I går lagde Ny Carlsberg Glyptotek rammen om en festlig begivenhed, da Carlsbergfondet hædrede signifikante forskere ved den årlige uddeling af fondets forskningspriser.
Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, løb af med den ene pris for sin forskning i middelalderens munkevæsen, der har ført til nye indsigter af almen kirkehistorisk og kulturhistorisk betydning.
Blandt årsagerne til hendes fortjeneste, lød vurderingen:
– Mette Birkedal Bruuns forskning er kendetegnet ved dels en stadig interesse for spændingen mellem religiøs afsondring og samfundsmæssigt engagement, dels af nytænkning af metode og arbejdsform. Mette Birkedal Bruuns teologisk forankrede, men tværfagligt perspektiverede forskning har således åbnet for væsentlige nye indsigter i tidlig-moderne europæisk historie med potentiale til at belyse og gøre os klogere på aktuelle samfundsmæssige udviklinger.
Den anden prismodtager, professor i kemi på Aarhus Universitet, Karl Anker Jørgensen, blev anerkendt for sin banebrydende forskning inden for homogen katalyse med fokus på specielt metalkatalyserede oxidationsreaktioner og asymmetrisk katalyse.
Han er den højst citerede danske kemiker i dag, og motivationen for at tildele ham prisen for sin forskning i organisk kemi udsprang blandt andet af resultaternes gavnlige effekt for samfundet:
– Karl Anker Jørgensens resultater inden for kemi udspringer af grundforskning på højeste niveau. Hans forskning har ikke alene akademisk interesse; hans resultater bliver også brugt af store medicinal- og agrokemiske virksomheder, der udvikler produkter til gavn for menneskeheden.
Hver især modtog de 1 mio. kr., hvoraf er 250.000 kr. en personlig hædersgave, mens de øvrige 750.000 kr. går til at støtte et nyt forskningsprojekt.
Carlsbergfondets bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher havde sammen med H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, glæden af at overrække prisen:
– Mette Birkedal Bruun og Karl Anker Jørgensen nyder stor respekt og anerkendelse for den fremragende internationale forskningsindsats, de hver især leverer inden fagområderne kirkehistorie og organisk kemi. Ikke bare har de gennem årene stået bag enestående videnskabelige resultater, der har udvidet vores forståelse af såvel middelalderens kultur og klostervæsen samt kemiske reaktionsmekanismer. De har tilmed helt i Carlsbergfondets ånd en særlig ”Semper Ardens”- tilgang (”passioneret, altid brændende”) til deres forskning, siger Flemming Besenbacher.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
