Forskningsminister Søren Pind har givet godt 70 mio kr. ekstra til de danske universiteter.
De 30.4 millioner kr. fordeles ligeligt mellem de otte universiteter, som får 3.8 mio. kr. hver til at styrke forskningen i anvendelsen af big data. Pengene skal bruges til at finde muligheder for hvordan virksomheder kan styrke brugen af kunstig intelligens og big data i deres forretningsgange, som f.eks. hvordan kundedata kan bruges til at udvikle produkter eller services som møder et behov hos kunderne.
Søren Pind ser også gerne, at pengene bruges på algoritmer og til at kigge på effekten af sociale medier:
– Med denne her ekstra bevilling til landets universiteter kan de alle sammen lave nye tiltag på et område, der hører fremtiden til. Jeg er optaget af, hvordan de store datasæt udnyttes bedst muligt, hvordan algoritmerne derinde reelt påvirker vores adfærd i dag, og hvilken effekt sociale medier har på vores unge. Jeg håber, forskningen kan gøre os klogere på for eksempel de områder, siger han.
Pengene er første konkrete udmøntning af den strategi for dansk forskning regeringen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i spidsen lancerede kort før jul.
Søren Pind ser store muligheder for Danmark i den teknologiske udvikling:
– Danske virksomheder skal have et forspring og ligge forrest i feltet inden for nye teknologier som kunstig intelligens og store datamængder. Ved at styrke forskningen, har Danmark en gylden mulighed for at komme i front. Det vil bringe os godt ind i fremtiden, siger han.
Udover de 30.4 mio. kr. har Søren Pind også givet 10 mio. kr. til Københavns og Aarhus Universitet (5 mio. til hver), som skal understøtte deres strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet og DTU har fået 10 mio. kr. til at etablere en pilothub for digitale teknologier.
Projekt om virtuel læring
Endelig har Roskilde Universitet fået 20 mio. kr. til forskning i virtuelle læringsteknologier. Med pengene kommer RUC til at stå i spidsen for et nyt projekt, der skal udvikle virtuelle læringsteknologier og kortlægge, hvordan vi i fremtiden bedst anvender de nye teknologier i undervisningen.
RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, glæder sig over den nye bevilling, som hun mener kan skabe værdi langt udenfor universitetets mure:
– Danmark kan blive en frontløber på det læringsteknologiske område, fordi vi i særlig grad har mulighed for at kombinere teknologi med pædagogisk, social og kulturel viden. Styrken ved at forankre sådan en indsats på RUC er, at vi har en force inden for det tværfaglige. Det handler bl.a. om at forberede de studerende til en verden, hvor det virtuelle allerede er en integreret del af hverdagen – på tværs af fagdiscipliner, siger RUC’s rektor og professor i universitetspædagogik Hanne Leth Andersen.
Projektet placeres på Roskilde Universitet, men det er planen at invitere til et bredere samarbejde om virtuel læring, med andre uddannelsesinstitutioner og private virksomheder.
Virtuel læring kan f.eks. bruges til træning og undervisning i digitalt skabte rum, som man kender det fra virtual reality.
Teknologien kan også via avanceret simuleringsmetode give studerende mulighed for at foretage kemiske forsøg i virtual reality – eller for at deltage i internationale forhandlinger med globale partnere i et virtuelt rum.
– Virtuelle læringsteknologier rummer særlige muligheder på det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område, men vi vil prioritere også at have andre typer læringsrum med. Projektet er en unik mulighed, som samtidig ligger i forlængelse af, at vi på RUC er i gang med at opruste vores udvikling af digital teknologi, siger Hanne Leth Andersen.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.