Ledelsen på Aarhus Universitet vil nu undersøge, i hvilket omfang forskere har været udsat for politisk pres.
Allerede i februar tog rektor Brian Bech Nielsen initiativ til en intern undersøgelse, da en rundspørge foretaget af Dagbladet Politiken viste, at forskere oplever pres fra politiske aktører.
Blandt 1.200 adspurgte professorer, lektorer og andet videnskabeligt personale, der har udført myndighedsrådgivning, oplever godt 7 procent, at ministerier eller styrelser ændrer i den endelige rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner bliver udeladt i den offentlige udgave af rapporten. Desuden oplever hele 13 procent, svarende til 156 forskere, at selve myndighedsopgaven har været stillet på en måde, så det kun er muligt at nå frem til politisk opportune resultater, viste Politikens rundspørge.
– Aarhus Universitet har en del forskere, som beskæftiger sig med politisk følsom forskning. Derfor er det logisk, at det også er et problem hos os, sagde Brian Bech Nielsen dengang til Science Report.
Nu har rektor nedsat den interne styregruppe, der skal gennemføre en nærmere undersøgelse på Aarhus Universitet. Det er rektors forventning til styregruppen, at den ”skal kunne agere med armslængde til ledelsen i denne sag”, som det lyder i udmeldingen fra universitetet.
Internt eller eksternt pres
Styregruppen består af de fire formænd for de akademiske råd på universitetet og fællestillidsrepræsentanten for det akademiske personale. Disse fem har som samlet styregruppe ansvaret for at få udarbejdet undersøgelsen forud for de akademiske råds seminar i efteråret 2018.
Undersøgelsen skal afdække, hvorvidt forskere ved Aarhus Universitet presses til at ændre, tilbageholde eller undlade at publicere forskningsresultater. Og i hvilken kontekst dette måtte forekomme. I arbejdet med undersøgelsen skal der blandt andet tages højde for de særlige omstændigheder, der er omkring myndighedsbetjening.
Styregruppen skal ligeledes undersøge, om et eventuelt pres kommer fra eksterne interessenter eller internt fra ledelsen eller andre medarbejdere.
Universitet er forpligtet ved lov til at forsvare og sikre forskningsfriheden. Kravet om forskningsfrihed afspejler sig i universitetslovens §2 stk. 2, som lyder;
“Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken”.
Spørgeskema og interviews
Den interne undersøgelse af forskningsfriheden skal gennemføres af en anerkendt og uafhængig ekstern konsulent, der i samarbejde med Styregruppen udarbejder undersøgelsen design. Det vil blandt andet sige en anonym spørgeskemaundersøgelse, der vil foregå på hvert institut, og fortrolige interviews med medarbejdere.
Den eksterne konsulent afslutter undersøgelsen ved at fremsende en rapport til Styregruppen, som så har ansvaret for at videresende rapporten til universitetsledelsen sammen med egne kommentarer. Rapporten skal beskrive de resultater, man har fået ud af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews.
Hvis ikke Styregruppen modtager rapporten senest fire uger før de akademiske råds seminar i oktober 2018, udskydes seminaret til et senere tidspunkt.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
