Når man taler om Arktis, er det ofte i forbindelse med råstoffer eller territoriale diskussioner. Men samtidig er Arktis meget påvirket af klimaændringerne, og det er blandt andet på den baggrund, at den nye aftale er indgået i regi af Arktisk Råd, der udover Rigsfællesskabet består af Norge, Sverige, Island, Finland, USA, Canada og Rusland.
Aftalen bygger på det ”fremragende eksisterende videnskabelige samarbejde, som allerede finder sted inden for mange organisationer og initiativer”, som aftalen skriver, og den har særligt fokus på havforskning.
Lettere adgang til Arktis for forskere
Fremadrettet skal parterne bestræbe sig på at lette indrejse og udrejse fra deres respektive områder, både for forskere og udstyr, som skal bruges til forskningen, ligesom aftalen tilsiger, at man skal lette deltagernes adgang til den lokale forskningsinfrastruktur, faciliteter og logistiske tjenester som for eksempel transport.
Endelig skal den viden der kommer ud af forskningen nemmere kunne deles således at:” Parterne skal støtte fuld og åben adgang til videnskabelige metadata og skal fremme åben adgang til videnskabelige data og dataprodukter og offentliggjorte resultater med minimal tidsforsinkelse, helst online og gratis.”
Sluttelig står der i aftalen at man skal gøre brug af den lokale og traditionelle viden i Arktis, og studerende på alle niveauer gerne skal inkluderes i forskningen.
Om et år skal parterne mødes igen for at diskuterer aftalen på ny, men den skulle gerne sikre mere og bedre forskning i Arktis. Læs hele aftalen her.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.