Danmark er blandt de OECD-lande, der udfører mest offentlig forskning i procent af BNP. Det viser en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har kortlagt Danmarks investeringer i forskning og udvikling sammenlignet med andre OECD-lande.
Danmarks investeringer i offentlig forskning udgør 1,07 procent af BNP og er derfor over OECD-gennemsnittet på 0,7 procent. Også Danmarks private forskningsinvesteringer er over OECD-gennemsnittet, idet knap to tredjedele af den danske forskning og udvikling bliver udført i den private sektor. I 2015 udgør Danmarks samlede forskningsinvesteringer altså knap 3 procent af BNP, imens gennemsnittet for de i alt 35 OECD-lande ligger på ca. 2 procent.
Danmark har over en årrække været blandt de OECD-lande, der investerer mest i forskning og udvikling. Også i 2012 placerede Danmark sig som ét af de lande, der investerer mest i offentlig forskning og udvikling.
Danmarks gennemslagskraft blandt OECD-landene varierer dog alt efter, om man kigger på forskningsinvesteringer udført i den offentlige eller den private sektor. Danmark ligger helt i top når det kommer til at investere i udført forskning i den offentlige sektor, imens vi må nøjes med en 10. plads, hvad angår vores forskningsinvesteringer i den private sektor – stadig målt i procent af BNP. Imens forskningsinvesteringerne i den private sektor har ligget nogenlunde stabilt over de seneste 10 år, er de samtidig steget inden for den offentlige sektor.
I begge tilfælde ligger Danmarks ikke desto mindre over OECD-gennemsnittet.
Sammenlignet med andre OECD-landes samlede (offentlige og private) forskningsinvesteringer indtager Danmark en syvende plads ud af de i alt 35 lande. Ud over nabolande som Sverige, Schweiz og Østrig er det Israel, Sydkorea og Japan, der investerer en højere procent af BNP i forskning. Dog overstiger Danmark store lande som USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
På grund af Danmarks størrelse udgør investeringerne en mindre andel af de samlede forskningsinvesteringer i OECD. I toppen ligger store og forskningsintensive lande som Japan, Tyskland og især USA, hvor sidstnævnte står for næsten 44 procent af de samlede forskningsinvesteringer i OECD.
Danmark er desuden det land i OECD, der investerer mest i forskning inden for sundhedsvidenskab. Faktisk ligger Danmark markant over OECD-gennemsnittet på 0,14 procent, idet vi investerer 0,37 procent af BNP inden for sundhedsforskning. Desuden er de danske forskningsinvesteringer på eller over gennemsnittet inden for alle seks videnskabelige hovedområder – sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Danmarks forskningsinvesteringer har altså en pæn placering i toppen af skalaen blandt OECD-landene. Når det kommer til investeringer i grundforskning sakker vi dog bagud i en international kontekst. Danmarks andel af grundforskning ligger med sine 41 procent under OECD-gennemsnittet på 49 procent.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.