I sidste uge løftede Alternativet sløret for et helt nyt regeringsprogram, som partiet – der går efter regeringsmagten – går til valg på. I udspillet var forskning ikke til at spore, og det undrede flere ordførere, at forskning tilsyneladende var gledet helt ud af Alternativets plan for Danmark.
Partiets forskningsordfører Pernille Schnoor lovede dog, at der ville være ”masser af forskning”, når partiet præsenterede det fulde udspil to dage senere.
I fredags kom så det fulde udspil med en ambition om ”et markant løft til forskning og uddannelsesområdet”, fortæller Pernille Schnoor.
Milliardløft til grøn energiforskning
Alternativet vil investere 1,5 mia. kroner om året i grøn energiforskning frem mod 2022. Investeringerne ligger i tråd med, at partiet med den grønne dagsorden vil gøre Danmark fossilfrit og omstille samtlige af samfundets sektorer til minimal klimabelastning senest i 2035 som det første industrialiserede land i verden. Derudover foreslår Å at opføre, hvad der svarer til én stor havvindmøllepark om året frem mod 2030.
Derfor skal forskning i grønne og innovative løsninger opprioriteres markant.
Partiet vil desuden stoppe besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet, og samtid styrke grundforskning og fri forskning med 1,5 mia. kroner i perioden 2019-2022.
Tvungen donation fra medicinalindustrien
Der er brug for en mere saglig og gennemsigtig prioritering af ressourcerne i sundhedssystemet – særligt når det gælder medicinudgifterne, mener Alternativet. Derfor vil partiet stille krav om, at medicinalindustrien donerer en given procentdel af deres omsætning til en uafhængig forskningsfond, fortæller Pernille Schnor.
– Den forskning, der er nu inden for medicinudvikling, er så kommerciel og markedsdrevet, at der er områder, der slet ikke bliver udviklet medicin til, fordi industrien ikke vil forske i det, siger ordføreren.
Derfor vil Alternativet altså tvinge industrien til at give nogle penge tilbage til en uafhængig forskningsfond.
Hvordan det i praksis skal tvinges igennem, eller hvor stor en procentdel, der stilles krav om, har partiet dog ikke taget stilling til, oplyser Pernille Schnoor.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
