– Jeg går i hi som en bjørn i sin hule, og i hele min omskiftelige tilværelse har jeg aldrig nogen sinde før følt mig så meget hjemme, sådan skrev Albert Einstein om Princeton University til sin ven, den kendte fysiker Max Born i 1939.
Einstein var jøde og var tidligere, sammen med bl.a. matematiker og filosof Kurt Gödel, flygtet til USA, hvor Ivy-league-universitetet tog imod dem med åbne arme. Og kravene til dem? Ingen. Men de skulle forske i netop det, de fandt mest interessant.
Den form for ansættelse har Aarhus Universitet valgt at kopiere i sit relativt nye center, Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
– Eneste krav er, at forskerne deltager i en fælles frokost hver mandag og det efterfølgende, foredrag, hvor en AIAS-forsker fremlægger sin forskning for alle de andre. Deres forskning styrer de fuldstændig selv. Men de skal selvfølgelig opholde sig her på stedet,” siger professor, dr. phil. og direktør for AIAS, Morten Kyndrup.
Med andre ord er der ikke krav om, at forskerne skal publicere et vist antal artikler om året. De er heller ikke forpligtede til at undervise studerende eller jagte eksterne fondsmidler. De skal ganske enkelt bare forske.
Og noget tyder på, at Princeton-modellen virker, for den rammer lige ind i kriterierne for bestemte EU-midler.
Blot et år efter opstarten i 2013 modtog AIAS 46 mio. kr. fra EU’s Marie Skłodowska-Curie-fond, og i forrige uge tikkede yderligere 38 mio. kr. ind på bidragskontoen fra samme sted, fordelt over de næste fem år.
Læs mere om bevillingen i Science Report
Målet er at tiltrække de bedste forskere fra hele verden fra alle fagområder. Det kan enten være udenlandske statsborgere eller danskere, som får chancen for at vende hjem i en periode på op til tre år med titlen fellow.
De ”mindste” artiklers kunst
Hvor mange universiteter, der i verden tilbyder denne type fellowships, vides ikke. Aarhus Universitet er med i et internationalt samarbejde med universiteter, som tilbyder lignende muligheder. Her er der 37 medlemmer.
Er der noget problem i, at et universitet stiller krav om, at forskere skal publicere videnskabelige artikler?
– Selvfølgelig er der ikke det. Det er både fair og fornuftigt. For med eksterne midler fra de store fonde som f.eks. Villum og Carlsbergfondet følger der helt retteligt nogle krav med om resultater. Men AIAS er en chance for forskerne til at slippe ud af hamsterhjulet for en kortere periode, så de kan tænke nye, store tanker, siger Morten Kyndrup.
Den tanke er den hjemvendte dansker Bjørn Panyella Pedersen glad for. Han er uddannet ph.d. i molekylærbiologi og er 37 år og har allerede adskillige artikler i Nature på sit CV, herunder en forside.
Før arbejdede han ved University of California – San Francisco, et af de mest anerkendte steder i verden inden for medicinalforskning. Et sted med masser af eksterne bevillinger og, med hans egne ord, “højt til loftet” og “mulighed for at tænke stort”.
– Men omvendt er bevillingsstrukturen sådan indrettet, at man mange gange går efter de mindst mulige publicerbare enheder. Forstået på den måde, at man ofte forsøger at få delt sin forskning op i så mange bidder som muligt for at få publiceret flest mulige artikler. Det gør jeg ikke her,” siger han.
Oplevelsen på AIAS har gjort, at han efter endt fellowship har valgt at blive i Aarhus mindst indtil 2020. Han er i færd med at bygge en forskergruppe op på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og han har allerede midler hjemme til og med 2020.
– At Aarhus Universitet kunne lokke med et AIAS fellowship, var helt klart en væsentlig grund til, at jeg og min familie er endt her. Ellers kunne det lige så godt have været London eller et andet sted i “nabolaget”, for Europa er ikke så stort,” siger han.
