Man plejer at sige, at glade forældre giver glade børn, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis der er antidepressiv medicin inde i billedet.
Forskere fra Aarhus BSS har lavet en undersøgelse med knap en million danske børn, der viser, at børn har større risiko for at udvikle psykiske lidelser, hvis de bliver eksponeret for antidepressiv medicin under graviditeten. Det skriver Aarhus BSS.
I foråret viste et ph.d.-studie fra Rigshospitalet, at antallet af kvinder, der får diagnosticeret depression, er steget fra knap 1,5 promille til 2,7 promille i perioden 2000-2013. Det samme gælder brugen af antidepressiv medicin, der ligeledes har været stigende de seneste år. Blandt gravide kvinde benytter 2-8% denne behandling. Og det kan få alvorlige mentale konsekvenser for deres børn.
Resultatet viste, at 14,8% af børnene blev ramt af psykisk sygdom, hvis mødrene var nye brugere af antidepressiv medicin og havde påbegyndt behandling under graviditeten.
Man har tidligere undersøgt sammenhængen mellem antidepressiv medicin og risikoen for at udvikle autisme, men nu kan forskerne fra Aarhus BSS bekræfte, at risikoen for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst og ADHD også øges.
Forsker og Postdoc, Xiaoqin Liu, stod i spidsen for undersøgelsen og har ved hjælp af registerforskning undersøgt 905.383 børn, der blev født i Danmark i perioden fra 1998 til 2012. Formålet var at udlede potentielle skadevirkninger ved indtagelse af antidepressiv medicin under en graviditet.
Ud af de 905.383 børnefødsler, hvor nogle var født af mødre, der tog antidepressiv medicin under graviditeten, og andre ikke var eksponeret for medicinen, udviklede 32.400 af børnene en psykisk lidelse senere i livet.
Resultatet viste, at 14,8% af børnene blev ramt af psykisk sygdom, hvis mødrene var nye brugere af antidepressiv medicin og havde påbegyndt behandling under graviditeten. Det er omtrent dobbelt så meget som den gruppe, hvor mødrene ikke indtog medicin, mens de var gravide. Her blev kun 8% af børnene ramt.
Forskerne anerkender dog, at arv også spiller en rolle i forekomsten af psykiske diagnoser, og de nye resultater er derfor kun en del af forklaringen. Det efterlader imidlertid et stående spørgsmål om, hvor meget der er arv, og hvor meget, der er medicin?
Undersøgelsen skal ses som et forsøg på at gøre debatten bredere og mere nuanceret.
Det spurgte Science Report Trine Munk-Olsen om, der er seniorforsker på Center for Registerforskning på Aarhus BSS og en af forskerne bag studiet:
– Det er jo den tilbagevendende diskussion med de her studier, og det er enormt svært at vurdere, og vi har desværre ikke det endelige svar. Vi kan ikke med sikkerhed sige, om fosteret bliver påvirket af medicinen eller påvirket, fordi moderen har en psykisk sygdom, men man kan ikke med den her type af undersøgelse afvise, at der er en specifik medicinpåvirkning af fosteret i graviditeten. Det har vi set dyreforsøg, der peger på, siger hun til Science Report.
Ifølge Trine Munk-Olsen, betyder de nye resultater, at gravide kvinder skal vejledes bedre omkring risiciene ved antidepressiv medicin under graviditet, men de bliver ikke nødvendigvis frarådet behandling:
– Undersøgelsen skal ses som et forsøg på at gøre debatten bredere og mere nuanceret. Derfor har vi også undersøgt kvinderne i flere faser, hvor nogen stopper med medicinen inden graviditeten, mens andre fortsætter. Men der er ingen garantier. Resultaterne lægger op til, at kvinderne skal tage en velovervejet beslutning i samspil med læger og psykiatere, inden de vælger, om de vil gå af medicinen. Baseret på resultaterne er det altid en fordel, at den enkelte kvinde planlægger sin graviditet, så disse overvejelser kan gøres i et tempo, hvor der er tid til at tænke og vurdere den eksisterende evidens, siger hun til Science Report.
Trine Munk-Olsen understreger desuden, at kvinderne ikke skal have dårlig samvittighed over at tage den antidepressive medicin, da den kan have afgørende betydning for deres mentale helbred. Ubehandlet depression kan få fatale konsekvenser og i værste tilfælde føre til selvmord.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
