Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Dansk rum-samarbejde: en symbiose med knaster

Det var en udfordring at matche industri og forskning i rum-samarbejde mellem Terma og DTU

Det hidtil dyreste og største danskledede rumprojekt nåede for nylig et højdepunkt. Det danske rumlaboratorium ASIM er blevet monteret på Den Internationale Rumstation, ISS.

ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor) er et klimaobservatorium, der udover at øge vores forståelse af nogle mytiske lyn-fænomener forhåbentlig skal hjælpe os med at blive klogere på klimaet på vores egen klode over de næste to år.

Projektet realiseres gennem det europæiske rumagentur ESA, som også i sin tid udbød projektet, så industrivirksomheder fra medlemslandene, heriblandt Danmark, kunne byde ind på det. Sammen med DTU bød teknologivirksomheden Terma ind på det og vandt.

– Kombinationen af dansk forskning og dansk industri var helt klart årsagen til, at vi vandt, lyder det fra direktør for Terma Space, Carsten Jørgensen, der fortsætter;

– Og så var der stærk politisk velvilje og interesse for det her som et dansk forskning- og udviklingsprojekt.

Et ikke ukompliceret samarbejde

DTU og Terma har haft et samarbejde kørende inden for rumforskning siden slutningen af 1980’erne, der startede med det første danske satellitprojekt; Ørstedssatellitten. Terma har derfor en tæt tilknytning til DTU og med ASIM er samarbejdet også blevet meget tættere, fortæller Carsten Jørgensen.

ASIM-projektet har nu været 12 år undervejs, men vejen til én af de største successer indenfor dansk rumfart er også brolagt med knaster og udfordringer i så tæt et samarbejde.

– Det har ikke været problemfrit, overhovedet ikke, siger Carsten Jørgensen.

Forskerne på DTU har undervejs haft mange ønsker og ideer, som Terma måtte skyde ned, fordi det blev for dyrt. Og det har der været lange diskussioner omkring, ifølge Carsten Jørgensen.

– Forskerne vil jo have det hele, de vil jo have en Ferrari, imens industrien sidder på den anden side og siger; der er kun midler til en Audi. Så det er det muliges kunst at nå til en konsensus.

Terma er også om nogen vant til at arbejde på store projekter med ESA og ved, at agenturet kræver løbende – og en stor mængde – dokumentation og kvalitetsbeskrivelser undervejs. Og den dokumentation og afkrævet kvalitet skal leveres til nogle specifikke møder, sådan at ESA kan se, at tingene er i orden, og hvor man er i processen.

– Det var lidt en ahaoplevelse for DTU. Det kom helt bag på dem, at den proces var så omfangsrig, det er der ingen tvivl om, siger Carsten Jørgensen og uddyber;

– Der var ganske naturligt nogle clashes imellem industrimåden at gøre det her på og forskernes metodik. Det har være udfordrende, især for os, at få industri-enderne til at hænger sammen med universitetsverdenen, fordi vi ikke altid kunne blive enige om måden at gøre det på.

Når 1+1 giver 3

Trods alle udfordringer kalder Carsten Jørgensen ikke desto mindre samarbejdet med DTU for ”en fornøjelse”.

– Det har været rigtig positivt, det samarbejde vi har haft – og det er jo selvfølgelig også nemt at sige for mig nu, hvor det mere eller mindre er lykkedes, siger Carsten Jørgensen med et grin.

Men hvad skal der til for at kunne dyrke et årelangt samarbejde, så man overvinder knaster og kriser med konsensusløsninger?

Først og fremmest kræver det en forståelse for, at det er to forskellige kulturer, der mødes. Det betyder også, at der er en forskel på, hvordan henholdsvis industrien og forskere arbejder.

– Men hvis de to kulturer mødes og går i symbiose med hinanden, så går 1 plus 1 altså hen og bliver 3, beskriver Carsten Jørgensen, der mener, at det er i sådan en symbiose, at helt ny teknologi bliver udviklet.

Samarbejdet fungerer i praksis sådan, at det er DTU Space, der leder den videnskabelige del af ASIM, imens Terma planlægger og leder ASIM i forhold til den tekniske konstruktion og hele opsendelsen af rumobservatoriet og monteringen uden på ISS.

ASIM’s samlede budget er på ca. 50 millioner euro, og den danske andel af projektet er på 60 procent svarende til 30 millioner euro. 2/3 af dem er finansieret via det danske ESA-medlemskab, imens den sidste 1/3 stammer fra danske og internationale universiteter og virksomheder. Uddannelses- og Forskningsministeriet har også støttet ASIM gennem blandt andet et særligt bidrag fra globaliseringspuljen til klimainitiativer.

Offentlig-privat samarbejde: ”Det var direkte dræbende”

Når man som Terma har samarbejdet med offentlige universiteter over en årrække, bliver de udfordringer, der har været i forbindelse med ASIM, hurtigt sat i perspektiv.

– En af de store hurdler (i et offentlig-privat samarbejdered.) har tidligere været, at det hele blev gjort til en diskussion om IPR-rettigheder. Nogle universiteter var meget rigide, og det var svært at starte et samarbejde op. Inden vi overhovedet havde sat os ved bordet og snakket om, hvad vi skulle lave, så kom universitetet med deres jurister, fortæller og Carsten Jørgensen og pointerer;

– Det var direkte dræbende.

Det er dog blevet langt bedre over de seneste 5-10 år. Og i forhold til ASIM har det slet ikke været et problem. Det skyldes først og fremmest, at det er et industriprojekt, der ender ud i et decideret resultat, men også, at der er et mindset på universitet, der har ændret sig, mener Carsten Jørgensen.

– Der er stadigvæk diskussioner mellem industri og universitet, men det er blevet løsnet meget op, vil jeg sige. Barrieren er blevet nedbrudt på en god måde på grund af kommunikationen mellem industri og universitet.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.