Og så skadede det heller ikke, at AIAS tilbød at hjælpe med både at få flyttet alle familiens møbler, finde bolig, børnehave osv. Det er en del af den service, der tilbydes. Noget som Bjørn Panyella Pedersen ikke oplevede, da han rejste den modsatte vej.
Den hårde udvælgelse
En forsker i en lektorstilling, der vil have sine egne midler, bruger let 25 pct. af sin tid på at søge eksterne midler. Derudover bruges 50 pct. af arbejdstiden på undervisning, og det efterlader ikke megen tid til forskning. Som fellow ved AIAS bruges derimod cirka 95 pct. af tiden på egen forskning.
Det kan ses på antallet af ansøgninger. Når der er ledige fellowships modtager AIAS flere hundrede ansøgninger.
– Vi ville have, at alle fellowships, der blev slået op, faktisk var åbne for forskere i hele verden. Og det er de. Vi har aldrig en bestemt i tankerne, når der slås en stilling op. Det er imod selve idéen med det her sted, siger Morten Kyndrup.
Den endelige udvælgelse foretages af et bedømmelsesudvalg på syv personer, hvoraf fire kommer fra udenlandske universiteter i Tyskland, Norge og Sverige. De tre sidste pladser udfyldes af personer fra Aarhus Universitet.
Alle ansøgninger sendes først i peer review hos tre uafhængige forskere. Overordnet vurderes kandidater på fire kriterier. Et er selve forskningsprojektet. Et andet er ansøgerens baggrund og præstationer som forsker. Endelig ser man både på motivationen for at arbejde i netop AIAS-rammen, samt på den foreslåede forsknings mulige betydning i en bred sammenhæng. Hver kategori får karakteren 0-5.
– Indtil videre har vi ikke ansat nogen, der har haft en samlet score på under 4,50, siger Morten Kyndrup.
Tværfaglighed giver faglighed
En af hovedpointerne med AIAS-huset er styrket faglighed gennem tværfaglighed, hvilket det også er for Marie Curie-fonden. På de nyrenoverede gange med gule mursten og moderne kunst sidder sociologer dør om dør med evolutionsbiologer og fysikere.
– Jeg spiser frokost mindst en gang om ugen med folk fra helt andre fag. Det gør, at jeg konstant bliver tvunget til at forklare min forskning for de andre, og det gør mig fagligt stærkere, forklarer Isabel Kusche. Hun kommer fra en stilling ved Universität Osnabrück, men har gennem de sidste to år arbejdet på sit eget projekt som fellow hos AIAS.
Hendes projekt handler om politisk kommunikation i økonomiske krisetider. Nærmere bestemt ser hun på, hvordan politikere forsøger at tale sin egen valgkreds op, hvilket – måske – sker på bekostning af fokus på nationens bedste. Det er et emne, der internationalt set ikke er behandlet særligt grundigt med sociologiske briller.
– Mit fellowship slutter næste efterår. Men jeg har allerede fået flere idéer til, hvordan jeg kan udvide mit fokus på politisk kommunikation, takket være det tværfaglige miljø, siger hun.
Er det sårbart?
Konstruktionen med et tværfagligt institut gør, at det rent organisatorisk hører direkte under rektor.
– Det er da klart, at vi i denne konstruktion er mere sårbare over for politiske luner og økonomiske konjunkturer. Det er nemt at spare 40 årsværk ved at lukke os. Men det er jeg nu ikke bange for. AIAS er tænkt som en langsigtet investering for Aarhus universitet, og det er i hvert fald sjældent, at man har lyst til at sende EU-penge retur. Så mon ikke, at vi er her de mindst næste fem år” smågriner Morten Kyndrup.
Håbet med AIAS er også, at det på sigt smitter af på Aarhus Universitets ranking, og internationale anseelse i det hele taget.
Der er mange forskellige måder, hvorpå universiteters ranking opgøres. En af dem er Times Higher World University Ranking. Her er Aarhus Universitet placeret som nr. 98 i verden, en forbedring på 27 pladser på blot fem år.
Princeton University ligger i øvrigt nr. 7, men Einstein har heller ikke arbejdet i Aarhus. Men måske han ville have elsket det – i en treårig periode.
