Opdagelsen af de nye slægter, som aldrig er blevet studeret eller beskrevet før, er gjort i 98 millioner år gammelt Burmesisk rav, og de to arter under slægterne kaldes nu Burmomiles willerslevorum efter Willerslevbrødrene og Sanaungulus ghitaenoerbyae efter Ghita Nørby.
Det er Anders Leth Damgaard, der er formand for den danske ravklub og indehaver en af de største samlinger af biller i rav i verdenen, der har gjort opdagelsen og navngivet billerne:
-I bund og grund er det jo en ære at få lov til at hylde nogen og deres arbejde, men samtidig kan man også sætte fokus på arterne. Jeg skal jo ligesom være en curlingfar for min bille og sørge for den kommer længst muligt ud i verden, siger han.
Det sker så blandt andet ved at navngive dem efter de to forskertvillinger – men også Ghita Nørby har fået en art opkaldt efter sig. Anders Damgaard har gjort opdagelsen sammen med en italiensk forsker og fået publiceret opdagelsen i tidsskriftet Cretaceous Research.
Men når man bør forstå biller, stikker det dybere for Anders Damgaard – det drejer sig forståelse af naturen:
-For at forstå naturvidenskab, er der en lang række fortællinger, vi skal have ud til menigmand for at forstå den verden vi lever i, fx de økosystemer vi er en del af. Hvis vi ikke får skabt en fortælling omkring en lille bitte bille, så forsvinder den ud af vores bevidsthed, og dermed forsvinder naturen også ud af vores bevidsthed, forklarer han.
Det er Anders Damgaards håb, at de to nye slægter vil skabe bedre forståelse af blødvingernes evolutionære og biogeografiske udvikling, blandt andet hvorledes blødvingerne udviklede sig i kridttiden og frem til den store masseudryddelse i slutningen af kridttiden for 64,5 millioner år siden. Samtidig håber han at være med til at ændre vores fokus på rav. Det er nemlig langt mere, end bare noget vi bruger til smykker:
-Det handler om at trækker rav ud af bedstemors smykkeskrin og fortælle om, at rav er et næsten magisk materiale, som gør man kan rejse tilbage i tiden. Tænk at stå med rav i hånden og rejse 98 mio. år tilbage i tiden og se verden, som om man selv stod der.
Anders har selv lidt over 1500 biller indlejret i rav, og interessen til “ravbillerne” fik han, da han havde brug for et frirum til fordybelse:
-For mig er rav blevet verdens navle, netop fordi man kan rejse i tiden med det. Ravet har jo den der magiske verden, hvor man kan stå med en dinosaurfjer indlejret i rav i den ene hånd og en almindelig matematikopgave i den anden, og det er befriende, fordi det sætter i relief, at der er noget der er langt større og vildere end dig selv, og det du laver. Rav er tidsløst, slutter han.
Anders er i dag uddannet lærer og håber på sigt at kunne arbejde indenfor formidling af naturvidenskab.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.