På universiteterne ligger frafaldet op mod de 20% indenfor det første år viser tal fra Forskningsministeriet og ca. 30% set på hele uddannelsesforløbet. Det koster samfundet og institutionerne penge, og det koster de studerende tid.
En vej til at undgå det, er at indføre adgangskvotienter, som man nu gør på Science and Technology på AU, der for fremtiden vil kræve, at studerende har mindst syv i snit:
– Med det nye optagelsessystem sætter vi fokus på at hjælpe de studerende med at afklare deres studievalg og få dem ind på det rette studie. Det er med til at mindske frafaldet og sikre, at de undgår unødige nederlag og studieskift, når de er bedre klædt på i forhold til det, der venter dem på studierne. Det er spændende verdener, der åbner sig via vores fag, men det er vigtigt, at man ved, at det ikke altid er lette fag at give sig i kast med, ” siger prodekan for uddannelse Finn Borchsenius i en pressemedelelse fra Aarhus Universitet.
Adgangskvotienter flere steder
Med de nye adgangskvotienter lægger Aarhus Universitet sig op af en rapport fra EVA, der lavede en analyse af det store frafald tilbage i 2015, og hvor det bl.a. hedder:
– Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning bidrager det til, at mindske frafaldet og dimittendledigheden og øge det faglige niveau, sammenlignet med hvis universiteterne så bort fra karaktergennemsnittet. Analysen viser dermed, at anvendelse af karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har en række positive konsekvenser i forhold til de studerendes succes på universitetet.
I øvrigt også en tendens også KU har taget op med adgangskvotienter på langt de fleste uddannelser fra 2018 på 6.0.
På AU er formålet ud over at mindske frafaldet også at få fat på de ”rigtige” ansøgere:
– Formålet er ikke at uddanne færre, men at finde de rigtige. Vi vil forsat gerne uddanne alle der har evnerne og motivationen til at gennemføre vores uddannelser. Målet er at styrke kvaliteten i vores uddannelser og skabe bedre dimittender. Det opnår vi blandt andet ved at sikre, at de studerende har både lyst og evner til at give sig i kast med vores uddannelser, siger Niels Chr. Nielsen, dekan på Science and Technology
I første omgang er rammer adgangskvotienten kvote 1 søgende i fysik (hvor der ikke var nogen adgangskvotient i 2017), IT og datalogi. Men fra 2019 vil der være adgangskvotient på alle fakultets uddannelser, og desuden et krav om mindst 7.0 i Matematik A. De erfaringer man høster fra de tre fag, skal i 2019 bruges til at udforme optagelsen for de øvrige fag.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.