Ud af de 406 internationale forskere, der modtager de såkaldte Starting Grants fra Det Europæiske Forskningsråds (ERC), kommer fem af dem fra Københavns Universitet og tre fra DTU.
Med ERC Starting Grants modtager de udvalgte forskere hver især 1,5 mio. euro, der blandt andet skal bruges til at samle et forskerhold af postdocs og ph.d.-studerende, som kan bidrage til at omsætte bevillingerne til banebrydende forskningsresultater.
Lektor Søren Hauberg fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU er en af de dygtige forskere, der har udmærket sig til at modtage midler til sin forskning. Han arbejder på at udvikle metoder til at forstå maskiner, der er baseret på kunstig intelligens. Forskning, der kan blive afgørende for, at kunstig intelligens og robotter kan være med til at opbygge samfundet i fremtiden:
– Vi laver rigtig meget kunstig intelligens i dag, som vi ved fungerer utrolig godt. Du hører om selvkørende biler og computere, der skal hjælpe med at diagnosticere kræft. Men vi har et kæmpe problem inden for forskningen i kunstig intelligens i dag: Vi ved, at vores metoder virker, men vi kan ikke forklare, hvad de gør. Det er utrolig kompliceret, og vi mangler værktøjer til at fortolke, hvorfor computeren træffer de beslutninger, den gør. Og det jeg laver handler i høj grad om fundamentet for at kunne lave fortolkbarhed. Mit håb er, at de ting, jeg arbejder på, bliver en naturlig grundsten til at forklare, hvorfor en algoritme træffer den beslutning, den gør. Det vil blive enormt nyttigt i mange sammenhænge, siger han til Science Report.
Søren Hauberg fik sin ph.d. i 2012 og opfylder derfor kriteriet om, at man som modtager af ERC Starting Grant skal være tildelt sin første ph.d. grad mellem min. to og op til syv år før første januar i det pågældende ansøgningsår. ERC støtter med denne bevillingsform op omkring relativt nyuddannede forskere, som man håber, med tiden, vil repræsentere en ny generation af topforskere og gøre en forskel for samfundet.
Søren Hauberg er taknemmelig og ydmyg over for den anerkendelse og tillid, der følger med bevillingen:
– Det er jo fantastisk. Det er et kvalitetsstempel, og det betyder, at nogen af verdens topforskere har siddet og gået meget detaljeret igennem de tanker, jeg gør mig. Og så har de vurderet, at det er noget af det bedste, der er på nuværende tidspunkt inden for fagfeltet omkring kunstig intelligens. De har haft lyst til at prøve tankerne af, og det er jo et fantastisk skulderklap at få af de bedste af ens kolleger. Rent lavpraktisk giver det penge i posen, der betyder, at jeg kan ansætte nogle folk, som kan hjælpe mig med at skubbe den her forskningstanke fremad. Og det er en helt fantastisk support at få, siger han.
Søren Hauberg skal nu ansætte tre ph.d.-studerende og én postdoc, som kan hjælpe ham med at fortolke og forstå, hvordan kunstig intelligens-maskiner opererer, så der i fremtiden ikke vil være den samme usikkerhed forbundet med brugen af dem.
Se de øvrige danske modtagere af ERC Starting Grant her.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
