Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Forskningsminister efter omstridt rapport: “Vi skal have kigget systemet efter i sømmene”

Uddannelses- og Forskningsministeren lægger nu op til et eftersyn af forskningssystemet

Foto: iStock.

I kølvandet på sagen om den omstridte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, lægger Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu op til et eftersyn af det forskningsfinansierende system. 

Det udtalte ministeren i P1-programmet Ring til regeringen tidligere på ugen. 

Ministerens udmelding kommer efter ugers debat om den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, der senest har ført til, at den ansvarlige institutleder på AU trækker sig fra sin post og forlader universitetet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra AU.  

Samtidig kræver to af regeringens støttepartier, at der kommer klare retningslinjer for samarbejde mellem forskere og interessenter. 

Oksekødsrapporten, der er finansieret af Landbrug & Fødevarer, er blevet kritiseret for ikke at leve op til standarder omkring uafhængig forskning og god forskningsskik, da det er kommet frem, at forskerne bag rapporten ikke alene har ladet landbrugslobbyen påvirke formidlingen af resultaterne, men endda har ladet dem skrive hele afsnit i rapporten. 

Det er Dagbladet Information, der har afdækket forløbet på Aarhus Universitet, og det har nu fået Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på AU, som har udarbejdet rapporten for Landbrug & Fødevarer, til at trække rapporten tilbage. 

Det oplyste DCA i en pressemeddelse i mandags, hvor direktør Niels Halberg erkender, at der “kan stilles spørgsmålstegn ved armslængden til erhvervsinteresser”;

– Det lever ikke op til de standarder, universitetet har omkring uafhængig forskning samt god forskningsskik – og forskningsformidling, og vi har derfor valgt at trække rapporten tilbage, siger direktør i DCA, Niels Halberg. 

Inden DCA trak rapporten tilbage, var Uddannelses- og Forskningsministeren allerede gået ind i sagen, da hun i et brev til AUs rektor, Brian Bech Nielsen, har krævet en redegørelse i sagen og et svar på, hvordan ledelsen forholder sig til kritikken. 

Senest har ministeren udtalt sig om forløbet i et P1-program i mandags umiddelbart efter, at DCA trak rapporten tilbage: 

– Det, synes jeg, er klogt, lyder ministerens reaktionen på tilbagetrækningen af rapporten.

Kigge systemet efter i sømmene

Der har i de seneste år været flere sager på især AU og CBS, hvor erhvervslivets interesserer er kommet for tæt på den fri forskning. Og ifølge Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant ved Aarhus Universitet og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Magisterforening, er sager som den versende på AU “formentlig ikke unormale i det danske forskningsmiljø”;

– Hvis du går universiteternes fag igennem, så vil du uden tvivl se tilfælde, hvor fagene er for tæt sammenfiltret med bestemte interesser i det omgivende samfund, udtaler han til Magisterbladet.

– Jeg tror, vi skal have kigget systemet efter i sømmene

I Danmark er to tredjedele af forskningen finansieret af private midler, der typisk kommer fra virksomheder og fonde, og samarbejde mellem private aktører og offentlige forskningsinstitutioner er meget udbredte. 

Eksterne bevillinger fra interesseorganisationer og private aktører har altså stor betydning for den offentlige forskning, som ministeren også siger til P1:

– Det er massive mængder penge fra vores virksomheder osv., der bliver investeret i ny viden og udvikling, og det har vi da brug for, det løfter os massivt som land. Men det virker kun, hvis man kan regne med det, og hvis standarderne bliver overholdt, siger Ane Halsboe-Jørgensen i P1-programmet Ring til regeringen.

– Derfor er det også så vigtigt, at den her sag har sat et eksempel i forhold til, at så langt kan man i hvert fald ikke gå, understreger hun.

Ministeren mener, at ”vi skal glæde os over”, at der kommer stadig flere private midler til forskningen, men understreger samtidig, at “det kræver en balance”, hvor forskerne reelt har frihed til at forske: 

– Og det er ualmindelig vigtigt for mig som forskningsminister, at vi værner om det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Så det der med, at man som forsker også skal være fundraiser, hvad tænker du om det, spørger programmets vært, Rasmus Mark Pedersen, med henvisning til, at forskere på landets universiteter er afhængige af at kunne finde penge uden for universitetets murer?  

– Jeg tror, vi skal have kigget systemet efter i sømmene, lyder svaret fra ministeren, som uddyber;

– Det er klart, at når vi som regering er ude med et ambitiøst niveau for, hvor meget det offentlige skal bidrage til forskning, er det også fordi, vi ved, de offentlige penge kan noget særligt i den sammenhæng. Men de private penge er også vigtige, og jeg synes, det er afgørende, at vi i fællesskab for sikret forskningsfriheden uanset, hvem der betaler, siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Science Report har bedt Uddannelses- og Forskningsministeren uddybe, hvad hun mener med, at det forskningsfinansierende system skal kigges efter i sømmene, og i en mail lyder svaret for Uddannelses- og Forskningsministeren:

– Aarhus Universitet siger selv, at sagen ikke lever op til de standarder, som universitetet har omkring uafhængig forskning og god forskningsskik og har derfor valgt at trække rapporten tilbage. Det, synes jeg, er en fornuftig beslutning. Jeg ønsker fortsat en redegørelse fra Aarhus Universitet om sagen.

