Når man taler om Arktis, er det ofte i forbindelse med råstoffer eller territoriale diskussioner. Men samtidig er Arktis meget påvirket af klimaændringerne, og det er blandt andet på den baggrund, at den nye aftale er indgået i regi af Arktisk Råd, der udover Rigsfællesskabet består af Norge, Sverige, Island, Finland, USA, Canada og Rusland.
Aftalen bygger på det ”fremragende eksisterende videnskabelige samarbejde, som allerede finder sted inden for mange organisationer og initiativer”, som aftalen skriver, og den har særligt fokus på havforskning.
Lettere adgang til Arktis for forskere
Fremadrettet skal parterne bestræbe sig på at lette indrejse og udrejse fra deres respektive områder, både for forskere og udstyr, som skal bruges til forskningen, ligesom aftalen tilsiger, at man skal lette deltagernes adgang til den lokale forskningsinfrastruktur, faciliteter og logistiske tjenester som for eksempel transport.
Endelig skal den viden der kommer ud af forskningen nemmere kunne deles således at:” Parterne skal støtte fuld og åben adgang til videnskabelige metadata og skal fremme åben adgang til videnskabelige data og dataprodukter og offentliggjorte resultater med minimal tidsforsinkelse, helst online og gratis.”
Sluttelig står der i aftalen at man skal gøre brug af den lokale og traditionelle viden i Arktis, og studerende på alle niveauer gerne skal inkluderes i forskningen.
Om et år skal parterne mødes igen for at diskuterer aftalen på ny, men den skulle gerne sikre mere og bedre forskning i Arktis. Læs hele aftalen her.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























