav sammen med Claus Strue Frederiksen.

Vincent F. Hendricks, dr. phil, ph.d., professor
Leder af Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet