Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Dansk start-up: EU’s forskningsprogram er altafgørende

Millionstøtte fra Horizon 2020 gjorde en verden til forskel for fire danske iværksættere

– Det har jo været altafgørende. Hvis vi ikke havde fået det tilsagn om støtte, så havde vi ikke kunnet komme videre i projektet, fortæller Christian Fonnesbæk Jensen.

Han er én af de fire iværksættere fra den fynske start-up virksomhed Cool4sea, der har brugt de sidste tre år på at vende et studieprojekt til en virksomhed. De har arbejdet på at udviklet et nyt kølingssystem til skibe ved at udnytte den energi, der ellers ville gå til spilde. Og det er en helt ny teknologi, de har udviklet, inden for den maritime branche.

Pengene går ind og støtter ret massivt på en kritisk fase, hvor vi står med noget, der virker på papiret og i et kontrolleret miljø

For at deres innovation kunne blive til et produkt har Horizon 2020-programmet under EU-kommissionen spillet en altafgørende rolle. Horizon 2020 støtter europæisk forskning og innovation med 75 mia. euro frem til 2020.

Små og mellemstore virksomheder (SMV), og især innovative SMV’er med ambitioner om vækst og internationalisering, kan søge støtte både til specifikke faser i eller hele deres innovationsproces.

– Vi har fået lidt over 8 mio. kr. over 2 år fra Horizon 2020-programmet. Det udgør 70 procent af vores samlede projektbudget, fortæller Christian Fonnesbæk Jensen og fortsætter;

– Resten af finansieringen kommer fra andre, private fondsmidler. Vi kan ikke matche de her EU-midler med andre offentlige midler, men vi må gerne søge private fonde om støtte. Og det er dét, der har båret os igennem.

Christian Fonnesbæk Jensen fortæller, at det er et omfattende arbejde at søge forskningsprogrammet, og at iværksætterne også fik afslag på deres første ansøgning.

– Til at starte med handlede det rigtig meget om, at vi var under pres. Vi kunne simpelthen ikke nå at samle alle de oplysninger, der skulle til, så vi vidste godt, at nu måtte vi give det et første skud vel vidende, at det var langt fra perfekt. Heldigvis får man feedback på sin ansøgning, så vi kunne prøve en gang til. Og så gik den igennem.

Når Cool4sea havde brug for så stor en økonomisk indsprøjtning skyldes det, at de på et meget tidligt tidspunkt skulle føre deres nye teknologi ud i livet. Med en investering fra Syddansk Innovation i baghånden var næste store skridt at starte den videre udvikling. Det krævede, at de fik demonstreret systemet gennem to pilotanlæg. De maritime iværksættere søgte derfor støttemidler til fase 2 i SMV-instrumentet, der handler om at demonstrere og produktudvikle.

– Pengene går ind og støtter ret massivt på en kritisk fase, hvor vi står med noget, der virker på papiret og i et kontrolleret miljø. Men for at bevise, at den her teknologi var en god idé, var vi simpelthen nødt til at få det demonstreret på et skib. Så for at kunne føre det videre ud i livet havde vi behov for at afprøve det i virkeligheden. Derfor var det et ret stort spring, vi har måttet tage relativt tidlig, og det blev muliggjort med støtten fra Horizon 2020. Der var ikke andre, der ville satse på os, på det tidspunkt, fortæller Christian Fonnesbæk Jensen.

Tekniknørder på kommercielle vilkår

I december 2015 var de fire Cool4sea-iværksættere til et erhvervsarrangement, hvor de hørte om SMV-instrumentet. Da de gik derfra var ingen af dem i tvivl om, at forskningsprogrammet var ét, de kunne bruge. SMV-instrumentet har til formål at gøre det lettere for SMV’er at omsætte idéer til kommercielle og markedsparate produkter. Og udover et økonomisk grundlag var det netop arbejdet med at gøre en ny teknologi til en profitabel virksomhed, Cool4sea havde brug for hjælp til.

