Ud af de 406 internationale forskere, der modtager de såkaldte Starting Grants fra Det Europæiske Forskningsråds (ERC), kommer fem af dem fra Københavns Universitet og tre fra DTU.
Med ERC Starting Grants modtager de udvalgte forskere hver især 1,5 mio. euro, der blandt andet skal bruges til at samle et forskerhold af postdocs og ph.d.-studerende, som kan bidrage til at omsætte bevillingerne til banebrydende forskningsresultater.
Lektor Søren Hauberg fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU er en af de dygtige forskere, der har udmærket sig til at modtage midler til sin forskning. Han arbejder på at udvikle metoder til at forstå maskiner, der er baseret på kunstig intelligens. Forskning, der kan blive afgørende for, at kunstig intelligens og robotter kan være med til at opbygge samfundet i fremtiden:
– Vi laver rigtig meget kunstig intelligens i dag, som vi ved fungerer utrolig godt. Du hører om selvkørende biler og computere, der skal hjælpe med at diagnosticere kræft. Men vi har et kæmpe problem inden for forskningen i kunstig intelligens i dag: Vi ved, at vores metoder virker, men vi kan ikke forklare, hvad de gør. Det er utrolig kompliceret, og vi mangler værktøjer til at fortolke, hvorfor computeren træffer de beslutninger, den gør. Og det jeg laver handler i høj grad om fundamentet for at kunne lave fortolkbarhed. Mit håb er, at de ting, jeg arbejder på, bliver en naturlig grundsten til at forklare, hvorfor en algoritme træffer den beslutning, den gør. Det vil blive enormt nyttigt i mange sammenhænge, siger han til Science Report.
Søren Hauberg fik sin ph.d. i 2012 og opfylder derfor kriteriet om, at man som modtager af ERC Starting Grant skal være tildelt sin første ph.d. grad mellem min. to og op til syv år før første januar i det pågældende ansøgningsår. ERC støtter med denne bevillingsform op omkring relativt nyuddannede forskere, som man håber, med tiden, vil repræsentere en ny generation af topforskere og gøre en forskel for samfundet.
Søren Hauberg er taknemmelig og ydmyg over for den anerkendelse og tillid, der følger med bevillingen:
– Det er jo fantastisk. Det er et kvalitetsstempel, og det betyder, at nogen af verdens topforskere har siddet og gået meget detaljeret igennem de tanker, jeg gør mig. Og så har de vurderet, at det er noget af det bedste, der er på nuværende tidspunkt inden for fagfeltet omkring kunstig intelligens. De har haft lyst til at prøve tankerne af, og det er jo et fantastisk skulderklap at få af de bedste af ens kolleger. Rent lavpraktisk giver det penge i posen, der betyder, at jeg kan ansætte nogle folk, som kan hjælpe mig med at skubbe den her forskningstanke fremad. Og det er en helt fantastisk support at få, siger han.
Søren Hauberg skal nu ansætte tre ph.d.-studerende og én postdoc, som kan hjælpe ham med at fortolke og forstå, hvordan kunstig intelligens-maskiner opererer, så der i fremtiden ikke vil være den samme usikkerhed forbundet med brugen af dem.
Se de øvrige danske modtagere af ERC Starting Grant her.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
