Dansk forskning har stor gennemslagskraft! Det kunne man læse i sidste uge, her på Science Report. Målt i citationer per artikel ligger Danmark i top tre blandt OECD-landene.
Det kan blandt andet skyldes, at både offentlige og private fonde investerer stort i dansk forskning.
Til gengæld går det knap så godt, når det kommer til private virksomheders investeringer i forskning. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. Her ligger Danmark på en tiendeplads.
Vi har kigget nærmere i ministeriets redegørelse, for at finde ud af hvorfor der er så stor forskel på de offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark.
Forskningen skal være målrettet og kunne betale sig
Virksomhederne halter blandt andet bagefter, fordi det ikke altid kan betale sig for dem at investere i forskning sammen med det offentlige, som der ellers er tradition for i Danmark.
Der følger nemlig en række bindinger med offentlige/private samarbejder.
Andre virksomheder får f.eks. ofte gavn af den viden, som en given virksomhed har betalt for i et samarbejde. Samtidig er det ikke sikkert, at virksomheden får præcis den forskning den ønsker sig, hvis den slår sig sammen med det offentlige for at mindske omkostningerne. Her sker der ofte det, at virksomheden har mindre kontrol over forskningen, som derfor bliver mindre målrettet mod virksomhedens egne behov.
Skattefradrag virker bedst
Flere studier konkluderer, ifølge ministeriets redegørelse, at hvis virksomheder får tilskud i form af skattefradrag (såkaldte subsidier), investerer de gennemsnitligt et tilsvarende beløb i forskning.
Nogle studier viser endda at virksomheder er tilbøjelige til at investere et højere beløb i forskning, end deres subsidier tildeler dem.
En af grundene er, at skattesubsidier lader virksomhederne mindske omkostningerne ved investering og samtidig lader dem selv styre deres forskningsprojekter, skriver ministeriet i redegørelsen.
Den konklusion er en stribe store, forskningstunge danske virksomheder enige i.
14 af de virksomheder, heriblandt Chr. Hansen, Vestas og Grundfos, der støtter op om en skattefradragsordning, har slået sig sammen i et initiativ, der sætter fokus på sagen. Nystartede sammenslutning Rig På Idéer skriver på deres hjemmeside:
Helt konkret er vores forslag, at alt det, som virksomheder investerer i forskning og udvikling på dansk jord, har et fradrag på 150%. Det betyder, at det kan betale sig at føre de gode idéer ud i virkeligheden.
Rig På Idéer mener, at der er store fordele at hente ved ordningen om skattefradrag:
Resultaterne i andre EU-lande har vist, at sådan et tiltag vil øge vores forskningsaktiviteter i Danmark, beskæftige tusindvis af små og mellemstore virksomheder og skabe og fastholde højtspecialiserede såvel som faglærte og ufaglærte arbejdspladser i fremtiden.
Om Rig På Idéers forslag om et fradrag på 150% vil få politisk opbakning, vil tiden vise.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
