Da Birthe Dinesen, Forskningsleder af laboratoriet for Velfærdsteknologi, telesundhed – og rehabilitering, var på en konference i USA, mødte hun mange amerikanske forskere, som hun delte forskningsinteresser med.
Det fik hende til at tage fire måneder til det tværvidenskabelige forskningscenter CITRIS. Og dét var en god beslutning: Birthes ophold udmøntede sig i et langvarigt samarbejde, som siden da har fået millioner af kroner i støtte.
-Det har været enormt godt i forhold til at kunne tiltrække funding og gøre sig selv konkurrencedygtig. Men derudover har det også betydet, at jeg har fået kendskab til nye forskningsmiljøer og har fået nye kollegaer og tværfaglige perspektiver. Og så har jeg kunne sende Ph.D.-studerende derover – og har modtaget dem her, så det har betydet rigtig meget for min karriere, fortæller hun i telefonen.
Er du forsker, har du nu mulighed for at gøre Birthe kunsten efter.
Søg støtte nu
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop åbnet for, at forskere og PhD´er kan søge om støtte til udlandsophold ved tre amerikanske eliteuniversiteter: CITRIS ved Berkeley University; katalyseforskningscentret SUNCAT ved Stanford University; og Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Du kan søge om støtte til ophold af 3-12 måneders varighed – afhængig af, hvilket universitet du har i tankerne. Støtten vil i første omgang dække dit ophold på universitetet, men du kan derudover søge om op til 15.000 kr. til rejseomkostninger.
Læg vægt på kvalitet og relevans
Ansøgere bliver først vurderet af det amerikanske universitet, som de søger ophold på – og de skal vedlægge en udtalelse fra en forsker på stedet. Universiteterne vil særligt lægge vægt på kvaliteten af forskerens projekt; om ansøgerens forskningsfelt er relevant – og om der vil kunne skabes en merværdi af samarbejdet. Birthe har selv været igennem proceduren, og giver et par andre gode råd:
-Man skal først og fremmest vide, hvad man kommer med, og hvad man vil have ud af opholdet. Det er også vigtigt, at man har sat sig ind i, hvad det er for et forskningsmiljø, man søger ind i; og så er det godt, at have nogle personlige kontakter på stedet.
De ansøgere, der erklæres egnede, vil efter universitetets godkendelse få tildelt støtte efter først til mølle-princippet.
Aftalen mellem USA og Danmark
Forskeropholdene er en del af en samarbejdsaftale mellem Danmark og USA. Det er meningen, at aftalen skal være med til at bygge bro mellem dansk og amerikansk forskning og give danske forskere et stærkt internationalt netværk.
Og dét kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte forsker, forklarer Gitte Agerhus, kontorchef for Globalt Samarbejde om Forskning og Uddannelse i Styrelsen for Forskning og Uddannelse:
-Som forsker eller Ph.d.-studerende ved MIT, CITRIS eller SUNCAT vil man få muligheden for at samarbejde og få faglig sparring med nogle af verdens førende forskere inden for ens fagområde. Det kan både være inspirerende for forskerne og bidrage til, at danske forskningsprojekter får tilført nye perspektiver. Det professionelle netværk, man udvikler i USA, kan måske siden føre til fælles forskningsprojekter eller andre aktiviteter med internationale aktører, der kan resultere i flere midler til forskernes fagområde, fortæller hun.
Læs mere om ansøgningsproceduren.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
