Dansk forskning har stor gennemslagskraft! Det kunne man læse i sidste uge, her på Science Report. Målt i citationer per artikel ligger Danmark i top tre blandt OECD-landene.
Det kan blandt andet skyldes, at både offentlige og private fonde investerer stort i dansk forskning.
Til gengæld går det knap så godt, når det kommer til private virksomheders investeringer i forskning. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. Her ligger Danmark på en tiendeplads.
Vi har kigget nærmere i ministeriets redegørelse, for at finde ud af hvorfor der er så stor forskel på de offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark.
Forskningen skal være målrettet og kunne betale sig
Virksomhederne halter blandt andet bagefter, fordi det ikke altid kan betale sig for dem at investere i forskning sammen med det offentlige, som der ellers er tradition for i Danmark.
Der følger nemlig en række bindinger med offentlige/private samarbejder.
Andre virksomheder får f.eks. ofte gavn af den viden, som en given virksomhed har betalt for i et samarbejde. Samtidig er det ikke sikkert, at virksomheden får præcis den forskning den ønsker sig, hvis den slår sig sammen med det offentlige for at mindske omkostningerne. Her sker der ofte det, at virksomheden har mindre kontrol over forskningen, som derfor bliver mindre målrettet mod virksomhedens egne behov.
Skattefradrag virker bedst
Flere studier konkluderer, ifølge ministeriets redegørelse, at hvis virksomheder får tilskud i form af skattefradrag (såkaldte subsidier), investerer de gennemsnitligt et tilsvarende beløb i forskning.
Nogle studier viser endda at virksomheder er tilbøjelige til at investere et højere beløb i forskning, end deres subsidier tildeler dem.
En af grundene er, at skattesubsidier lader virksomhederne mindske omkostningerne ved investering og samtidig lader dem selv styre deres forskningsprojekter, skriver ministeriet i redegørelsen.
Den konklusion er en stribe store, forskningstunge danske virksomheder enige i.
14 af de virksomheder, heriblandt Chr. Hansen, Vestas og Grundfos, der støtter op om en skattefradragsordning, har slået sig sammen i et initiativ, der sætter fokus på sagen. Nystartede sammenslutning Rig På Idéer skriver på deres hjemmeside:
Helt konkret er vores forslag, at alt det, som virksomheder investerer i forskning og udvikling på dansk jord, har et fradrag på 150%. Det betyder, at det kan betale sig at føre de gode idéer ud i virkeligheden.
Rig På Idéer mener, at der er store fordele at hente ved ordningen om skattefradrag:
Resultaterne i andre EU-lande har vist, at sådan et tiltag vil øge vores forskningsaktiviteter i Danmark, beskæftige tusindvis af små og mellemstore virksomheder og skabe og fastholde højtspecialiserede såvel som faglærte og ufaglærte arbejdspladser i fremtiden.
Om Rig På Idéers forslag om et fradrag på 150% vil få politisk opbakning, vil tiden vise.
Forsiden lige nu:
Erhvervsakademi har fået plads ved forskningens højbord: -Et bevis på, at her foregår ting med en international klang
BEVILLING. For blot anden gang deltager et dansk erhvervsakademi i et Horizon Europe-projekt og denne gang som en af ledende partnere. Ifølge docent på Zealand er det både et internationalt kvalitetsstempel og en gylden mulighed for at styrke det unge forskningsmiljø.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
Disse 7 huskeregler gør din konference til en berigende oplevelse fremfor tidsspilde
FORMIDLING. Mange konferencer følger en traditionel skabelon, hvor deltagere passivt lytter til oplæg, men følge konsulent Gry Guldberg Friis bør fokus dog være på relationer og interaktion for at skabe værdi. Hun giver her en række konkrete råd til, hvordan man faciliterer en konference, der spreder faglig begejstring.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























