Regeringen vil med finanslovsforslaget løfte det offentlige forskningsbudget for 2018 med 377 mio. kr. i forhold til 2017. Med det fastholder regeringen sin hidtidige målsætning om at investere 1% af BNP i forskning. Det svarer til samlet 22,2 milliarder kroner.
I industrien møder udspillet ikke synderlig begejstring, da beløbet blot følger stigningen i BNP og ikke er udtryk for et prioriteret, procentuelt løft.
Dansk Industri (DI) og CO-industri har denne sommer lanceret en fælles appel om at øge det offentlige forskningsbudget fra 1% til 1,5% henimod 2025. Det svarer til 9 mia. kr. ekstra til fri forskning. Udspillet lagde blandt andet op til en omfordeling af forskningskronerne, så andelen til teknisk forskning øges fra 14% til 20% af den samlede pulje, skriver Ingeniøren.
Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, afviser kritikken og mener, at udspillet er positivt og ambitiøst:
– Hvis vi skal være klar til at gribe fremtiden, så spiller videregående uddannelser og forskning i verdensklasse en helt central rolle. Den store investering, vi foretager i dansk forskning, skal vi være stolte af. Regeringen arbejder for økonomisk vækst, og det giver muligheder for at bruge flere penge på forskning, siger han til Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at regeringen vil afsætte penge til at styrke forskningen i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder samt udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområde. Derudover ser regeringen gerne, at en del af beløbet bruges til forskning i uddannelseskvalitet og til at øge basisforskningsmidlerne på udvalgte universiteter.
Regeringen forventes at fremlægge sit udspil til finansloven for 2018 i morgen:
– Jeg ser frem til at tage hul på forhandlingerne med Folketingets partier om, hvordan vi skal bruge forskningsreserven. Fremtiden er ikke kun noget, vi skal forudsige – vi skal selv skabe den, og her er ny og visionær forskning afgørende, siger Søren Pind.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
