Danmark har stor succes med at søge støtte hos Horizon2020, EU´s forsknings – og innovationsprogram. Dét blev bl.a. tydeligt i en rapport, der udkom i december.
Nu viser en ny opgørelse, at Danmark faktisk har det 2. bedste hjemtag i Europa, når man medregner indbyggertallet.
For tidligt over målstregen
Vi bliver overgået af Holland – men der er stadig grund til at være stolte: I de fire år, Horizon2020 indtil videre har kørt, er danske projekter i alt blevet støttet med 5,7 milliarder kroner.
Med dét hjemtag har Danmark – allerede – nået sin målsætning om et hjemtag på 2,5 procent af Horizon2020s milliarder inden 2020.
Det er især på området NMBP (nanovidenskab, avancerede materialer, bioteknologi samt produktions- og procesteknologier), at Danmark klarer sig godt. Her er det samlede hjemtag på 300 millioner kroner.
Men også inden for Marie-Shlodowska-Curie-programmet – som finansierer banebrydende forskning med topkvalitet – har vi et højt hjemtag. Sammen med de penge, vi har fået fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), løber det op i 2 milliarder kroner.
Til gengæld viser opgørelsen, som er lavet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, at det går ned af bakke for Danmark i enkelte programmer. Dét gælder fx inden for ”samfundsudfordringer”, der dækker over pogrammer som energi, bioøkonomi og klima; her er hjemtaget faldet fra 2,83 til 2,76 procent siden sidste opgørelse.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommer da heller ikke til at hvile på laurbærrene: I løbet af foråret vil styrelsen samarbejde med danske forsknings – og innovationsmiljøer om en fælles handleplan, der kan sikre Danmarks andenplads – og måske endda forbedre den.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