– Vi er lidt nogle tekniknørder, så det er den kommercielle del og hvordan vi får udbredt teknologien, der er vores største udfordring, fortæller Christian Fonnesbæk Jensen.

De havde altså brug for hjælp til at sælge teknologien på kommercielle vilkår, og her har Horizon 2020-programmet også kunnet hjælpe dem med et 12 dages coachingforløb.

Komplet forretningsplan

– Det at drive og udvikle en virksomhed har en ekspert hjulpet os med. Pengene skal jo gerne kunne komme videre i systemet, siger Christian Fonnesbæk Jensen.

Selvom Cool4sea altså behøvede hjælp til den kommercielle udbredelse, har de hele tiden haft en komplet forretningsplan, da de vidste, at det var en forudsætning for, at de kunne skaffe penge til projektet.

Under hele ansøgningsprocessen har de desuden fået hjælp af Det Syddanske EU-kontor til alt det administrative arbejde.

– Hvis ikke man får hjælp fra sådan nogen som dem, så vil jeg sige, at det næsten er umuligt at komme igennem. Manualen for at ansøge er meget tyk, så det kan du ikke håndtere selv, siger Christian Fonnesbæk Jensen.

Efter 2020?

Horizon 2020 er en vigtig kilde til finansiering af forskning og innovation i Danmark. Programmet har eksisteret siden 2014 og i perioden frem til den seneste opgørelse, som er fra december 2017, er det lykkedes dansk forskning at hente lige godt 5 mia. kr. Alene i de sidste otte måneder af 2017 blev der bevilget næsten en milliard til danske forskere.

jeg vil håbe, at de vil fortsætte med at behandle ansøgninger på så dynamisk en måde

Der er derfor meget på spil for danske iværksættere som Cool4sea når programmet udløber i 2020 og en afløser skal findes.

– Nu er vi jo et unikt tilfælde, da vi er en start-up-virksomhed, der ikke har anden indtægt overhovedet end støttemidler. Det vil sige, hvordan det har fungeret for os er ikke nødvendigvis, hvordan det har fungeret for en etableret virksomhed, påpeger Christian Fonnesbæk Jensen.

Horizon 2020s høje støtteprocent er derfor noget af, hvis ikke dét, vigtigste ved programmet, mener Christian Fonnesbæk Jensen, og derfor håber han først og fremmest, at støtteprocenten bliver bevaret i et nyt program.

– Den helt store barriere for os var jo, at hvis vi skulle videreudvikle os, så var vi nødt til at have teknologien ud på et skib. Det var ikke særlig nemt, så dét, at der er nogen, der kan gå ind med 70 procent og vil finansiere det forløb, det synes jeg har været noget af det allermest afgørende, og noget som man burde tage med, siger han og tilføjer i samme åndedrag;

– Og selvfølgelig skal kravene til ansøgerne så også være tilsvarende høje. Ét er teknologien og innovationshøjden, men man skal også have gjort sig nogle tanker om, hvad man ikke er i stand til. Så man kommer rigtig godt rundt om sit produkt og sin forretning, så det er nogle rigtig fine krav at stille til sådan en ansøgning.

Cool4sea har også haft gavn af den brede feedback, ansøgere får under Horizon-programmet, og Christian Fonnesbæk Jensen håber derfor også, at den fortsætter efter 2020.

– Når du laver en ansøgning får du sjældent feedback på, hvorfor den ikke gik igennem. Det gør man her. De tager sig tid til at evaluere det. Det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt, for ellers kan det jo være svært at sige, om det er nogle detaljer, der mangler, eller om det grundlæggende er min idé, der ikke var god nok, mener Christian Fonnesbæk Jensen og tilføjer afslutningsvist;

– Så jeg vil håbe, at de vil fortsætte med at behandle ansøgninger på så dynamisk en måde. Det giver nogle gode forudsætninger, når man skal søge programmet. Selvfølgelig skal der være høje krav og selvfølgelig skal man være helt skarp på sin forretningsmodel og på sin teknologi, men det er også vigtigt, at der er de her muligheder for at kunne få skubbet projekter igennem.

Forsiden lige nu:

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.