Der er godt nyt for dansk forskning i EU kommissionens seneste opgørelse over de enkelte landes høst af EU forskningsmidler.
Danske forskere formår nemlig fortsat at skrive ansøgninger af en kvalitet, som giver adgang til stadig flere midler fra EUs forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020.
Den seneste opgørelse viser, at danske forskere og virksomheder sammenlagt har hentet 5.2 mia. kroner siden Horizon 2020s start i 2014. Ved sidste opgørelse, fra marts i år, var tallet 4.1 mia. kr. Det er altså løbet næsten 1 mia. kroner ind til dansk forskning over de sidste otte måneder. I alt er der blevet givet støtte til 1181 danske projekter i hele Horizon 2020s levetid.
De mange penge placerer Danmark på en flot andenplads, når man sammeligner EU landenes høst af midler med deres størrelse. Og hvis man bare sammenligner de rå tal, ligger dansk forskning på en samlet tiende plads.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind glæder sig over de mange penge, der er givet til dansk forskning:
– Konkurrencen om at tiltrække forskningsmidler fra EU er benhård. Derfor er det glædeligt, at niveauet for dansk forskning er så højt. Vi kan være stolte af, at vi placerer os så flot blandt de andre EU-lande, siger han.
Siden sidste opgørelse har Danmark formået at løfte sig fra 2.45 procent af de samlede midler til 2.49 procent og ligger dermed meget tæt på målsætningen om at få 2.5 procent af det samlede Horizon 2020 budget på godt 550 mia. kroner, som uddeles fra 2014-2020.
– Det er et godt udgangspunkt for at bringe os op i en endnu højere liga end i dag, hvilket netop er regeringens ambition med den forsknings- og innovationspolitiske strategi, vi for nylig har fremlagt. Her bidrager de store summer, der bliver hentet hjem fra EU, til et vigtigt løft, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Den stigende mængde kroner der flyder fra EU til dansk forskning skyldes især, at Danmark har klaret sig særligt godt, når det kommer til at hente midler til forskeruddannelse og forskermobilitet. Siden sidste opgørelse i marts, har der desuden været fremgang indenfor informationsteknologi og bioøkonomi.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop udarbejdet en omfattende kortlægning, der giver en status inden for de forskellige programmer i Horizon 2020 og skitser mulige potentialer. Næste skridt er udarbejdelse af en strategi for at øge dansk deltagelse i rammeprogrammet i tæt samarbejde med de danske forsknings- og innovationsmiljøer.
Næste opgørelse over den danske deltagelse i Horizon 2020 forventes offentliggjort marts 2018.
Forsiden lige nu:
Aalborg Universitet henter topleder hjem fra KU
UNIVERSITETSLEDELSE. Efter næsten 30 år i Københavns Universitets øverste ledelseslag har Jacob Graff Nielsen sagt ja til at stå i spidsen for et af Aalborg Universitets største fakulteter
Aarhusiansk vidensfestival udvider programmet for at få plads til flere dygtige forskere
FORSKNINGSFORMIDLING. For andet år i træk danner Universitetsparken i Aarhus ramme for vidensfestivallen PARK, hvor forskere og videnskabsformidlere møder publikum. I år er programmet udvidet til to dage, så der kan komme endnu mere forskning på programmet
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























