I sidste uge løftede Alternativet sløret for et helt nyt regeringsprogram, som partiet – der går efter regeringsmagten – går til valg på. I udspillet var forskning ikke til at spore, og det undrede flere ordførere, at forskning tilsyneladende var gledet helt ud af Alternativets plan for Danmark.
Partiets forskningsordfører Pernille Schnoor lovede dog, at der ville være ”masser af forskning”, når partiet præsenterede det fulde udspil to dage senere.
I fredags kom så det fulde udspil med en ambition om ”et markant løft til forskning og uddannelsesområdet”, fortæller Pernille Schnoor.
Milliardløft til grøn energiforskning
Alternativet vil investere 1,5 mia. kroner om året i grøn energiforskning frem mod 2022. Investeringerne ligger i tråd med, at partiet med den grønne dagsorden vil gøre Danmark fossilfrit og omstille samtlige af samfundets sektorer til minimal klimabelastning senest i 2035 som det første industrialiserede land i verden. Derudover foreslår Å at opføre, hvad der svarer til én stor havvindmøllepark om året frem mod 2030.
Derfor skal forskning i grønne og innovative løsninger opprioriteres markant.
Partiet vil desuden stoppe besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet, og samtid styrke grundforskning og fri forskning med 1,5 mia. kroner i perioden 2019-2022.
Tvungen donation fra medicinalindustrien
Der er brug for en mere saglig og gennemsigtig prioritering af ressourcerne i sundhedssystemet – særligt når det gælder medicinudgifterne, mener Alternativet. Derfor vil partiet stille krav om, at medicinalindustrien donerer en given procentdel af deres omsætning til en uafhængig forskningsfond, fortæller Pernille Schnor.
– Den forskning, der er nu inden for medicinudvikling, er så kommerciel og markedsdrevet, at der er områder, der slet ikke bliver udviklet medicin til, fordi industrien ikke vil forske i det, siger ordføreren.
Derfor vil Alternativet altså tvinge industrien til at give nogle penge tilbage til en uafhængig forskningsfond.
Hvordan det i praksis skal tvinges igennem, eller hvor stor en procentdel, der stilles krav om, har partiet dog ikke taget stilling til, oplyser Pernille Schnoor.
Forsiden lige nu:
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Kan sproget afsløre, hvor hjulet blev opfundet? Den originale ide er allerede prisvindende
En sprogforsker vil løse gåden om hjulets oprindelse ved at følge sprogets spor. For forskningsidéen modtager Thomas Olander prisen for Årets Originale Idé.
Unge danske forskere klarer sig markant over gennemsnittet i EU-systemet
BEVILLING. I alt modtager 19 ambitiøse unge forskere på danske forskningsinstitutioner bevillingen Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, hvilket er det højeste antal nogensinde. Vicedirektør i ERC Liselotte Højgaard fortæller, at succesen hviler på et højt forskningssystem og et veludviklet støttesystem.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























