Da besætningen ombord på Apollo 17 i 1972 på deres vej mod månen, vendte linsen mod Jorden og tog et billede af planeten svævende alene i det mørke univers, gav skønheden almindelige mennesker en forståelse af kloden som unik, og et sted vi bør passe på.
Det ikoniske billede af Jorden taget på Apollo 17 missionen. (c) NASA
Helt så langt kan man ikke strække den, når man kigger på billedet af et skyfrit Danmark taget af en af astronauterne på den internationale rumstation ISS d. 17 februar i år. Men smukt er det.
ISS blev bygget som et puslespil af mindre moduler. Det første blev sendt op i 1998 af russerne og gennem tiden har rumstationen haft 220 forskellige beboere, fra over 20 forskellige nationer. Danmark er som medlem af den europæiske rumfartsorganisation ESA partner i projektet, og har derfor også forskning ombord på rumstationen, der med sine godt 350 km over jordens overflade er blevet kaldt det mest ekstreme laboratorium i verden.
De ”danske” lyn
Da Andres Mogensen på sin korte færd på ISS i 2015 i en hvilepause filmede en særlig type lyn, kaldet blå jets, bragte han vores forståelse af fænomenet mile vidt fremad. De særlig lyn, der går opad, rækker så langt som 40-50 km op i atmosfæren, og filmen viste de kunne pulsere, hvilket forskerne ikke havde nogen ide om på forhånd.
Den nye viden kan give os en bedre forståelse af atmosfærens opbygning, og de ændringer den gennemgår.
Mere end atmosfæreforskning ombord
Danmark har haft en tradition med at lave mange humanfysiologiske forsøg på ISS. Når astronauterne motionerer kan de således meget vel svede for at være med i dansk ledede forsøg. Og i øvrigt også svede på dansk udviklede motionscykler. Der har gennem tiden således været lavet danske forsøg med blandt andet knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Den manglende tyngdekraft ombord på rumstationen giver en enestående mulighed for at teste, hvordan kroppen bliver påvirket, når den mangler. Og dermed også en forståelse af hvordan tyngdekraften nede på jorden påvirker os.
Vil du se flere billeder fra ISS, så klik ind her
Forsiden lige nu:
Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.
Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.
Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:
‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.
KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.
Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
