I 2020 er det præcis 200 år siden, at H.C. Ørsted så kompasnålen dreje sig, mens strømmen løb gennem en ledning i et mennesketomt auditorium, og han opdagede elektromagnetismen.
Den bedrift bliver i år fejret med fuldtonet bravour, når et væld af aktiviteter lige fra foredrag til undervisningsmateriale – og med HKH prins Frederik som protektor – vil minde os om, at forskning skaber grobund for forandring. Og at fortidens forskning har skabt nutidens samfund på samme måde, som nutidens forskere skaber den fremtid, vores børn skal bebo.
Nysgerrighedens snoede sti er fuld af fejltagelsernes vandpytter. Forskere skal i højere grad turde få våde tæer
Men det kræver en treenighed af gode vilkår: tid, investeringer og tillid.
Plads til risiko
For 200 år siden kunne ingen forudse, at Ørsted med sit elektromagnetiske forsøg lagde grundstenen til det elektrificerede samfund, som store dele af vores nutidige velfærd bygger på. Præcis sådan er forskning. Grundlaget for teknologiske landvindinger er ofte den originale, banebrydende grundforskning båret og drevet af nysgerrighed.
Men langt fra alt, hvad H.C. Ørsted rørte ved, blev en succes. For sådan er grundforskning også. Nysgerrighedens snoede sti er fuld af fejltagelsernes vandpytter. Forskere skal i højere grad turde få våde tæer. Men det kan kun ske, hvis de bliver bakket op af et system, der erkender nødvendigheden af at tage chancer, og som har tillid til forskerne.
Kun i erkendelsen af, at fejl og nysgerrighed går hånd i hånd, kan fri grundforskning give flyvehøjde til fremtidens løsninger
Først når nysgerrigheden får tid og rum til udfoldelse, og der er plads til at turde løbe en risiko, kan forskningen skabe de gennembrud, som vi alle er enige om, er nødvendige for at imødegå for eksempel klimaforandringer og udvikle samfundsstrukturer.
Kun i erkendelsen af, at fejl og nysgerrighed går hånd i hånd, kan fri grundforskning give flyvehøjde til fremtidens løsninger. Løsninger, der indtænker både miljø, befolkning og erhvervsliv. Og jo, det kræver investeringer.
Rimelighed i EU-bevillinger
Et rimeligt sted at finde penge er i den nuværende modregning af EU-bevillingerne. Forskningsbudgettet for EU er for nylig blevet vedtaget. Knap 100 milliarder euro står til at blive uddelt fra 2021-2029 til forskning og innovation i Europa. Ikke, at de mange penge kommer dansk forskning til gode, som sagerne står.
Læs også: EU øger sit forskningsbudget – men det gør “overhovedet ingen forskel” for dansk forskning.
Hver gang en dansk forsker trækker nogle af de attraktive euroer hjem, bliver det nemlig modregnet i det danske forskningsbudget. Så jo flere penge danske forskere trækker hjem fra EU, des færre ”danske” kroner bliver der altså brugt. Resultatet er, at dansk forskning ikke får flere penge, uanset hvor stort EU’s forskningsbudget bliver, og uanset hvor mange EU-bevillinger, der hjemtages.
Lad derfor 2020 blive året, hvor vores politikere sløjfer dette ”prokuratorkneb”.
Idéer og forskning kræver tid
For at en æbletærte skal smage, kræver det, sådan lidt firkantet: gode æbler, mel, smør, sukker og 180 graders varme i 25 minutter. Og lidt kanel. Men sådan er det ikke med forskning. Med nyskabende forskning og idéer kender vi hverken bagetid eller eksakte ingredienser.
Men vi ved, det tager tid.
Med en langsigtet vision for dansk forskning, der for eksempel vægter længerevarende bevillinger, får vi skabt den forskningsmæssige kontinuitet, der skaber læ for skiftende politiske kastevinde.
Med en langsigtet vision for dansk forskning, der for eksempel vægter stabilitet, kan vi gro forskningsmiljøer, der kan trække udenlandske topforskere til og fastholde talent.
Med en langsigtet vision kan vi skabe den nødvendige vækstkasse for samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsverden.
Derfor: lad 2020 være året, hvor vi tør sætte det lange lys på og få skabt en langsigtet vision, der tager højde for, at forskning ikke er som at bage en æbletærte, men hvor risikovillighed anerkendes, og hvor investeringerne matcher ambitionerne.
Og lad os få fejret H.C. Ørsted med manér.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.