Fra talerstolen lyder stemmen af Sofie Hæstorp Andersen, der er formand for regionsrådet i region hovedstaden, ud over salens flere hundrede tilhørere. Mange kommer fra erhvervslivet og mange kommer fra forskningsverdenen. To verdner, der ikke mødes så ofte, som de burde. I hvert fald ikke hvis man ser på, hvad der er at hente ved det for begge verdner:
-Det kan være svært at vide præcis, hvor mange penge der er i Big Science, men estimaterne er på 40 mia. euro på verdensplan, og her på konferencen alene er det 12 mia. euro over de næste 5 år, fortæller Sofie Hæstorp Andersen
Big science dækker over faciliteter og organisationer som acceleratorerne i CERN og ESS – det gigantiske ”mikroskop”, der er ved at blive bygget i Lund. Det er i alt 9 Big Sciences, der står bag konferencen, og det er første gang de mødes samlet med erhvervslivet fra hele Europa. Og det er væsentligt også for forskningen, da Big Science organisationerne er afhængige af virksomheder, der kan stå for fx konstruktion, vedligeholdelse og opgradering af de store faciliteter organisationer som eksempelvis CERN kører.
Danske erfaringer
På konferencen er en god håndfuld danske virksomheder repræsenteret – firmaer som Terma og Dansk Teknologisk institut. Men også TICRA, der har leveret blandt andet software til den europæiske rumfartsorganisation ESA og har 45 års erfaring med samarbejdet. De får meget ud af samarbejdet – på trods af selve samarbejdet ikke – umiddelbart – giver de store udslag på bundlinien, fortæller Michael Lumholdt, der er direktør i TICRA:
-Der er ikke penge i big science-delen alene for os. Vi tager gerne et underskud på en ESA kontrakt for vi ved, at den investering kommer igen i løbet af de næste 10 år. Så vi kigger slet ikke på bundlinien i et ESA-projekt – man skal se det som en investering i at modne et produkt og øge sin konkurrenceevne.
TICRA ligger tidligt i fødekæden med sin software, og har derfor stor gavn af at vide, hvad der er toneangivende på området:
-Som en dansk SMV er vi eksperter indenfor ét område. Derfor har vi brug for at forstå den kommende strategi for vores kunder. Og der har vi en stor hjælp af samarbejdet, for Big Science er gode til at fortælle, hvad der kommer om 5-10 år. Vi har mange kunder indenfor rumfartsbranchen, så for os er det vigtig at forstå hele branchens strategi.
En anden vigtig pointe er at Big Science kan mindske risikoen ved produktudvikling:
-Hvis vi investerer i at udvikle en delkomponent, er det afgørende for os, at alle de øvrige delkomponenter fra de andre virksomheder også bliver udviklet og på samme tid med vores. Ellers er vores udvikling værdiløs. Det sikrer ESA med deres teknologiprogrammer. Så vi deler risikoen i at udvikle nyt – og det er faktisk meget vigtigt for at tage investeringen i første omgang.
ESS som kilde til kontrakter
Den for Danmark nærmeste Big Sciencefacilitet er ESS i Lund. Ud over at betyde en fantastisk styrkelse af regionen indenfor frontforskning, så sætter det også økonomisk fodspor.
Indtil nu lyder estimatet på hvad Danmark økonomisk har fået ud af ESS på ca. 300 mio. kr. Et tal som Arne Jensen, der er industrial liaison officer for Danmark på ESS og ofte kommer på ESS, forventer vil stige frem mod 2025, hvor ESS tages i brug. Men den store forhinding i at skaffe flere kontrakter til landet, er i virkeligheden den måde, dansk erhvervsliv opfatter de store Europæiske forskningsfaciliteter:
-For nylig blev jeg noget overrasket over at se en slamsuger fra Holbæk holde udenfor på ESS. Men det viste sig at en af underleverendørerne var netop en slamsugerforretning. Mange virksomheder opfatter de store forskningsfaciliteter som noget kompliceret og besværligt, men i virkeligheden er der mange opgaver, der falder indenfor områder, som ikke kræver stor specialisering indenfor forskningsområderne.
Til gengæld er mulighederne der. Det gælder også, når man spørger Roger Eriksson der er exibition manager på ESS. Selv om bolden ligger på de danske virksomheders banehalvdel, mener han:
-Det er naturligvis muligt for danske virksomheder at få gode kontrakter med ESS, men så skal de meget gerne tage bolden op.
ESS investerer alene i år 200 mio. euro i opbygning – penge, der er lagt ud til dets 13 medlemslande.
