debat

Skandalesager kræver nyt kodeks for forskningsbaseret samarbejde

I kølvandet på den seneste tids sager, der har skabt tvivl om forskningens uvildighed, har Danske Universiteter formuleret nogle principper og anbefalinger i et kodeks, som skal give forskere, universitetsledelser og eksterne parter et fælles sæt spilleregler.

Af - 1. februar 2021

Henrik C. Wegener, er formand for Danske Universiteters udvalg om forskningsbaseret samarbejde og rådgivning og rektor på Københavns Universitet. Mikal Schlosser.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Universiteternes varemærke er viden, man kan stole på.

Derfor gør det ondt helt ind i sjælen på universiteterne, når der en gang imellem dukker sager op, som skaber tvivl om forskningens uvildighed.

Samfundets tillid til forskningens resultater og forskernes rådgivning hviler på den fundamentale antagelse, at forskningens resultater og forskernes rådgivning er upåvirket af kommercielle -, politiske – eller andre uvedkommende interesser, og alene er baseret på videnskabens stringente principper om objektivitet, transparens og fagfællebedømmelse.

Universiteternes og vores forskeres uafhængighed er en forudsætning for troværdighed. Vores forskning skaber kun værdi, når der er tillid til det fundament, som den er skabt på. Det gælder ikke mindst, når vores viden sættes i spil i samarbejdet med parter uden for universitetet.

Det forskningsbaserede samarbejde er ikke uden faldgruber i form af interessekonflikter eller misforståede hensyn. 

Derfor skal vi tegne spillereglerne tydeligere op for fremtiden – både for universiteter og samarbejdsparter, for vi er alle afhængige af den uvildige forskning.

Alle har gavn af samarbejde

Universiteterne samarbejder stadig mere med omverdenen, både med myndigheder, organisationer og ikke mindst virksomheder. Det er godt. Det skaber nye muligheder, bedre beslutninger og håb for en bedre fremtid. Vi har det seneste år set, hvordan forskning med ekspresfart har skabt en vej fremad midt i en global COVID-19 pandemi, og hvor samspillet mellem forskere, myndigheder, medicinalvirksomheder og samfundet har været nøglen til en vej ud af krisen.

For hverken i sundhedsforskningen eller på andre områder, er der et modsætningsforhold mellem behovet for uafhængig forskning og ønsket om at indgå i forskningsbaseret samarbejde. Tværtimod er den frie og uafhængige forskning afgørende for universiteternes mulighed for at producere, nyttiggøre og formidle troværdig og uvildig viden til gavn for samfundet.

Men det forskningsbaserede samarbejde er ikke uden faldgruber i form af interessekonflikter eller misforståede hensyn. Dem skal vi være opmærksomme på og søge at undgå, så forskningens integritet og uvildighed ikke kompromitteres eller betvivles.

Det skal altid være forskerens ansvar at træffe den endelige beslutning om projektets tilrettelæggelse, udførelse og konklusioner

Det er derfor Danske Universiteter det seneste år har arbejdet hårdt med at sammenfatte en række principper og anbefalinger i et samlet kodeks, som giver forskere, universitetsledelser og eksterne parter et fælles sæt spilleregler, der skal gælde i det forskningsbaserede samarbejde. For universiteterne skal samarbejde med omverdenen. Det er sådan vi skaber værdi.

Læs også: Forskningsminister efter omstridt rapport: “Vi skal have kigget systemet efter i sømmene”.

Vi skal beskytte forskningsfriheden

I det eksterne samarbejde sætter vi forskningsfriheden i centrum. Forskningsfrihed er en garanti for forskningens uvildighed. Forskere skal være uafhængige af interesser, der kan påvirke deres valg af metode, præsentation af resultater og konklusioner. Forskere skal have frihed til at producere, fortolke og formidle forskningen resultater – også selvom de kan være ubelejlige for andres dagsorden. Dette er en central forudsætning for forskningens værdi i samfundet.

Det er klart, at et samarbejde med eksterne parter indledes med en fælles forventningsafstemning og forståelse af fokus i et fælles forsknings- eller rådgivningsprojekt, men det skal altid være forskerens ansvar at træffe den endelige beslutning om projektets tilrettelæggelse, udførelse og konklusioner. Det må vi ikke give køb på.

Vi skal være åbne om, hvem der medvirker i vores projekter, og hvordan deres involvering er reflekteret i de endelige resultater

Ligeledes skal der være respekt og forståelse for roller, ansvar og beslutningskompetence. Der skal så at sige være armslængde i samarbejdet med tydelig afgrænsning af, hvilke opgaver og hvilket ansvar, der påhviler hver part. Armslængden sikrer, at forskeren kan træffe uafhængige beslutninger og levere uvildig viden uden hensyn til samarbejdspartnerens kommercielle eller politiske interesser.

Vi skal være åbne

Vi skal som forskere og universiteter sikre gennemsigtighed, ærlighed og ansvarlighed. Vi skal være åbne om, hvem der medvirker i vores projekter, og hvordan deres involvering er reflekteret i de endelige resultater. Vi skal også være tydelig om ekstern finansiering, så vi kan understøtte tilliden til, at økonomiske interesser ikke påvirker den videnskabelige vurdering. Jo større transparens om egne og samarbejdspartnerens interesser, jo større tillid kan vi både have parterne imellem, men også i den bredere offentlighed til samarbejdets resultater.

Endeligt skal vi selvfølgelig være ærlige i vores produktion, udvælgelse og rapportering af viden. Der frembringes hele tiden ny viden, som påvirker, og nogle gange ændrer, den videnskabelige konsensus, ligesom der iblandt forskere kan findes varierende fortolkninger af videnskabens resultater (bare tænk på klimaforandringer, vacciner, tilsætningsstoffer i mad, genmodifikation, m.m.).

Det er vores håb, at de fælles principper og anbefalinger kan skabe tydelighed om vilkår, roller og ansvar i det forskningsbaserede samarbejde

Det indebærer også et ansvar for at være tydelige om den videnskabelige usikkerhed omkring vores resultater. Der findes desværre sjældent et helt entydigt svar på et videnskabeligt spørgsmål, og det skal vi som forskere være åbne om, lige som vores samarbejdspartnere ikke skal strække vores konklusioner længere end det forskningsfaglige belæg kan bære.

Vi har et fælles ansvar

Det er vores håb, at de fælles principper og anbefalinger kan skabe tydelighed om vilkår, roller og ansvar i det forskningsbaserede samarbejde, så universiteter, virksomheder og offentlige organisationer også fremadrettet kan arbejde sammen om at løse nogle af samfundets store udfordringer, uden der opstår tvivl om samarbejdets lødighed.

Vi står som universiteter værn om den uvildige forskning. Og vi håber, at vores samarbejdspartnere står sammen med os. For ansvaret for at værne om forskningens integritet og uvildighed kan ikke løftes af universitetet alene, men forudsætter, at alle involverede parter respekterer vigtigheden af fri og uafhængig forskning og forskningsbaseret rådgivning. Også når forskningen leverer ubelejlige resultater.

SDU udnævner ny professor

Christian Gluud, overlæge og dr. med., er fra 1. marts 2021 udnævnt til professor i evidens-baseret klinisk interventionsforskning.

kultur

Det er fucking god formidling

Eske Willerslev og YouTuberen Maria Jarjis taler begge til deres målgrupper. Alligevel rammer Jarjis mere plet med sin formidling, vurderer ekspert.