Ledelsen på Aarhus Universitet vil nu undersøge, i hvilket omfang forskere har været udsat for politisk pres.
Allerede i februar tog rektor Brian Bech Nielsen initiativ til en intern undersøgelse, da en rundspørge foretaget af Dagbladet Politiken viste, at forskere oplever pres fra politiske aktører.
Blandt 1.200 adspurgte professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale, der har udført myndighedsrådgivning, oplever godt 7 procent, at ministerier eller styrelser ændrer i den endelige rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner bliver udeladt i den offentlige udgave af rapporten. Desuden oplever hele 13 procent, svarende til 156 forskere, at selve myndighedsopgaven har været stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater, viste Politikens rundspørge.
– Aarhus Universitet har en del forskere, som beskæftiger sig med politisk følsom forskning. Derfor er det logisk, at det også er et problem hos os, sagde Brian Bech Nielsen dengang til Science Report.
Nu har rektor nedsat den interne styregruppe, der skal gennemføre en nærmere undersøgelse på Aarhus Universitet. Det er rektors forventning til styregruppen, at den ”skal kunne agere med armslængde til ledelsen i denne sag”, som det lyder i udmeldingen fra universitetet.
Internt eller eksternt pres
Styregruppen består af de fire formænd for de akademiske råd på universitetet og fællestillidsrepræsentanten for det akademiske personale. Disse fem har som samlet styregruppe ansvaret for at få udarbejdet undersøgelsen forud for de akademiske råds seminar i efteråret 2018.
Undersøgelsen skal afdække, hvorvidt forskere ved Aarhus Universitet presses til at ændre, tilbageholde eller undlade at publicere forskningsresultater. Og i hvilken kontekst dette måtte forekomme. I arbejdet med undersøgelsen skal der blandt andet tages højde for de særlige omstændigheder, der er omkring myndighedsbetjening.
Styregruppen skal ligeledes undersøge, om et eventuelt pres kommer fra eksterne interessenter eller internt fra ledelsen eller andre medarbejdere.
Universitet er forpligtet ved lov til at forsvare og sikre forskningsfriheden. Kravet om forskningsfrihed afspejler sig i universitetslovens §2 stk. 2, som lyder;
“Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken”.
Spørgeskema og interviews
Den interne undersøgelse af forskningsfriheden skal gennemføres af en anerkendt og uafhængig ekstern konsulent, der i samarbejde med Styregruppen udarbejder undersøgelsen design. Det vil blandt andet sige en anonym spørgeskemaundersøgelse, der vil foregå på hvert institut, og fortrolige interviews med medarbejdere.
Den eksterne konsulent afslutter undersøgelsen ved at fremsende en rapport til Styregruppen, som så har ansvaret for at videresende rapporten til universitetsledelsen sammen med egne kommentarer. Rapporten skal beskrive de resultater, man har fået ud af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews.
Hvis ikke Styregruppen modtager rapporten senest fire uger før de akademiske råds seminar i oktober 2018, udskydes seminaret til et senere tidspunkt.
Forsiden lige nu:
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























