Danmark er blandt de OECD-lande, der udfører mest offentlig forskning i procent af BNP. Det viser en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har kortlagt Danmarks investeringer i forskning og udvikling sammenlignet med andre OECD-lande.
Danmarks investeringer i offentlig forskning udgør 1,07 procent af BNP og er derfor over OECD-gennemsnittet på 0,7 procent. Også Danmarks private forskningsinvesteringer er over OECD-gennemsnittet, idet knap to tredjedele af den danske forskning og udvikling bliver udført i den private sektor. I 2015 udgør Danmarks samlede forskningsinvesteringer altså knap 3 procent af BNP, imens gennemsnittet for de i alt 35 OECD-lande ligger på ca. 2 procent.
Danmark har over en årrække været blandt de OECD-lande, der investerer mest i forskning og udvikling. Også i 2012 placerede Danmark sig som ét af de lande, der investerer mest i offentlig forskning og udvikling.
Danmarks gennemslagskraft blandt OECD-landene varierer dog alt efter, om man kigger på forskningsinvesteringer udført i den offentlige eller den private sektor. Danmark ligger helt i top når det kommer til at investere i udført forskning i den offentlige sektor, imens vi må nøjes med en 10. plads, hvad angår vores forskningsinvesteringer i den private sektor – stadig målt i procent af BNP. Imens forskningsinvesteringerne i den private sektor har ligget nogenlunde stabilt over de seneste 10 år, er de samtidig steget inden for den offentlige sektor.

I begge tilfælde ligger Danmarks ikke desto mindre over OECD-gennemsnittet.
Sammenlignet med andre OECD-landes samlede (offentlige og private) forskningsinvesteringer indtager Danmark en syvende plads ud af de i alt 35 lande. Ud over nabolande som Sverige, Schweiz og Østrig er det Israel, Sydkorea og Japan, der investerer en højere procent af BNP i forskning. Dog overstiger Danmark store lande som USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
På grund af Danmarks størrelse udgør investeringerne en mindre andel af de samlede forskningsinvesteringer i OECD. I toppen ligger store og forskningsintensive lande som Japan, Tyskland og især USA, hvor sidstnævnte står for næsten 44 procent af de samlede forskningsinvesteringer i OECD.
Danmark er desuden det land i OECD, der investerer mest i forskning inden for sundhedsvidenskab. Faktisk ligger Danmark markant over OECD-gennemsnittet på 0,14 procent, idet vi investerer 0,37 procent af BNP inden for sundhedsforskning. Desuden er de danske forskningsinvesteringer på eller over gennemsnittet inden for alle seks videnskabelige hovedområder – sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Danmarks forskningsinvesteringer har altså en pæn placering i toppen af skalaen blandt OECD-landene. Når det kommer til investeringer i grundforskning sakker vi dog bagud i en international kontekst. Danmarks andel af grundforskning ligger med sine 41 procent under OECD-gennemsnittet på 49 procent.
Forsiden lige nu:
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























