Når det gælder fødevarer, ligger der store udfordringer foran os som klode. Vi bliver flere og flere mennesker, der også i fremtiden skal sikres sund mad. I øvrigt i en verden der i større og større grad bliver præget af klimatisk uforudsigeligt vejr. En af de største udfordringer for det nye center bliver at løse den gordiske knude med at producere flere fødevarer til en større global befolkning på det samme areal, som vi i dag har til rådighed.
Det kræver naturligvis nye teknologiske løsninger, men også en omstilling af de varer, vi er vant til. De fleste af os har hørt, hvor ”energi og klima-dyrt” kød er som næring. Et af de områder centret vil arbejde med, er at skabe flere plantebaserede fødevarer, der skal være et nemt valg og være at finde i fremtidens supermarked.
Men også områder som fødevaretillid og bæredygtighed skal tænkes sammen.
Tværfaglighed nødvendig
Den store opgave kalder i sagens natur på kompetencer fra mange faggrene, og derfor giver det også god mening, at iFOOD er tværfaglig – i øvrigt et af flere tværfaglige centre som dekan Niels Chr. Nielsen, fra Science and Technology, har taget initiativ til. iFOOD trækker på fagligheder fra flere forskellige institutter på Science og Technology, det sundhedsfaglige fakultet samt MAPP Centret, der i forvejen arbejder med fødevaredistribution. I alt 7 institutter og 2 centre deltager.
I spidsen for centret står Lotte Bach Larsen fra Institut for Fødevarer ved AU:
– Dette område gennemsyrer alles liv på måder, vi ikke altid selv er klar over. Hverdagen er blevet mere presset for mange, så der ryger en færdiglavet ret ned i kurven i supermarkedet, når onsdagen bliver lidt for stram til at lave mad. Men hvordan er næringsværdierne i den mad? Hvilken belastning giver det længere tilbage i produktionskæden, at vores spisevaner har flyttet sig – kan landbruget følge med? Kan klimaet og naturen? Kan vores helbred?
Der er, for eksempel, ved at opstå et uholdbart forhold mellem moderne fødevarekonsumering og livsstilssygdomme og generel folkesundhed – ligesom der er grund til at fokusere på mere bæredygtige produktionsteknologier, så vi kan minimere madspild gennem f.eks. mere hensigtsmæssig emballage. Her samler vi nu fokus og faglighederne, så vi kan komme frem til ny og værdifuld viden om hele spektret i fødevareforskningen,” forklarer professor Lotte Bach Larsen i en pressemeddelelse.
Centret åbner d. 25 september.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
