debat

Uddannelses- og forskningspolitikken skal tilbage til fremtiden

Mon ikke der er en forsker eller to, der i dag ønsker sig tilbage til dengang Helge Sander var videnskabsminister, og hvor der for alvor var politiske visioner på deres område, spørger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv?

Af - 18. august 2019

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen

Har man arbejdet tilpas længe med uddannelses- og forskningspolitik, kan man huske de glade dage under Helge Sander. Dengang vi havde den samme videnskabsminister i årevis. Dengang vi havde en regering, der sagde vidensamfund og mente det. Skal vi i Dansk Erhverv ønske noget fra den nye regering, så er det noget af det samme – lad os få kontinuitet på uddannelses- og forskningsministerposten og en solid vision om Danmark som vidensamfund.

Jeg hører til den lille eksklusive gruppe af fans, der finder klaphatten frem, hver gang Helge Sander og ’forskning til faktura’ bliver nævnt. I 2006 stod en samlet regering bag Globaliseringsforliget, som var en massiv saltvandsindsprøjtning til dansk forskning og uddannelse. Der var en fælles vision om at skulle Danmark fortsat være konkurrencedygtig, så skulle der viden til.

På trods af at uddannelse og forskning aldrig har haft større politisk bevågenhed end under Helge Sander, så var der nærmest ingen grænser for den forhånelse og afstandtagen ikke mindst universiteterne synes at have for manden. Men mon ikke der er en forsker eller to, der i dag ønsker sig tilbage til dengang, hvor der for alvor var politiske visioner på deres område? Nu har vi i de seneste år begrædt besparelserne på uddannelse og forskning. Vi har talt for, at uddannelse og forskning ikke kun er udgifter, men investeringer i fremtiden. Men er det ikke netop det, der var kernen i ’forskning til faktura’ – at vi som samfund investerer i viden, så vi alle sammen kan blive klogere, få flere muligheder og blive rigere?

Helge Sander var videnskabsminister i ni år – frem til 2010. Ane Halsboe-Jørgensen er den ottende minister siden. Ikke et ondt ord om en eneste af disse, men så mange ministre på så få år skaber ikke meget kontinuitet. Hvis vi for alvor skal sætte viden på dagsordenen, så kræver det et langt sejt træk – og der giver det alt andet lige mere træk i rebet, at det er den samme M/K, der er tovholder i mere end blot et års tid.

Vi har netop overstået et klimavalg, og fået en nytiltrådt regering, der ønsker en CO2-reduktion på 70 pct. Hvis vi skal nå det mål, og i det hele taget løse samfundets store udfordringer, er det svært at se det ske under yderligere investeringer i uddannelse og forskning. Som med Globaliseringspuljen bør vi igen sætte nogle mål og visioner for vores uddannelses- og forskningsinstitutioner. Men hvor Sanders fokus i høj grad var på universiteterne, bør en ny vision være bredere – der skal være et fokus på, hvordan vi får et uddannelses- og forskningssystem, som gør alle danskere så dygtige, som de kan blive.

Vi skal tilbage til den gang, hvor viden var nøglen til Danmarks fremtid. Vi skal have en stærk fælles vision for vores uddannelses- og forskningsinstitutioner, så den nyeste viden kommer ud og bidrager til løsning af de store samfundsudfordringer. Mon ikke også det er værd at sætte en faktura eller to i halen på sådanne nye løsninger?

Har du lyst til at tage del i debatten om dansk forskning på ScienceReport.dk? Redaktionen modtager gerne debatindlæg eller ideer til samme på info@sciencereport.dk. 

politik

Stor opbakning til at sløjfe professor MSO-stillingen

Stillingen som professor MSO er sandsynligvis på retur. Stillingen er i høj grad blevet brugt som et “prøveprofessorat” for kvinder, mener DFiR, der tidligere har anbefalet at afskaffe den: “Der er ikke nogen grund til, at man i særlig grad skal afprøve kvinder”, siger DFiR-formand

Eske Willerslev og Jesper Grodal er valgt ind i KU’s bestyrelse

Det skal være slut med top-down styring og for mange uigennemtænkte beslutninger, lyder det fra de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. ”Man skulle tro, at hvis man lavede en dårlig beslutning, så ville man ikke straks kaste sig over den næste, men det er sket,” siger Jesper Grodal

103 mio. skal sikre fremtidens fødevareforskning

En gruppe danske universiteter og virksomheder går sammen om at skabe et fælles højteknologisk laboratoriecenter, FOODHAY, der skal udvikle sundere og mere bæredygtige fødevarer og mindske madspild. FOODHAY modtager 51 mio. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252