Er kvindernes kampdag stadig aktuel i Danmark? Ja, når vi kigger indad på universiteterne, er der noget, der tyder på det. For kvinder er fortsat underrepræsenterede i topforskerstillinger. Det er noget, vi som universitetsledelser bliver nødt til at tage alvorligt.
Skævheder i toppen af forskningen kan nemlig betyde, at vi går glip af forskningstalenter på universiteterne. Det er et problem både for den enkelte forsker, men i endnu højere grad et problem for samfundet. For forskere er også mennesker, hvis nysgerrighed og interesser reflekteres af, hvem man er. Hvis vores forskere alle sammen ligner hinanden, er der risiko for, at vi får blinde pletter i vores viden og forskningen kan blive skævvredet.
Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes
Det burde kunne lade sig gøre at få flere kvinder i forskningen, for der mangler ikke kvinder på universiteterne. I dag er 53 procent af vores studerende på vores uddannelser kvinder. Og de har været flere, end mændene i de sidste 20 år. Men det går for langsomt med at få dem, der har evnerne og viljen, videre ind i forskningens verden. Danmark ligger i bunden i Norden og under EU-gennemsnittet, når vi ser på andelen af kvinder i forskning.
KU-PROFESSOR: DET HALTER OGSÅ MED KVINDER I UNIVERSITETSLEDELSE.
Som universitetsledere har vi et ansvar for at sætte ind, når der er strukturelle eller kulturelle barrierer, som hindrer kvinderne i at nå til tops i forskningen. Det skal ikke være kulturbestemt vanetænkning, hvor vi ubevidst tillægger mennesker egenskaber ud fra deres køn eller fremtræden, der afgør mulighederne for en forskerkarriere.
Vi skal i gang med at handle nu. Derfor har de 8 danske universiteter sammen besluttet, at forskerstillingsopslag skal formuleres bredere, så vi får flere forskellige ansøgere. Vi skal også gøre hvad vi kan, for at begge køn er repræsenteret i de bedømmelsesudvalg, som skal vurdere ansøgernes kompetencer og resultater, når de forfremmes. Det kan vi selv gøre.
Men vi skal også se på fordelingen af barsel mellem kønnene. Da vores forskere er ansat i staten, opfordrer vi nu regeringen til at indføre øremærket barsel til mænd. Hurtigst muligt. Det er et nødvendigt skridt for at fremme, at barselsperioden bliver delt mere ligeligt af forældrene, og at skævheder her ikke smitter af på kønnenes videre karrieremuligheder.
Vi er langt fra i mål med ligestilling i forskning, men vi er parate til at løfte opgaven, så flere kvinder kan nå til tops i forskningen.
Forsiden lige nu:
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMA. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
AAU tildeler fire nye professorater på et område i rivende udvikling
NYT JOB. De fire nye professorer skal styrke Aarhus Universitets forskning i blandt andet robotter, kompositmaterialer og vindenergi. Samtidig skal de være med til at omsætte grundlæggende ingeniørvidenskab til nye teknologier og løsninger.
IBM-direktør træder ind i bestyrelsen på ITU
NYT JOB. IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem. Bestyrelsen tilføres internationalt udsyn og dyb indsigt i de nyeste teknologier, lyder det.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























