I 2020 er det præcis 200 år siden, at H.C. Ørsted så kompasnålen dreje sig, mens strømmen løb gennem en ledning i et mennesketomt auditorium, og han opdagede elektromagnetismen.
Den bedrift bliver i år fejret med fuldtonet bravour, når et væld af aktiviteter lige fra foredrag til undervisningsmateriale – og med HKH prins Frederik som protektor – vil minde os om, at forskning skaber grobund for forandring. Og at fortidens forskning har skabt nutidens samfund på samme måde, som nutidens forskere skaber den fremtid, vores børn skal bebo.
Nysgerrighedens snoede sti er fuld af fejltagelsernes vandpytter. Forskere skal i højere grad turde få våde tæer
Men det kræver en treenighed af gode vilkår: tid, investeringer og tillid.
Plads til risiko
For 200 år siden kunne ingen forudse, at Ørsted med sit elektromagnetiske forsøg lagde grundstenen til det elektrificerede samfund, som store dele af vores nutidige velfærd bygger på. Præcis sådan er forskning. Grundlaget for teknologiske landvindinger er ofte den originale, banebrydende grundforskning båret og drevet af nysgerrighed.
Men langt fra alt, hvad H.C. Ørsted rørte ved, blev en succes. For sådan er grundforskning også. Nysgerrighedens snoede sti er fuld af fejltagelsernes vandpytter. Forskere skal i højere grad turde få våde tæer. Men det kan kun ske, hvis de bliver bakket op af et system, der erkender nødvendigheden af at tage chancer, og som har tillid til forskerne.
Kun i erkendelsen af, at fejl og nysgerrighed går hånd i hånd, kan fri grundforskning give flyvehøjde til fremtidens løsninger
Først når nysgerrigheden får tid og rum til udfoldelse, og der er plads til at turde løbe en risiko, kan forskningen skabe de gennembrud, som vi alle er enige om, er nødvendige for at imødegå for eksempel klimaforandringer og udvikle samfundsstrukturer.
Kun i erkendelsen af, at fejl og nysgerrighed går hånd i hånd, kan fri grundforskning give flyvehøjde til fremtidens løsninger. Løsninger, der indtænker både miljø, befolkning og erhvervsliv. Og jo, det kræver investeringer.
Rimelighed i EU-bevillinger
Et rimeligt sted at finde penge er i den nuværende modregning af EU-bevillingerne. Forskningsbudgettet for EU er for nylig blevet vedtaget. Knap 100 milliarder euro står til at blive uddelt fra 2021-2029 til forskning og innovation i Europa. Ikke, at de mange penge kommer dansk forskning til gode, som sagerne står.
Læs også: EU øger sit forskningsbudget – men det gør “overhovedet ingen forskel” for dansk forskning.
Hver gang en dansk forsker trækker nogle af de attraktive euroer hjem, bliver det nemlig modregnet i det danske forskningsbudget. Så jo flere penge danske forskere trækker hjem fra EU, des færre ”danske” kroner bliver der altså brugt. Resultatet er, at dansk forskning ikke får flere penge, uanset hvor stort EU’s forskningsbudget bliver, og uanset hvor mange EU-bevillinger, der hjemtages.
Lad derfor 2020 blive året, hvor vores politikere sløjfer dette ”prokuratorkneb”.
Idéer og forskning kræver tid
For at en æbletærte skal smage, kræver det, sådan lidt firkantet: gode æbler, mel, smør, sukker og 180 graders varme i 25 minutter. Og lidt kanel. Men sådan er det ikke med forskning. Med nyskabende forskning og idéer kender vi hverken bagetid eller eksakte ingredienser.
Men vi ved, det tager tid.
Med en langsigtet vision for dansk forskning, der for eksempel vægter længerevarende bevillinger, får vi skabt den forskningsmæssige kontinuitet, der skaber læ for skiftende politiske kastevinde.
Med en langsigtet vision for dansk forskning, der for eksempel vægter stabilitet, kan vi gro forskningsmiljøer, der kan trække udenlandske topforskere til og fastholde talent.
Med en langsigtet vision kan vi skabe den nødvendige vækstkasse for samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsverden.
Derfor: lad 2020 være året, hvor vi tør sætte det lange lys på og få skabt en langsigtet vision, der tager højde for, at forskning ikke er som at bage en æbletærte, men hvor risikovillighed anerkendes, og hvor investeringerne matcher ambitionerne.
Og lad os få fejret H.C. Ørsted med manér.