Støttepartier kræver retningslinjer

Det er ikke kun ministeren, der har forholdt sig til forløbet på Aarhus Universitet. To ud af tre støttepartier kræver nu bedre retningslinjer for de danske forskere. Det skriver DR. 

Mai Villadsen, klima- og forskningsordfører for Enhedslisten, mener, at der skal laves et decideret forbud mod, at interessenter kan gå ind og skrive direkte i en forskningsrapport.

– Jeg har bedt ministeren om at gå ind i denne her sag og om at komme med nogle bud på, hvordan vi kan sikre os, at forskningen er troværdig i fremtiden, og at der ikke er private, der går ind og blander sig, på den måde vi har set på Aarhus Universitet, siger hun til DR. 

Også forskningsordfører for SF, Astrid Carøe, efterlyser mere klare linjer på området, og siger til DR:

– Jeg synes, at universiteterne skal have nogle bedre retningslinjer for, hvad de tillader i kontrakterne og for de mennesker, der betaler for forskningen. Der skal være et klart kodeks, som sikrer god, uvildig forskning, siger hun.

Overfor DR giver Uddannelses- og Forskningsministeren også udtryk for, at hun på baggrund af redegørelsen fra AU’s rektor vil vurdere sagen nærmere, så lignende situationer kan forhindres i fremtiden. 

“Det her, det er ikke uafhængig forskning”

Når Udannelses- og Forskningsministeren har valgt at gå ind i en enkeltsag som denne, hænger det sammen med, at rapporten fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), spiller ind i en større klimadebat, som danskerne er meget optaget af – og derfor er det særlig vigtigt, at indholdet er troværdigt, siger forskningsministeren til P1:

– Forskning er helt afgørende for, at vi forstår verden og udvikler verden, og banebrydende forskning kan rykke os, men vi skal også kunne regne med den. Og vi skal især kunne regne med den, når den er en stemme i den offentlige debat, siger Ane Halsboe-Jørgensen og uddyber;

– Så skal du eddermame, undskyld mit sprog, kunne regne med, hvad der står på forsiden af en videnskabelige rapport. Og det her, det er ikke uafhængig forskning. Derfor er der også grund til at trække rapporten tilbage, og at universitetet undskylder for det her [forløb], og det har de jo gjort.

Inden oksekødsrapporten blev trukket tilbage var rektor på AU, Brian Bech Nielsen, allerede gået ind i sagen med en udtalelse om, at rapporten ikke lever op til de grundlæggende principper for uafhængig forskning.

Alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal gennemgås på dekanats- eller universitetsniveau

I en pressemeddelse kalder Brian Bech Nielsen udarbejdelsen af rapporten for “et stærkt kritisabelt forløb, hvor der er sket brud på armslængdeprincippet”.  

– Rapporten lever ikke op til grundlæggende principper for uafhængighed. Det er bl.a. ikke acceptabelt, at eksterne parter skriver dele af rapporter, der udgives som rapporter fra Aarhus Universitet, udtalte rektoren forrige fredag, og tilføjer;

– Jeg forventer, at Science and Technology omgående tager de nødvendige skridt for at komme til bunds i denne sag og drage de nødvendige konsekvenser.

På Science and Technology, som DCA hører under, er den seneste udvikling i sagen, at Institutleder på Institut for Agroøkologi, Erik Steen Kristensen, har trukket sig fra posten som institutleder og forlader AU efter aftale med dekan Lars Henrik Andersen, ifølge en pressemeddelse fra AU. 

Desuden har rektoren og dekanen besluttet, “at alle DCA-rapporter baseret på samarbejder med private virksomheder og interesseorganisationer inden for de seneste 5 år skal gennemgås på dekanats- eller universitetsniveau med henblik på at afklare eventuelle problematiske forhold”. 

Fremover vil der desuden blive afholdt obligatoriske kurser for medarbejdere i universitetets retningslinjer for god forskningsskik, god formidlingspraksis og god praksis for samarbejde med eksterne parter, ifølge pressemeddelelsen. 

Selvom rapporten, hvis fulde navn er “Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre, nu er trukket tilbage, står DCA stadig ved resultaterne i rapporten, siger direktør Niels Halberg i en pressemeddelelse:

– Vi står fortsat inde for den gennemførte forskning og dens resultater, selvom den ikke har levet op til armslængdeprincippet. Den bedste måde at imødegå faglig kritik på er, ved at internationale forskere nu gennemgår metoder og resultater via peer review, siger Niels Halberg.

Landbrug & Fødevarer erkender nu også, at de er gået for langt i samarbejdet, og derfor vil tilbagebetale de 455.000 kroner, organisationen havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave rapporten. Samtidig indfører organisationen nye retningslinjer for, hvornår politiske medarbejdere må deltage i forskningsprojekter med universiteter, skriver Information.

Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.