Opdagelsen af de nye slægter, som aldrig er blevet studeret eller beskrevet før, er gjort i 98 millioner år gammelt Burmesisk rav, og de to arter under slægterne kaldes nu Burmomiles willerslevorum efter Willerslevbrødrene og Sanaungulus ghitaenoerbyae efter Ghita Nørby.
Det er Anders Leth Damgaard, der er formand for den danske ravklub og indehaver en af de største samlinger af biller i rav i verdenen, der har gjort opdagelsen og navngivet billerne:
-I bund og grund er det jo en ære at få lov til at hylde nogen og deres arbejde, men samtidig kan man også sætte fokus på arterne. Jeg skal jo ligesom være en curlingfar for min bille og sørge for den kommer længst muligt ud i verden, siger han.
Det sker så blandt andet ved at navngive dem efter de to forskertvillinger – men også Ghita Nørby har fået en art opkaldt efter sig. Anders Damgaard har gjort opdagelsen sammen med en italiensk forsker og fået publiceret opdagelsen i tidsskriftet Cretaceous Research.
Men når man bør forstå biller, stikker det dybere for Anders Damgaard – det drejer sig forståelse af naturen:
-For at forstå naturvidenskab, er der en lang række fortællinger, vi skal have ud til menigmand for at forstå den verden vi lever i, fx de økosystemer vi er en del af. Hvis vi ikke får skabt en fortælling omkring en lille bitte bille, så forsvinder den ud af vores bevidsthed, og dermed forsvinder naturen også ud af vores bevidsthed, forklarer han.
Det er Anders Damgaards håb, at de to nye slægter vil skabe bedre forståelse af blødvingernes evolutionære og biogeografiske udvikling, blandt andet hvorledes blødvingerne udviklede sig i kridttiden og frem til den store masseudryddelse i slutningen af kridttiden for 64,5 millioner år siden. Samtidig håber han at være med til at ændre vores fokus på rav. Det er nemlig langt mere, end bare noget vi bruger til smykker:
-Det handler om at trækker rav ud af bedstemors smykkeskrin og fortælle om, at rav er et næsten magisk materiale, som gør man kan rejse tilbage i tiden. Tænk at stå med rav i hånden og rejse 98 mio. år tilbage i tiden og se verden, som om man selv stod der.
Anders har selv lidt over 1500 biller indlejret i rav, og interessen til “ravbillerne” fik han, da han havde brug for et frirum til fordybelse:
-For mig er rav blevet verdens navle, netop fordi man kan rejse i tiden med det. Ravet har jo den der magiske verden, hvor man kan stå med en dinosaurfjer indlejret i rav i den ene hånd og en almindelig matematikopgave i den anden, og det er befriende, fordi det sætter i relief, at der er noget der er langt større og vildere end dig selv, og det du laver. Rav er tidsløst, slutter han.
Anders er i dag uddannet lærer og håber på sigt at kunne arbejde indenfor formidling af naturvidenskab.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.