Vi google os i stigende grad frem til de videnskabelige resultater, som passer til vores fordomme og synspunkter. Det skriver tænketanken Mandag Morgen, som selv har lavet en undersøgelse om indstillingen til sundhedsautoriteter sammen med Trygfonden. Undersøgelsen viser blandt andet, at 30 pct tvivler på læger og forskeres viden om sundhed, hvilket er en markant stigning i forhold til 2011, hvor kun 19 pct var skeptiske overfor sundhedsautoriteter.
Endnu mere radikal har ændringen været for holdningen til den omtalte HPV-vaccine. Hvor 79% af piger fra årgangen 1998-2000 fik vaccinen, er kun 18% af pigerne fra 2003 blevet vaccineret. Og det er laveste niveau nogensinde, siden man indførte og fejrede den første vaccine mod kræft.
Ifølge David Budtz Pedersen som er professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, er udviklingen bekymrende.
-Hvis folk mister tilliden til videnskaben, vil de ikke bare stoppe med at vaccinere deres børn og finde på egne teorier om, hvordan verden hænger sammen, det er også første skridt på vej mod et mindre demokratisk samfund, fortæller han til Mandag Morgen.
Også professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup mener, at den stigende skepsis har betydning for samfundet, men påpeger samtidig at det ikke skyldes en modvilje til videnskab.
-Jeg ser, at fakta, ekspertise og videnskab fylder mere end nogensinde før, og det skyldes, at videnskabelige udsagn er rykket ind der, hvor ideologierne tidligere stod, siger han til Mandag Morgen
-Der synes at være en tiltagende tendens til at anvende en strategisk antividenskab – om ikke direkte for at forhindre, så i hvert fald for at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad vi ved. Det har vi set med tobaksindustriens forsøg på, at så tvivl om konsekvenserne ved rygning. Og vi har set det med olieindustriens forsøg på at udsætte det tidspunkt, hvor man skrider til handling over for klimaforandringerne, siger Mikkel Thorup til Mandag Morgen.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.