Aalborg Universitet er klar med en ny strategisk handleplan for ligestilling og diversitet, hvor én af målsætningerne er at få flere kvindelige ledere og topforskere.
Som optakt har Udvalget for Ligestilling og Diversitet (ULD) lavet undersøgelser og fokusgruppeinterviews for at blive opmærksom på de problemer, der optager medarbejderne.
Man har blandt andet spurgt de kvindelige ansatte, hvad der var den største barriere for at nå til tops på universitetet. Én af de ting, der blev fremhævet af flere, var barsel.
– Vi kan se i undersøgelsen, at flere yngre kvinder har denne overvejelse; skal jeg have en karriere på universitetet, hvor barsel kan blive et problem? Eller skulle jeg søge ud i en privat virksomhed, hvor det er helt naturligt og ikke bliver noget problem.
Det fortæller dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Lars Hvilsted Rasmussen, der også er formand for ULD.
Ud over handleplanen arbejder udvalget derfor også på at udvikle en konkret politik for, hvordan universitetets får løst problemstillingen omkring barsel.
Både mænd og kvinder
Problemstillingen omkring barsel handler ikke kun om at få flere kvinder i topforsker- og ledelsesstillinger. Som en del af planen ønsker Aalborg Universitet at være en familievenlig arbejdsplads, hvor ansatte har mulighed for at kombinere karriere med et familieliv.
Nu taler vi hele tiden om mænd og kvinder, men det handler om meget mere end det
Derfor skal barsel fremover tænkes ind i selve universitetsbudgettet, så for eksempel en forskningsgruppe modtager en økonomisk kompensation, hvis et medlem skal på barsel. Og dét medlem kan lige så vel kan være mand som kvinde, understreger Lars Hvilsted Rasmussen.
– Vi ser heldigvis, at mænd også tager barsel, siger han og tilføjer;
– Men vi ved også, at det er det største problem for kvinder, fordi de har de længste barsler på nuværende tidspunkt. Så barsel skal ikke blive et problem for den enkelte, men noget, ledelsen har taget hensyn til på forhånd.
At det er en ledelsesopgave ligger i tråd med, at universitetet har flyttet arbejdet med hele den strategiske handleplan fra udvalgsniveau til ledelsesniveau, hvor det bliver ”en obligatorisk ledelsesopgave”, ifølge Lars Hvilsted Rasmussen.
Frem med kvinderne
Ligestilling har været på universiteternes dagsorden i mange år, og med ligestillingsloven fra år 2000 er universiteterne forpligtet til at arbejde med ligestilling. Det til trods er der stadig langt færre kvinder end mænd i forsker- og ledelsesstillinger.
– Det er tydeligt, at vi har en skæv fordeling på de danske universiteter, fastslår Lars Hvilsted Rasmussen.
Der er omtrent lige mange mænd og kvinder, der kommer ind på universitetet, og der er også en rimelig balance mellem de kandidater og ph.d.’er, der kommer ud, ifølge dekanen.
– Men når vi ser på adjunkt-, lektor- og professorniveau, så falder andelen af kvinder markant. Og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved, ligesom vi skal have flere kvinder i ledelsen, siger han.
Mainstream og unisex
–Nu taler vi hele tiden om mænd og kvinder, men det handler om meget mere end det, påpeger Lars Hvilsted Rasmussen med henvisning til, at diversitet er et lige så vigtigt område som ligestilling.
Aalborg Universitet vil derfor overordnet set fokusere på dét, de kalder for ”køns- og diversitets-mainstreaming”. Med det menes, at det bliver en obligatorisk ledelsesopgave at foretage en vurdering af, om en beslutning har konsekvenser for ligestilling eller diversitet.
– Det betyder, at man hele tiden vurderer; hvad er effekten af det her, vi gør, påpeger dekanen.
Som eksempel nævner Lars Hvilsted Rasmussen, at universitetet skal blive bedre til at tage hensyn til, at der kan være – eller på et tidspunkt kommer – studerende med syns- eller hørehandicap.
– Og så kan det ikke nytte noget, at man ikke kan gå til forelæsning, fordi man er hørehæmmet. Når vi skal have en ny strategi for vores it, er vi også nødt til at tage hensyn til, at der kan være synshandicappede, forklarer hanog understreger, at;
– Det handler ikke om antallet, men om at signalere et princip om, at man tager hensyn.
Derfor vil Aalborg Universitet også indføre unisex-toiletter fremfor kønsopdelte toiletter, når der skal bygges nyt. Derved kommer universitetet heller ikke utilsigtet til at sætte en transseksuel person i et uhensigtsmæssigt dilemma.
– Der er store og små problemer – men selvom det er et lille problem, kan det jo godt gå hen og blive et stort. Så det er et spørgsmål om at tænke sig om og have en politik på et område, siger Lars Hvilsted Rasmussen og understreger i samme ombæring, at arbejdet med at styrke ligestilling og diversitet har høj prioritet på Aalborg Universitet.
– Det er nogle værdier, vi står for på Aalborg Universitet, og de skal indgå i alle vores overvejelser.
