debat

Stem for forskning og innovation i 2019

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, skriver DI-chef for forskning

Af - 14. januar 2019

Mette Fjord Sørensen. Foto: Hans Søndergaard

2019 er et valgår. Når valgkampen først er skudt i gang, er der ikke mange debatter, som handler om forskning. Måske er det fordi, vi typisk først ser resultaterne af en omhyggeligt og målrettet forskningsindsats om 10-15 år, og at forskningen derfor ikke virker umiddelbart vigtig, når man sidestiller med hospitaler, plejehjem eller skoler.

Forskningsåret 2019
Hvad bliver vigtigt for dansk forskning i det nye år?
Det spørgsmål har Science Report bedt nogle af de mest markante aktører på den danske forskningscene om at svare på. I den kommende tid vil vi derfor bringe en række debatindlæg, der sætter fokus på ønsker og forventninger til forskningsåret 2019.

Men forskning er faktisk afgørende for os alle. For hvor havde vi været i dag, hvis vi ikke havde investeret i forskning i vores fortid. Den verden, ja det samfund, vi kender, bygger på erkendelser gjort i laboratoriet.

Det er for uambitiøst

I 2018 steg det offentlige forskningsbudget med knap 288 mio. kr. Dermed holdt regeringen lige knap fast i at investere 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i offentlig forskning og udvikling.

Skiftende regeringer har siden 2006 haft den ambition, at de offentlige investeringer i forskning og innovation skulle ligge på omkring 1 pct.

Udfordringen er bare, at der rundt om i verden er hotspots, hvor der investeres langt mere i forskning og udvikling. Vi står lidt og fedter med vores snørebånd, mens en del af andre videnregioner er ved at løbe fra os. Det er intensive videnregioner, hvor det offentlige og det private arbejder tæt sammen på at skabe nye bedre løsninger og produkter. Det er dem, vi skal sammenligne os med. Det er dem, vi konkurrerer med.

Vi skal være meget mere ambitiøse og få sat fart i investeringerne. DI og CO-i udgav i 2017 vores fælles forskningspolitiske udspil Forskning for fremtiden. Her gik vi – arbejdsgiverne – sammen med arbejdstagerne for med fælles stemme at sige, at forskningsinvesteringer på sigt bør løftes til 1,5 pct. af BNP. Lad os ikke være naive. Vi gør det, fordi vi kan se, at det er godt for forretningen. Danmarks succes ude i verden bygger grundlæggende på, at danskerne er dygtige og opfindsomme. Og hvis vi fortsat skal være det, kræver det investeringer i forskning og uddannelse.

Jeg håber også, at 2019 bliver året, hvor EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation – Horizon Europe – falder på plads, og at ambitionsniveauet udmøntes i, at budgettet hæves til 120 mia. euro. Det er investeringer i Europas fremtid, og det er penge, som er givet bedre ud end til for eksempel regional udvikling eller landbrugsstøtte.

Investeringerne skal gøre nytte

2019 bliver også året, hvor vi får en evaluering af vores innovationsfremmeordninger og af Danmarks Innovationsfond. Det ser jeg frem til, for vi skal selvfølgelig have noget ud af vores investeringer i forskning. Det er også derfor, DI – sammen med IDA og GTS – sætter fokus på Danmark som en testbed, hvor vi sammen undersøger, hvordan vi kan styrke udbredelse og anvendelse af ny teknologi i danske virksomheder.

Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning

Samtidig står vi over for en række store udfordringer, som vil være nær umulige at takle uden en målrettet forskningsindsats. Det gælder bl.a. at finde på nye måder at skaffe vand og sund og næringsrig mad til en voksende befolkning, nye klima- og miljøvenlige alternativer og løsninger på de store globale sundhedsepidemier. Udfordringerne er mange, og de kræver handling.

Her har danske virksomheder og universiteter en oplagt mulighed for at spille en helt afgørende rolle. De kan sammen skabe de løsninger, som vi er så afhængige af.

Nye idéer, viden og kompetencer er forudsætninger for, at danske virksomheder kan klare sig i den globale konkurrence.

Hvis vi skal høste frugterne af vores forskningsinvesteringer, skal vi i højere grad fokusere dér, hvor vi får mest ud af investeringerne. Vi skal prioritere den forskning, der understøtter vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske og naturvidenskabelige forskning, hvor vi i dag investerer langt mindre, end de gør i en række af de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Vi har alle god grund til at involvere os i forskningen, og ikke kun fordi der bliver brugt offentlige midler på forskning. Forskning spiller en vigtig rolle i samfundet, for forskning leverer robust viden om de problemstillinger, der optager os alle.

Investeringer i forskning og innovation er investeringer i fremtiden. Det håber jeg, at vælgerne vil huske, når vi skal til valg.

Mette Fjord Sørensen er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri.

samfund

Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien

I kølvandet på Brexit vil den britiske premiereminister forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien med nogle særlige visum-regler. Det kan være godt nyt for danske forskere, mener præsident i Videnskabernes Selskab, der dog har svært ved at se, hvordan det kan erstatte status quo