Cybertruslen mod Danmark er fortsat ’meget høj’ – det højeste trusselsniveau, Center for Cybersikkerhed arbejder med. Det fastslår en dugfrisk rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Denne uges hackerangreb mod DSB er det seneste eksempel på, hvor stort behovet er for en styrket national it-sikkerhed.
Truslen bliver heller ikke mindre af, at cybersikkerhed også er et område, hvor der kun er ganske få forskere.
– Ja, meget få, fastslår rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.
Som Chief Science Advisor i EU-Komissionen skulle han allerede for to år siden forsøge at sætte Europas bedste eksperthold bestående af specialister inden for cyber-security. Han oplevede da, hvor få forskere, der var, fordi de bedste specialister enten var hackere eller ansat i nogle af de firmaer, som rådgiver private om cybersecurity.
– Det gør, at vi har en del ’catching up to do’ på universiteterne. Ligesom vi skaber fremtiden med de innovationer og teknologier, der udvikles hos os, lige så meget kommer vi ofte på bagkant, når det handler om at forstå og forholde os til deres konsekvenser, siger Henrik C. Wegener.
Rektoren suppleres af vicedirektør på Københavns Universitet, Jasper Steen Winkel, der konstaterer at;
– Behovet for cyberforskning er stort, og det går på tværs af alle fag.
På bagkant af DSB-angrebet har regeringen præsenteret en helt ny strategi for cyber- og informationssikkerhed, der blandt andet imødekommer behovet for mere forskning på området.
– Cybersikkerhed er afgørende for sikkerheden i vores digitaliserede samfund. Derfor styrker vi efter- og videreuddannelsesmulighederne for undervisere, vi afsætter flere midler til teknologisk forskning, som blandt andet kan gå til forskning i it-sikkerhed. Vi styrker også kompetencerne på området ved at udvikle valgfagspakker i cyber- og informationssikkerhed på erhvervsakademierne, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Styrkelse af kompetencer
Som en del af planen skal universiteter undervise studerende i, hvordan man beskytter sine data og er opmærksom på digitale farer på nettet. Derfor skal undervisere have styrket deres kompetencer i at undervise i digital dømmekraft, dataetik og it-sikkerhed, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forskningen på området skal således være med til at give mere kvalificeret undervisning i cybersikkerhed på uddannelsesinstitutionerne og vil derfor være en vigtig garant for, at fremtidens børn og unge har de nødvendige færdigheder, som efterspørges af virksomhederne.
Henrik C. Wegener er også meget opmærksom på, at de studerende skal være rustet til en digital fremtid.
– Der er brug for, at vi handler hurtigt, sådan at de kandidater, vi udklækker, er fremtidssikret, siger rektoren på Københavns Universitet og fastslår, at:
– Vi skal have indbygget nogle kompetencer i de studerende, der gør, at de passer til fremtidens arbejdsmarked.
Cybertruslen bekymrer erhvervslivet som aldrig før, blandt andet fordi et cyberangreb i gennemsnit koster en dansk virksomhed knap 1 mio. kroner, viser revisionsfirmaet PwC’s seneste undersøgelse.
Status quo på arbejdsmarkedet er også, at to ud af tre virksomheder har været udsat for en form for cyberangreb henover det seneste år. Og det er langt fra alle, der har det nødvendige it-beredskab på plads, så de kan imødegå konsekvenserne. Det fastslår Ingeniørforeningen IDA i en helt ny undersøgelse.
– Omfanget af cyberkriminalitet er stærkt stigende. Det gælder alt fra unge hackere til koordinerede angreb fra fremmede stater, og derfor er det ekstremt vigtigt, at it-sikkerhed kommer øverst på dagsordenen både i private virksomheder og i det offentlige, fastslår Kåre Løvgren i udmeldelsen.
Mere forskning i det digitale
Behovet for mere cyberforskning har før været i fokus. Forskningsmæssigt har Danmark nemlig langt fra kunnet følge med den vedvarende cybertrussel, som Gert Læssøe Mikkelsen, leder af Security Lab på Alexandra Instituttet, tidligere har beskrevet over for Science Report.
Med regeringens nye nationale strategi afsættes der 1,5 milliarder kroner, idet kampen mod cyberangreb både involverer myndigheder, virksomheder og borgere. Regeringen vil således også etablere et døgnbemandet cybercenter, der fremover skal overvåge cybersikkerheden i hele landet.
Når Danmark har et udtalt behov for mere cybersikkerhed og -forskning, er det først og fremmest fordi, vi er et af de absolut mest digitaliserede samfund i verden.
– Der er et kæmpe behov for, at vi får forsket i det digitale, fastslår Henrik C. Wegener og fortsætter;
– Alt influeres af digitaliseringen, og derfor er det utrolig vigtigt, at universiteterne både er med til aktivt at drive udviklingen, men også er med til at hjælpe samfundet med at forstå og forholde sig til udviklingen. Fordi hvis vi mister fornemmelsen af, at vi selv kan styre den, så er vi rigtig ildestedt.
Fordi det digitale element påvirker alle fagområder vil der i forbindelse med Københavns Universitets nye strategi blive taget initiativer i forhold til at digitalisere uddannelser, arbejde med big data på alle fagområder og styrke forskning i data science, oplyser vicedirektør Jasper Steen Winkel desuden.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
