Når man taler om Arktis, er det ofte i forbindelse med råstoffer eller territoriale diskussioner. Men samtidig er Arktis meget påvirket af klimaændringerne, og det er blandt andet på den baggrund, at den nye aftale er indgået i regi af Arktisk Råd, der udover Rigsfællesskabet består af Norge, Sverige, Island, Finland, USA, Canada og Rusland.
Aftalen bygger på det ”fremragende eksisterende videnskabelige samarbejde, som allerede finder sted inden for mange organisationer og initiativer”, som aftalen skriver, og den har særligt fokus på havforskning.
Lettere adgang til Arktis for forskere
Fremadrettet skal parterne bestræbe sig på at lette indrejse og udrejse fra deres respektive områder, både for forskere og udstyr, som skal bruges til forskningen, ligesom aftalen tilsiger, at man skal lette deltagernes adgang til den lokale forskningsinfrastruktur, faciliteter og logistiske tjenester som for eksempel transport.
Endelig skal den viden der kommer ud af forskningen nemmere kunne deles således at:” Parterne skal støtte fuld og åben adgang til videnskabelige metadata og skal fremme åben adgang til videnskabelige data og dataprodukter og offentliggjorte resultater med minimal tidsforsinkelse, helst online og gratis.”
Sluttelig står der i aftalen at man skal gøre brug af den lokale og traditionelle viden i Arktis, og studerende på alle niveauer gerne skal inkluderes i forskningen.
Om et år skal parterne mødes igen for at diskuterer aftalen på ny, men den skulle gerne sikre mere og bedre forskning i Arktis. Læs hele aftalen her.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























