I sidste uge løftede Alternativet sløret for et helt nyt regeringsprogram, som partiet – der går efter regeringsmagten – går til valg på. I udspillet var forskning ikke til at spore, og det undrede flere ordførere, at forskning tilsyneladende var gledet helt ud af Alternativets plan for Danmark.
Partiets forskningsordfører Pernille Schnoor lovede dog, at der ville være ”masser af forskning”, når partiet præsenterede det fulde udspil to dage senere.
I fredags kom så det fulde udspil med en ambition om ”et markant løft til forskning og uddannelsesområdet”, fortæller Pernille Schnoor.
Milliardløft til grøn energiforskning
Alternativet vil investere 1,5 mia. kroner om året i grøn energiforskning frem mod 2022. Investeringerne ligger i tråd med, at partiet med den grønne dagsorden vil gøre Danmark fossilfrit og omstille samtlige af samfundets sektorer til minimal klimabelastning senest i 2035 som det første industrialiserede land i verden. Derudover foreslår Å at opføre, hvad der svarer til én stor havvindmøllepark om året frem mod 2030.
Derfor skal forskning i grønne og innovative løsninger opprioriteres markant.
Partiet vil desuden stoppe besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet, og samtid styrke grundforskning og fri forskning med 1,5 mia. kroner i perioden 2019-2022.
Tvungen donation fra medicinalindustrien
Der er brug for en mere saglig og gennemsigtig prioritering af ressourcerne i sundhedssystemet – særligt når det gælder medicinudgifterne, mener Alternativet. Derfor vil partiet stille krav om, at medicinalindustrien donerer en given procentdel af deres omsætning til en uafhængig forskningsfond, fortæller Pernille Schnor.
– Den forskning, der er nu inden for medicinudvikling, er så kommerciel og markedsdrevet, at der er områder, der slet ikke bliver udviklet medicin til, fordi industrien ikke vil forske i det, siger ordføreren.
Derfor vil Alternativet altså tvinge industrien til at give nogle penge tilbage til en uafhængig forskningsfond.
Hvordan det i praksis skal tvinges igennem, eller hvor stor en procentdel, der stilles krav om, har partiet dog ikke taget stilling til, oplyser Pernille Schnoor.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.