Et sundt demokrati hviler på en politisk engageret befolkning, mener mange. Folk er nødt til at hæve deres stemme, for at politikerne kan reagere på deres behov. Om den stemme blive hævet i form af demonstrationer, deltagelse i valg, skriftlige henvendelser til politiker eller for så vidt underskriftindsamlinger er ikke så vigtigt.
Imidlertid har det været uklart hvordan nutidens ufattelig mange medietilbud – det såkaldte ”high-choice mediemiljø” – påvirker det politiske engagement. For mens det er nemmere at komme i kontakt med politikere end nogen sinde før, er der samtidig et sandt overflødighedshorn af medietilbud, forklarer Kim Andersen der er lektor på SDU, som har forsvaret sin Phd afhandling om ”News media as a mobilizing agent”:
-For 30-40 år siden var der måske en tv-kanal eller to, eller måske et par svenske eller tyske, men nu er der jo kommet sport og film døgnet rundt, og alle de sociale medier, derfor er der en fare for at befolkningen bliver opdelt i grupper – hvor nogen opsøger nyheder aktivt, mens andre ikke synes det er så interessant. Det kan skabe nogle polariseringer, som i forhold til politik kan skabe et a-hold og et b-hold.
…hvor b-holdet ikke har så stor viden om politik, og ikke engagerer sig særlig meget.
Følelser frem for viden
Men den frygt viser sig ubegrundet. I stedet er ”følelser”, frem for fakta blevet væsentlig, når B-holdet skal engageres politisk:
-Det kan være sådan noget om Goaften Danmark eller Go morgen Danmark og Aftenshowet, hvor man får politisk viden i et lidt mere blødt format. Og politikerne er jo med på vognen, så de er glade for at komme i fx quizzen med Signe Molde, fordi man kan spille på nogle andre tangenter, hvor man taler til følelserne frem for politikken.
I de programmer har det ingen betydning om man er politiske interesseret, og dermed kan de godt ramme b-holdet. Men for Kim Andersen var spørgsmålet så om de ”bløde” formater kan skabe politisk engagement eller ej. Og det gjorde de, viste hans forskning:
-Der var en større sandsynlighed for fx at se valgdueller i tv eller tage en valgtest på nettet, hvis man så de bløde formater også, så det kan fungere som en trædesten ind til politisk engagement for de ellers lavt-interesserede borgere.
Følelserne engagerer
Konklusionen om at de bløde formater, der taler mere til følelserne virker politisk igangsættende, er Kim Andersen nået til ad flere veje. Eksempelvis via forsøg:
-Vi lavede et forsøg med en historie om en dreng og hans mor, hvor drengen stod overfor, at hans skole skulle lukke. Det satte vi op i et eksperiment, hvor nogle forsøgspersoner så casepersonerne og andre så den samme historie, men uden casepersonerne. Det viste os, at hvis man ser en caseperson, altså et almindeligt menneske i et indslag, så kan det engagere folk gennem en følelsesmæssig reaktion, som så får én til at engagere sig i politik, fordi man får empati for casepersonen.
Desuden har han lavet indholdsanalyser af forskellige formater for deres indhold af politiske information, og endelig har han arbejdet med store spørgeskemaundersøgelser i flere runder, hvor han har spurgt de samme mennesker af flere omgang over tid. På den måde fik forskerne et indblik i, hvordan deres deltagelse ændrede sig over tid. Ud fra sine undersøgelser spår Kim Andersen en fremtid, hvor der vil blive talt endnu mere til følelserne:
-Hvis konsekvensen af det her high-choice mediemiljø er, at man blander underholdning og nyhedsformidling i højere grad for at få fat på de uinteresserede segmenter, så kan en af følgevirkningerne være, at de taler mere til folks følelser. Så det kan godt være, vi kan få folk til at interessere sig for demokrati, men det blive så i højere grad et engagement, der bygger på følelser frem for en solid viden om, hvad der foregår politisk.
Om et demokrati der bygger mere på følelser end fakta er bedre eller dårligere, er en stor diskussion som der ikke kan gives noget svar på, mener Kim Andersen:
-Det er ikke noget, man kan konkludere med statistiske modeller, det er noget man må diskutere sig frem til, og ingen har mere ret end andre. Men jeg tror tendenserne med den bløde formidling vil fortsætte, fordi folk kan skræddersy deres eget medieindhold, så det her high-choice mediemiljø vil intensiveres endnu mere end i dag. Ikke sådan at substansen vil forsvinde, for de mediekilder, der nyder stor interesse som fx Deadline eller Weekendavisen, hvor der er mere fokus på substansen, vil fortsat være der. Variationen i hvordan nyheder kan leveres og konsumeres bare blive større, slutter Kim Andersen.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
