Når du planlægger din forskningskommunikation, kan du med fordel betragte den som et flow.
Typisk vil mange kommunikationsindsatser nemlig tage udgangspunkt i enkeltstående begivenheder, fx lancering af en ny bog, publicering af resultater, afholdelse af seminar eller lignende – og disse begivenheder vil tjene som anledninger, der gør kommunikation relevant.
Det, der nemt kan ske i denne proces, er, at man som forsker prioriterer selve lanceringen meget højt og derfor knytter kommunikationen meget tæt til denne specifikke begivenhed – både når det gælder selve indholdet af kommunikationen og timingen af den.
Flow er et forløb af aktiviteter
Vores råd er, at du meget bevidst forstår din kommunikationsindsats som et flow i stedet for en enkeltstående og isoleret lancering. Det betyder, at du kan opdele dine kommunikationsaktiviteter i før, under og efter selve begivenheden – fx lancering af bog, publicering af artikel, konference osv. Denne måde at tænke på medfører nemlig pludselig et meget bredere perspektiv, som giver mulighed for flere typer af aktiviteter, og du sikrer dig, at du husker at prioritere aktiviteter, både før og efter du har lanceret. På den måde bliver din kommunikationsindsats ikke bare et enkelt LinkedIn-opslag den dag, din nye bog udgives, eller din nye undersøgelse offentliggøres.
Tænk: før, under og efter
FØR kan man fx arbejde med at skabe forventninger til konferencen eller bogen. Man kan øge sit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler – og man kan give et indblik i processen, fx analyse af data, feedback på artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.
UNDER er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er i gang, oplægsholder NN diskuterer dette emne ….. osv. osv.
EFTER konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan man både arbejde med at skabe opfølgende kommunikation, fx omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og man kan kommunikere om nye perspektiver på det hovedemne, som man nu har kommunikeret om i en periode.
Denne tænkning kan illustreres således:
En kommunikationsplan sætter aktiviteterne i system
Når du tænker flow i stedet for blot lancering, betyder det, at du får brug for at skabe et overblik over dine forskellige kommunikationstiltag. Det kan du gøre vha. et ret enkelt skema, hvor du kombinerer aktivitet med tid. Resultatet bliver en slags kalender, hvor du både har kommunikationsaktiviteter og deres tidsmæssige placering.
Læs også: Sådan bliver forskere til ekspertpersoner i medierne
Et udsnit af en konkret kommunikationsplan kunne se ud som nedenfor.
Her udgiver forskeren en bog i uge 8 og afholder en konference om bogens emne i forbindelse med udgivelsen i uge 10. Kommunikationsaktiviteterne i forbindelse med disse to begivenheder er placeret både før, under og efter, at begivenhederne finder sted.
Før udgivelsen er der fokus på at skabe omtale af bogen og konferencen på de sociale medier, udgive et white paper, som også er en del af konferenceindholdet, samt kontakte journalister fra relevante medier – og sørge for at hjemmesiden er helt opdateret.
Under bogudgivelsen og konferencen er disse to hovedbegivenheder i centrum – og forskeren håber på, at nogle af de journalister, som vedkommende har kontaktet forud, vil bruge tid på interview og medieomtale af bogens emne.
Efter konferencen bliver indholdet fra selve dagen versioneret til artikler og videoer til til sociale medier og hjemmesiden.
I alle tre faser planlægger forskeren desuden en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier.
Tag udgangspunkt i kommende begivenheder – og grib mulighederne
Når du skaber en plan for din forskningskommunikation, behøver du naturligvis ikke planlægge et helt år i detaljer. Men det er altid en god begyndelse at finde og markere de vigtige begivenheder i sin kalender – og at sætte tid af til at overveje, hvordan man kan skabe forskningskommunikation i relation til disse begivenheder.
Når vi her taler om begivenheder, kan det både være noget, du selv skaber – fx foredrag, gæsteforelæsninger, delresultater osv. – og det kan være begivenheder, som skabes af andre – fx Folkemøde, folketingsvalg eller fodbold-VM.
Samtidig opstår der jo masser af ting undervejs – der kommer en nye medielovgivning, Trump begynder at diskutere et nyt emne, der er politiske spændinger i Tyrkiet og en række andre ting. Denne type begivenhed, som finder sted i omverdenen, kan også fungere som en mulighed for, at du som forsker kan igangsætte noget i forhold til traditionelle medier, på sociale medier eller måske begge dele.
I øjeblikket er Covid-19-situationen, #MeToo-debatten, stigende huspriser, Dansk Folkepartis krise alle eksempler på begivenheder, man som forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin forskningsmæssige viden – enten for at bringe flere fakta på bordet, vurdere ideer og deres konsekvenser eller analysere relationer og historik inden for et givet område.
Bogen giver svar på, hvordan man som forsker kommunikerer effektivt om sin forskning og viden til offentligheden og udvalgte målgrupper, hvordan man samarbejder med journalister, og hvordan man kan bruge sociale medier i sin forskningskommunikation. Håndbogen er baseret på forskning i strategisk kommunikation, medier, journalistik og ikke mindst forskningskommunikation.
Med det udgangspunkt demonstrerer Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff, hvordan man som forsker kan lægge en strategi for sin forskningskommunikation. Bogen rummer også en lang række konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer.
Læs mere på forskningskommunikation.net
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.