Dansk forskning har stor gennemslagskraft! Det kunne man læse i sidste uge, her på Science Report. Målt i citationer per artikel ligger Danmark i top tre blandt OECD-landene.
Det kan blandt andet skyldes, at både offentlige og private fonde investerer stort i dansk forskning.
Til gengæld går det knap så godt, når det kommer til private virksomheders investeringer i forskning. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. Her ligger Danmark på en tiendeplads.
Vi har kigget nærmere i ministeriets redegørelse, for at finde ud af hvorfor der er så stor forskel på de offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark.
Forskningen skal være målrettet og kunne betale sig
Virksomhederne halter blandt andet bagefter, fordi det ikke altid kan betale sig for dem at investere i forskning sammen med det offentlige, som der ellers er tradition for i Danmark.
Der følger nemlig en række bindinger med offentlige/private samarbejder.
Andre virksomheder får f.eks. ofte gavn af den viden, som en given virksomhed har betalt for i et samarbejde. Samtidig er det ikke sikkert, at virksomheden får præcis den forskning den ønsker sig, hvis den slår sig sammen med det offentlige for at mindske omkostningerne. Her sker der ofte det, at virksomheden har mindre kontrol over forskningen, som derfor bliver mindre målrettet mod virksomhedens egne behov.
Skattefradrag virker bedst
Flere studier konkluderer, ifølge ministeriets redegørelse, at hvis virksomheder får tilskud i form af skattefradrag (såkaldte subsidier), investerer de gennemsnitligt et tilsvarende beløb i forskning.
Nogle studier viser endda at virksomheder er tilbøjelige til at investere et højere beløb i forskning, end deres subsidier tildeler dem.
En af grundene er, at skattesubsidier lader virksomhederne mindske omkostningerne ved investering og samtidig lader dem selv styre deres forskningsprojekter, skriver ministeriet i redegørelsen.
Den konklusion er en stribe store, forskningstunge danske virksomheder enige i.
14 af de virksomheder, heriblandt Chr. Hansen, Vestas og Grundfos, der støtter op om en skattefradragsordning, har slået sig sammen i et initiativ, der sætter fokus på sagen. Nystartede sammenslutning Rig På Idéer skriver på deres hjemmeside:
Helt konkret er vores forslag, at alt det, som virksomheder investerer i forskning og udvikling på dansk jord, har et fradrag på 150%. Det betyder, at det kan betale sig at føre de gode idéer ud i virkeligheden.
Rig På Idéer mener, at der er store fordele at hente ved ordningen om skattefradrag:
Resultaterne i andre EU-lande har vist, at sådan et tiltag vil øge vores forskningsaktiviteter i Danmark, beskæftige tusindvis af små og mellemstore virksomheder og skabe og fastholde højtspecialiserede såvel som faglærte og ufaglærte arbejdspladser i fremtiden.
Om Rig På Idéers forslag om et fradrag på 150% vil få politisk opbakning, vil tiden vise.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.