Når man maser hånden ned i en madras af hård skumgummi, kan man stadig se aftrykket efter man har flyttet hånden – indtil madrassen får hævet sig igen. Noget lignende sker, når iskapper smelter og flytter deres vægt fra landjorden. Så hæver grundfjellet sig. Indtil nu har man troet, det tog flere hundrede eller tusinder af år, men nu viser udforskning af Antarktis, at det kan gå langt hurtigere.
-Vi ved, at i Grønland hæver grundfjellet sig med godt 30 mm om året på grund af isafsmeltning, men på Antarktis, hvor meget mindre is smelter, så vi en hævning med 41 mm om året. Det er 4-5 gange hurtigere end forventet. Det var en total overraskelse for os. Vi anede ikke det kunne gå så hurtigt, fortæller Valentina R. Barletta, der er postdoc på DTU Space og hodedforfatter til en artikel, der for nylig kom i det ansete tidsskrift Science.
Den hurtige hævning af grundfjellet ved Amundsen Sea Embayment i Vest Antarktis, som blev undersøgt, kan vise sig, at forsinke afsmeltningen af is, da isen på kontinentet så kommer mindre i kontakt med havvandet, hvorfra en stor del af afsmeltningen sker.
-Selv om det måske ikke lyder af meget, så sinker det smeltningen, mener Valentina – hvor meget, afhænger alt sammen af topografien og især af klimaudviklingen.
Så selv om nogen forskere antager, mekanismen vil have meget lille betydning, mener Valentina, det nye fund skal med i fremtidens simulationer:
-Man har før vist med forenklede simuleringer, at iskappens smeltning generelt påvirkes af landhævningen, men kun hvis den sker hurtigt nok. Nu ved vi, at sådan en hurtig landhævningen sker i virkeligheden i Vest Antaktis. Derfor bør dens indvirkning på området verificeres med nye fremtidige studier og simuleringer af isen, der også omfatter jordens respons. Så det kan være, vi skal tage det med i beregningerne, når vi i fremtiden laver iskappemodelleringer.
Isrigt område
Området hvor målingerne er lavet har et af de største tab af is i verden. Forskerne regner med at godt 25% af alt vand fra smeltet is kommer netop fra Vest Antarktis. Hvis man skal gøre det op i nogenlunde forståelige mængder, mister området hvert år is et rumfang svarende til hele Danmarks størrelse dækket af 2.8 meter is, og samlet holder det på så meget is, at hvis det hele smeltede, ville det få havene til at stige med 1.2 meter. Dermed kan den nye opdagelse så stor betydning – også selv om 41 mm om året måske ikke lyder af meget:
-Hvis man ser på et spænd af 100 år, så er det flere meter og det kan have stor betydning.
Det kan naturligvis ikke udligne effekten af klimaforandringerne, men måske virke som en buffer, der forsinker det lidt.
Jordens kappe er blød under Antarktis
For at finde frem til at grundfjellet hævede sig, brugte forskerne ganske almindelig GPS, som vi kender det fra fx vores bil.
-Vi er vant til at tænke, at GPS kun kan måle horisontalt, men den kan også måle vertikalt, altså den måler landets bevægelserne i 3D, forklarer hun.
For flere år siden besøgte et forskerhold Vest Antarktis for at installere GPS senderne i isen. På den måde har forskerne kunnet følge hvordan isen og grundfjellet har bevæget sig, siden de blev installeret. Det er data fra de sendere, som er samlet i publikationen. Og når det sker så hurtigt, giver det ikke bare vigtig viden om isen, men også om undergrunden:
-Vi forventer normalt, at grundfjellet rejser sig over tusinde af år, når isen smelter. Det sker mange steder på Jorden. Men når det sker så hurtigt, som vi så her, kan vi kun forklare det, ved at grundfjellet er meget blødt under Antarktis.
Nogle få steder på Jorden er jordens kappe – det yderste “lag” af Jorden – blødere og mere bevægelig end andre, det gælder for eksempel under Island og i Alaska – og altså også under denne del af Antarktis, ved vi nu.
