Da Birthe Dinesen, Forskningsleder af laboratoriet for Velfærdsteknologi, telesundhed – og rehabilitering, var på en konference i USA, mødte hun mange amerikanske forskere, som hun delte forskningsinteresser med.
Det fik hende til at tage fire måneder til det tværvidenskabelige forskningscenter CITRIS. Og dét var en god beslutning: Birthes ophold udmøntede sig i et langvarigt samarbejde, som siden da har fået millioner af kroner i støtte.
-Det har været enormt godt i forhold til at kunne tiltrække funding og gøre sig selv konkurrencedygtig. Men derudover har det også betydet, at jeg har fået kendskab til nye forskningsmiljøer og har fået nye kollegaer og tværfaglige perspektiver. Og så har jeg kunne sende Ph.D.-studerende derover – og har modtaget dem her, så det har betydet rigtig meget for min karriere, fortæller hun i telefonen.
Er du forsker, har du nu mulighed for at gøre Birthe kunsten efter.
Søg støtte nu
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop åbnet for, at forskere og PhD´er kan søge om støtte til udlandsophold ved tre amerikanske eliteuniversiteter: CITRIS ved Berkeley University; katalyseforskningscentret SUNCAT ved Stanford University; og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Du kan søge om støtte til ophold af 3-12 måneders varighed – afhængig af, hvilket universitet du har i tankerne. Støtten vil i første omgang dække dit ophold på universitetet, men du kan derudover søge om op til 15.000 kr. til rejseomkostninger.
Læg vægt på kvalitet og relevans
Ansøgere bliver først vurderet af det amerikanske universitet, som de søger ophold på – og de skal vedlægge en udtalelse fra en forsker på stedet. Universiteterne vil særligt lægge vægt på kvaliteten af forskerens projekt; om ansøgerens forskningsfelt er relevant – og om der vil kunne skabes en merværdi af samarbejdet. Birthe har selv været igennem proceduren, og giver et par andre gode råd:
-Man skal først og fremmest vide, hvad man kommer med, og hvad man vil have ud af opholdet. Det er også vigtigt, at man har sat sig ind i, hvad det er for et forskningsmiljø, man søger ind i; og så er det godt, at have nogle personlige kontakter på stedet.
De ansøgere, der erklæres egnede, vil efter universitetets godkendelse få tildelt støtte efter først til mølle-princippet.
Aftalen mellem USA og Danmark
Forskeropholdene er en del af en samarbejdsaftale mellem Danmark og USA. Det er meningen, at aftalen skal være med til at bygge bro mellem dansk og amerikansk forskning og give danske forskere et stærkt internationalt netværk.
Og dét kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte forsker, forklarer Gitte Agerhus, kontorchef for Globalt Samarbejde om Forskning og Uddannelse i Styrelsen for Forskning og Uddannelse:
-Som forsker eller Ph.d.-studerende ved MIT, CITRIS eller SUNCAT vil man få muligheden for at samarbejde og få faglig sparring med nogle af verdens førende forskere inden for ens fagområde. Det kan både være inspirerende for forskerne og bidrage til, at danske forskningsprojekter får tilført nye perspektiver. Det professionelle netværk, man udvikler i USA, kan måske siden føre til fælles forskningsprojekter eller andre aktiviteter med internationale aktører, der kan resultere i flere midler til forskernes fagområde, fortæller hun.
Læs mere om ansøgningsproceduren.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























