De psykiatriske lidelser er gennem de seneste 15 år krøbet op på listen over forskningsområder, der har fået øget opmærksomhed. Særligt at forstå sammenhæng mellem gener, miljø og sygdom er væsentlig for at kunne dæmme op for den stigning i sygdomstilfælde, der har været de seneste årtier. Men forskningsprojektet, der undersøger 5 forskellige sygdomme – nemlig autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression, laver også undersøgelser på celle og populationsniveau og undersøger såvel aldrende som unge individer.
Netop ved at tilgå sygdommene så bredt som muligt håber forskerne, at kunne kombinere den nye viden på tværs af videnskabelige felter. Med de seneste 120 mio. har projektet modtaget samlet 360 mio. kr., hvilket aldrig er sket før i dansk psykiatrisk forskning, skriver AU i en pressemeddelelse.
Stort impact
De store pengebeløb ser ud til at give pote. De to første bevillinger fra hhv. 2012 og 2015 har resulteret i mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser i samarbejde med flere udenlandske forskningsinstitutioner, blandt andet det højt profilerede Broad Institute i Boston. Så sent som i sidste uge medvirkede forskere fra iPSYCH i en artikel i Nature Genetics, der identificerede 44 hidtil ukendte genvarianter relateret til depression.
iPSYCH er et nationalt projekt forankret på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Region Midtjylland og Region Hovedstaden og Statens Serum Institut og består af blandt andre professor Ole Mors, AU og AUH, direktør i iPSYCH Kristjar Skajaa, afdelingsleder David M. Hougaard, Statens Serum Institut, professor Thomas Werge, Region Hovedstadens Psykiatri, professor Anders Børglum, AU, professor Preben Bo Mortensen, AU og professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.