Der er godt nyt for dansk forskning i EU kommissionens seneste opgørelse over de enkelte landes høst af EU forskningsmidler.
Danske forskere formår nemlig fortsat at skrive ansøgninger af en kvalitet, som giver adgang til stadig flere midler fra EUs forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020.
Den seneste opgørelse viser, at danske forskere og virksomheder sammenlagt har hentet 5.2 mia. kroner siden Horizon 2020s start i 2014. Ved sidste opgørelse, fra marts i år, var tallet 4.1 mia. kr. Det er altså løbet næsten 1 mia. kroner ind til dansk forskning over de sidste otte måneder. I alt er der blevet givet støtte til 1181 danske projekter i hele Horizon 2020s levetid.
De mange penge placerer Danmark på en flot andenplads, når man sammeligner EU landenes høst af midler med deres størrelse. Og hvis man bare sammenligner de rå tal, ligger dansk forskning på en samlet tiende plads.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind glæder sig over de mange penge, der er givet til dansk forskning:
– Konkurrencen om at tiltrække forskningsmidler fra EU er benhård. Derfor er det glædeligt, at niveauet for dansk forskning er så højt. Vi kan være stolte af, at vi placerer os så flot blandt de andre EU-lande, siger han.
Siden sidste opgørelse har Danmark formået at løfte sig fra 2.45 procent af de samlede midler til 2.49 procent og ligger dermed meget tæt på målsætningen om at få 2.5 procent af det samlede Horizon 2020 budget på godt 550 mia. kroner, som uddeles fra 2014-2020.
– Det er et godt udgangspunkt for at bringe os op i en endnu højere liga end i dag, hvilket netop er regeringens ambition med den forsknings- og innovationspolitiske strategi, vi for nylig har fremlagt. Her bidrager de store summer, der bliver hentet hjem fra EU, til et vigtigt løft, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Den stigende mængde kroner der flyder fra EU til dansk forskning skyldes især, at Danmark har klaret sig særligt godt, når det kommer til at hente midler til forskeruddannelse og forskermobilitet. Siden sidste opgørelse i marts, har der desuden været fremgang indenfor informationsteknologi og bioøkonomi.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop udarbejdet en omfattende kortlægning, der giver en status inden for de forskellige programmer i Horizon 2020 og skitser mulige potentialer. Næste skridt er udarbejdelse af en strategi for at øge dansk deltagelse i rammeprogrammet i tæt samarbejde med de danske forsknings- og innovationsmiljøer.
Næste opgørelse over den danske deltagelse i Horizon 2020 forventes offentliggjort marts 2018.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.