Da besætningen ombord på Apollo 17 i 1972 på deres vej mod månen, vendte linsen mod Jorden og tog et billede af planeten svævende alene i det mørke univers, gav skønheden almindelige mennesker en forståelse af kloden som unik, og et sted vi bør passe på.
Det ikoniske billede af Jorden taget på Apollo 17 missionen. (c) NASA
Helt så langt kan man ikke strække den, når man kigger på billedet af et skyfrit Danmark taget af en af astronauterne på den internationale rumstation ISS d. 17 februar i år. Men smukt er det.
ISS blev bygget som et puslespil af mindre moduler. Det første blev sendt op i 1998 af russerne og gennem tiden har rumstationen haft 220 forskellige beboere, fra over 20 forskellige nationer. Danmark er som medlem af den europæiske rumfartsorganisation ESA partner i projektet, og har derfor også forskning ombord på rumstationen, der med sine godt 350 km over jordens overflade er blevet kaldt det mest ekstreme laboratorium i verden.
De ”danske” lyn
Da Andres Mogensen på sin korte færd på ISS i 2015 i en hvilepause filmede en særlig type lyn, kaldet blå jets, bragte han vores forståelse af fænomenet mile vidt fremad. De særlig lyn, der går opad, rækker så langt som 40-50 km op i atmosfæren, og filmen viste de kunne pulsere, hvilket forskerne ikke havde nogen ide om på forhånd.
Den nye viden kan give os en bedre forståelse af atmosfærens opbygning, og de ændringer den gennemgår.
Mere end atmosfæreforskning ombord
Danmark har haft en tradition med at lave mange humanfysiologiske forsøg på ISS. Når astronauterne motionerer kan de således meget vel svede for at være med i dansk ledede forsøg. Og i øvrigt også svede på dansk udviklede motionscykler. Der har gennem tiden således været lavet danske forsøg med blandt andet knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Den manglende tyngdekraft ombord på rumstationen giver en enestående mulighed for at teste, hvordan kroppen bliver påvirket, når den mangler. Og dermed også en forståelse af hvordan tyngdekraften nede på jorden påvirker os.
Vil du se flere billeder fra ISS, så klik ind her
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
