Danmark har stor succes med at søge støtte hos Horizon2020, EU´s forsknings – og innovationsprogram. Dét blev bl.a. tydeligt i en rapport, der udkom i december.
Nu viser en ny opgørelse, at Danmark faktisk har det 2. bedste hjemtag i Europa, når man medregner indbyggertallet.
For tidligt over målstregen
Vi bliver overgået af Holland – men der er stadig grund til at være stolte: I de fire år, Horizon2020 indtil videre har kørt, er danske projekter i alt blevet støttet med 5,7 milliarder kroner.
Med dét hjemtag har Danmark – allerede – nået sin målsætning om et hjemtag på 2,5 procent af Horizon2020s milliarder inden 2020.
Det er især på området NMBP (nanovidenskab, avancerede materialer, bioteknologi samt produktions- og procesteknologier), at Danmark klarer sig godt. Her er det samlede hjemtag på 300 millioner kroner.
Men også inden for Marie-Shlodowska-Curie-programmet – som finansierer banebrydende forskning med topkvalitet – har vi et højt hjemtag. Sammen med de penge, vi har fået fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), løber det op i 2 milliarder kroner.
Til gengæld viser opgørelsen, som er lavet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, at det går ned af bakke for Danmark i enkelte programmer. Dét gælder fx inden for ”samfundsudfordringer”, der dækker over pogrammer som energi, bioøkonomi og klima; her er hjemtaget faldet fra 2,83 til 2,76 procent siden sidste opgørelse.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommer da heller ikke til at hvile på laurbærrene: I løbet af foråret vil styrelsen samarbejde med danske forsknings – og innovationsmiljøer om en fælles handleplan, der kan sikre Danmarks andenplads – og måske endda forbedre den.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.