Styrelsen for Forskning og Uddannelse uddeler 1,5 mio. kr. til arktisk forskning, som et led af en større strategi, der blev lanceret i 2016 med henblik på at fremme det internationale samarbejde omkring arktisk forskning og uddannelse. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Styrelsen modtog 19 ansøgninger, men puljen på 1,5 mio. kr. rakte kun til at realisere tre af forskningsprojekterne, der hver især får knap 500.000 kr.
Prorektor og institutleder Suzanne Møller er koordinator for det af projekterne, der har fokus på sundhedsuddannelser i Grønland (ved Grønlands Universitet), mens professor Karin Buhmann står i spidsen for aktiviteterne vedrørende bæredygtig ressourceudnyttelse i Arktis (ved CBS). Professor MSO Brooks Kaiser er projektkoordinator for det tredje og sidste udvalgte projekt, der omhandler krabbefiskeri i Arktis (ved SDU).
Fælles for projekterne er, at de indbefatter ph.d.-kurser og undervisningsforløb i et samarbejde mellem forskere og studerende fra forskellige dele af den arktiske verden.
Projekterne kommer til at forløbe i en periode på maks. to år frem til sommeren 2019.
Arktisk Universitet blev fastsat på Finansloven 2017, og det er denne pulje, pengene kommer fra. Puljen skal understøtte det tværgående samarbejde mellem forsknings- og uddannelsessituationer, der er en del af det internationale netværk: University of the Arctic (UArctic).
UArctic består af 112 medlemmer, hvoraf Danmark, Færøerne og Grønland til sammen har 12 repræsentanter. Netværket laver tværfaglige aktiviteter med udgangspunkt i forholdene omkring Arktis, hvad enten det angår klima, samfund, sundhed, uddannelse mv.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























