I øjeblikket er flere danskere indlagt med influenza end på noget tidspunkt de seneste fem år. Mange hoster og smitter og oplever dynens varme som eneste udholdelige stoppested frem mod at blive rask. Men udbredelsen kunne måske være begrænset, hvis man havde vaccineret ”de rigtige”, da udbruddet var på vej.
For at undgå en epidemi kan man enten vaccinere rigtig mange – hvilket et omkostningsfuldt – eller identificere nøglepersoner, som fx har social kontakt til en stor personkreds og dermed smitter mange. Det vil være langt billigere, men indtil nu har man manglet viden om, hvordan man bedst identificerer nøglepersonerne. Men et nyt forskningsprojekt på DTU har måske fundet en løsning på problemet:
-Data fra Facebook og mobiler kan bruges til at identificere personer, som kan vaccineres for at stoppe et sygdomsudbrud”, fortæller lektor Sune Lehmann fra DTU Compute og medforfattere i artiklen som blev bragt for nylig i Journal of the Royal Society Interface til dtu.dk
I den publikation beskriver forskerne, hvordan de testede hvorvidt de digitale teknologiske netværk som Facebook og mobiladfærd kunne bruges til at identificere de mennesker som er ”nøglesmittebærere”.
Fantastisk datasæt
Omkring år 2015 gik DTU i gang med et epokegørende projekt – ”Sensible DTU”. SensibleDTU er et dataindsamlingsprojekt, som ikke var set mage til før i verden, hvor 1000 DTU-studerende fik udleveret en smartphone med software, der kunne logge telefonens placering i tid og rum. Desuden loggede den alle sociale interaktioner foretaget med telefonen: e-mails, sms’er, telefonsamtaler og aktiviteter på online netværk som Facebook og LinkedIn. Dermed fik forskerne et fantastisk indblik i sociale netværk til brug i forskning. Data fra Sensible DTU har blandt andet ledt til ny viden om så forskellige ting som søvn og trafikmønstre. Og med baggrund i 534 deltagere fra projektet nu også i viden om, hvordan man bedre kan lave målrettet vaccination for at undgå epidemier:
-Hvis du er central i den forstand, at du har mange kontakter på din mobil eller på Facebook, hvilket gør dig til bindeled mellem forskellige sociale grupper, er chancerne meget store for, at du også vil være bindeled mellem samme grupper i tilfælde af en epidemi, såsom influenza. Ved at få overblik over online-kontakter kan vi identificere personer, som er centrale i sociale grupperinger og som vi kan bruge til sygdomsbekæmpelse, når der er begrænsede ressourcer til vaccination, forklarer Enys Mones, der er medforfatter på artiklen til dtu.dk.
En ulempe ved studiet kan dog være, der kun er tale om data fra studerende:
-Disse individer har måske andre sociale kontraktmønstre end resten af befolkningen, inklusive ældre og børn, hedder det i artiklen, som fortsætter:
-Vi anerkender at de deltagende måske ikke er repræsentative for ”befolkningen”, de repræsenterer en enkelt specifik population.
På trods af det mener forskerne at resultaterne peger i retning af en fremtidig metode til at lave bedre målrettet vaccination. Med datasættene fra ”Sensible DTU” har forskerne regne sig frem til at vaccination af disse “centrale” individer, ville være næsten lige så effektiv som de mest optimale (eksisterende) vaccinationsstrategier, der findes i dag.
Læs hele studiet her http://rsif.royalsocietypublishing.org/content/15/138/20170783
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.