På en konference i maj verdenskonference om forskningsintegritet i Amsterdam, berettede den svenske biokemiker Bertil Anderson om en usædvanlig sag om forskningsuredelighed fra Nanyang Technological University, hvor han siden 2011 har været præsident:
Andersons historie handlede om en ung ph.d.-studerende, der havde hacket sig ind i et af verdens største forskningsforlags it-systemer. Her fandt han frem til omtrent 200 endnu ikke afsluttede fagfællebedømmelser (peer reviews) inden for sit eget forskningsområde. Til hver af disse bedømmelser – som fylder alt lige fra en halv til flere sider – tilføjede han en ekstra linje, hvor der stod, at forfatterne til de pågældende forskningsartikler skulle huske at citere hans arbejde.
Den unge ph.d.-studerende prøvede selvfølgelig at undgå at blive opdaget, men det må alligevel være sket uden, at jeg ved hvordan. Det fortalte Anderson ikke.
Hvis svindelnummeret var lykkedes, ville den unge ph.d.-studerende kunne have fået op til 200 ekstra citationer. Det ville have givet hans cv et vældigt boost og måske sikret ham den forskningskarriere, som han tilsyneladende brændte så voldsomt efter.
Flid, fedt og snyd i forskningsverden
Historien er ekstraordinær, men ikke unik. I perioden 2011-14 måtte hele 110 artikler trækkes tilbage på grund af svindel med fagfællebedømmelser begået ved at hacke sig ind i forlagenes it-systemer. I nogle tilfælde havde svindlerne manipuleret bedømmelserne, sådan som det fandt sted i historien om den unge ph.d.-studerende; andre gange var der tilføjet nye, men falske bedømmelser til databaserne.
Enkelte forskere er åbenbart parat til at gå til yderligheder for at sikre sig publikationer og citationer, som er altafgørende for en forsker på det akademiske jobmarked.
Enkelte forskere er åbenbart parat til at gå til yderligheder for at sikre sig publikationer og citationer, som er altafgørende for en forsker på det akademiske jobmarked. Hacking af forlagenes databaser for fagfællebedømmelser hører dog til sjældenhederne. De mest almindelige former for forskningsuredelighed er forfalskning, fabrikation og plagiat, sådan som det også er beskrevet i det danske kodeks for forskningsintegritet.
”Publish or perish”
Der er et øget publikations- og citationspres på forskere. Mange vurderer, at det er det, der giver anledning til de mange uredelighedssager i forskningsverden, hvoraf den omtalte hacking kun udgør en lille del.
Uredelighed er måske ikke engang den værste følgevirkning af publikationspresset. Det kan også medføre, at kvaliteten i den publicerede forskning falder
Presset opstår på grund af et ledelsesmæssigt ønske om at øge produktiviteten (= antallet af publikationer) og gennemslagskraften (= antallet af publikationer i de bedste tidsskrifter og antallet af citationer). Men presset opstår også, fordi forskning blandt andet drives frem af intern konkurrence mellem forskere om at komme først med ny viden, og fordi mange forskere er konkurrencemindede.
Uredelighed er måske ikke engang den værste følgevirkning af publikationspresset. Det kan også medføre, at kvaliteten i den publicerede forskning falder, sådan som Torben Lund, lektor ved Institut for Klinisk Medicin – Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, advarede om i en artikel på Videnskab.dk:
– Hele citationsøkonomien minder om finansboblen – forskningen pumpes op med fantastiske resultater, der ikke kan genskabes. Hvis denne inflation fortsætter, kan det føre til, at samfundet i sidste ende ikke kan bruge forskningen til noget.
Tillid til forskningen
Konferencen i Amsterdam var den femte verdenskonference om forskningsintegritet. Når emnet nu er genstand for ikke bare politisk, men også forskningsmæssig interesse, er det et tegn på, at mange forskere og forskningsledere ønsker at forstå og styrke ansvarlighed i forskningen.
Forskning nyder generelt høj tillid i befolkningen. En Gallupundersøgelse foretaget i 2014 viste, at hele 91 % af befolkningen i høj eller nogen grad har tillid til den forskning, der udøves i Danmark. Der er nok ikke mange andre samfundsinstitutioner, der har samme grad af tillid blandt folk.
Kravet om forskningsintegritet er en måde at gøre det ansvar klart for forskerne selv og alle andre, der har med forskning at gøre.
Det er vigtigt, at man kan stole på den forskning, der bliver lavet og publiceret. Forskningsbaseret viden spiller en stor rolle for mange samfundsområder, og Gallupundersøgelsen viste også, at folk generelt mener, at forskning og teknologisk udvikling er vigtig for, at vi kan løse store samfundsudfordringer i Danmark og på globalt plan.
Dermed har forskere også et stort ansvar. Kravet om forskningsintegritet er en måde at gøre det ansvar klart for forskerne selv og alle andre, der har med forskning at gøre. På alle danske universiteter foregår der undervisning i forskningsintegritet for alle nye ph.d.-studerende. Og det giver god mening.
Dannelse som fundament
Forskningsintegritet er vigtigt, men måske ikke helt nok. I værste fald bliver det bare et ideal eller et ledelsesværktøj, der ikke har nogen gennemslagskraft i en travl og konkurrencepræget hverdag for forskere.
Fremover mener jeg, det vil være vigtigt også at satse på en bred dannelse af unge forskere, så de har forståelse for – ikke bare normer for forskningsintegritet – men også forskningens historie, filosofiske problemstillinger og samfundsmæssige betydning. Med den i bagagen kan vejen til snyd og uredelighed blive længere.
Et af dilemmaerne i en moderne forskningsverden er at øge forskningens effektivitet og internationale gennemslagskraft uden at gå på kompromis med de grundlæggende normer for forskningens kvalitet.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har tidligere i år taget initiativ til en debat om et fremtidens filosofikum. Han skriver, at et moderne filosofikum skal være et ”godt fundament” for alle studerende på videregående uddannelser, som vil ruste dem til ”vor tids udfordringer og dilemmaer”.
Et af dilemmaerne i en moderne forskningsverden er at øge forskningens effektivitet og internationale gennemslagskraft uden at gå på kompromis med de grundlæggende normer for forskningens kvalitet. Det fordrer en høj grad af personlig integritet, som blandt andet sikres gennem forståelse for forskningens lange og mangfoldige tradition samt de problemstillinger, som nu og før har været rejst i forbindelse med forskning.
Et fremtidens filosofikum bør også være rettet mod forståelse af, hvad forskning er, og hvordan forskning påvirker fremtidens udfordringer. Det er vigtigt at skabe en historisk forankret, nuanceret forståelse af forskningen som ikke bare problemløser, men også en aktiv medspiller i forhold til at forstå og skabe, hvad Pind kalder ”vor tids udfordringer og dilemmaer”.
