2021 kan blive et godt år for dansk forskning. Det forgange år har vist, hvor vigtig forskning er for det moderne samfund. Det globale forskningsberedskab leverede værktøjerne – epidemiologiske modeller, samfundsvidenskabelige indsigter, vacciner og medicinsk teknologi m.m. – til at tage kampen op mod pandemien. På grund af et effektivt samarbejde mellem forskere, politikere og befolkning kan vi forhåbentligt vende tilbage til normaliteten i løbet af 2021. Det er også glædeligt, at vi for andet år i træk er sluppet for direkte nedskæringer på det samlede forskningsområde.
Eftersom de danske forskningsmidler er låst til BNP, lurer truslen fra en nedgang i BNP som følge af Coronakrisen stadig
Truslen fra BNP-målsætningen
Der er dog fortsat grund til bekymring. At vi regner det for en sejr snarere end en selvfølgelighed, at der ikke skæres i offentlig forskning, er egentlig absurd. Det mest fornuftige ville være en større og mere stabil investering. Netop 2020 har med al tydelighed demonstreret, at forskningen leverer de resultater og den menneskelige kapital, som er absolut nødvendig for, at vi kan opretholde det danske velfærdssamfund. Eftersom de danske forskningsmidler er låst til BNP, lurer truslen fra en nedgang i BNP som følge af Coronakrisen stadig.
Hvis ikke politikerne fastholder et ambitiøst niveau, kan det føre til en udhuling i basismidlerne. Netop basismidlerne er afgørende for at bevare universiteternes forskningsfrihed og mulighed for at træffe uafhængige valg med hensyn til strategi, ledelse og prioritering af akademiske aktiviteter.
Når man vurderer den samlede investering i dansk forskning, er det værd at huske på, at de 1 procent af BNP, som vi tilfører området, bliver kompromitteret på forskellig vis. Prestigefyldte bevillinger fra EU modregnes, og desuden går store summer til urimelig høj husleje og kuldsejlede bygningsprojekter.
Disse problemer udgør nogle af de sorte skyer, der stadig er på himlen, og som, vi håber, blæser væk i løbet af 2021, selvom vejrudsigten er ret dansk. Her kunne man også gøre noget for ‘klimaet’.
Prioriter den frie forskning
Den frie og nysgerrighedsdrevne forskning er også under pres fra andre sider. Selv om nedskæringerne på forskning generelt er stoppet, bliver der fra politisk side omprioriteret i de midler, der tilføres området. Der bliver relativt færre penge til den frie forskning, idet midler i stedet øremærkes til udviklings- og innovationsprojekter.
Vi vil gerne bidrage til, at vi i 2021 kan tage en større debat om skævheden i dansk forskningsfinanisering
I 2021 håber vi, at politikerne igen vil prioritere midler til den frie forskning, så forskere kan få bedre mulighed for at forfølge de mest lovende forskningsideer, uden at det nødvendigvis skal matche politisk definerede strategiske rammer. Det er ofte gennem den frie forskning, at løsningerne til fremtidige udfordringer og kriser findes.
Vi vil gerne bidrage til, at vi i 2021 kan tage en større debat om skævheden i dansk forskningsfinanisering. Nogle felter opnår eksempelvis omfattende økonomisk støtte, mens andre felter næsten ikke har adgang til forskningsmidler. Dertil kommer, at en lille andel af danske forskere modtager en meget stor del af forskningsmidlerne, mens størstedelen af deres kolleger har få eller ingen midler til at udføre deres forskning. Vi mener, at denne fordeling er uhensigtsmæssig for dansk forskning som helhed.
Ph.d.er og postdocs til undsætning
De forskere, der blev hårdest ramt af corona i året der gik, er ph.d.er, postdocer og andre i tidsbegrænsede ansættelser. Lukningen af arkiver, laboratorier og landegrænser såvel som aflysningen af kurser og konferencer har for mange forårsaget forhindringer og forsinkelser, der har haft store konsekvenser for deres forskning. Med den nye nedlukning er mange projekter fortsat usikre. Politikerne har afsat 18 mio. kroner som undsætning til de ramte. Det er en dråbe i havet, men det er en start, og vi håber, universiteter og fonde vil komme de ramte til undsætning.
Endelig kan 2021 blive året, hvor vi kan sikre mere tid til de ph.d.-studerendes forskning. Danske ph.d.-studerende ligger lavest i OECD ift. forskningstid, og ved fx at reducere de nuværende krav om pligtarbejde og omfattende kursusaktivitet i ph.d.-forløb, vil man kunne øge deres forskningstid.
Private fonde, innovative virksomheder og forskerne selv skaber heldigvis også lyspunkter. Vi tror på, at der trods de trange basis-kår for danske forskere uden eksterne bevillinger i 2021 vil være potentiale for at bringe mindst lige så mange gennembrud og store satsninger som i 2020.
Vi vil næppe se, at forskningen kommer med et quick fix på klimakrisen. Det kan ikke lade sig gøre. Til gengæld vil vi garantere, at vi forskere vil fortsætte vores grundige og omhyggelige arbejde med at udbygge vores vidensberedskab, så vi både er klar til fremtidige kriser, og så vi kan levere eksempelvis de mere langsigtede løsninger på klimaproblematikken, bekæmpelsen af multiresistente bakterier og andre samfundsmæssige udfordringer, som der er så hårdt brug for.
