Hvor ungerne førhen hang ud på legepladsen eller i ungdomsskolen, hænger de i dag ud på de sociale medier. Over halvdelen af alle voksne angiver, at deres børn kommer mindre i naturen, end de selv gjorde som børn, og både når man spørger børn og voksne, skyder de skylden på mere tidsforbrug ved en skærm.
Men nu skal et nyt forskningsprojekt aflure de digitale medier hemmeligheden bag deres succes, så den kan bruges aktivt til at få børnene ud i naturen:
-Med dette projekt vil vi kortlægge, hvordan vi med teknologiens hjælp kan få børn mere ud, og hvordan teknologien konkret indgår, samt i hvilket omfang teknologien faktisk kan booste de positive effekter, som det har for børn at komme ud i naturen, siger Theresa Schilhab der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Hun står sammen med folk på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet bag forskningsprojektet “Naturlig teknik”, der skal gøre os klogere på, hvordan smartteknologi og sociale medier kan få flere børn tilbage i naturen. Projektet er netop blevet støttet med 6,4 millioner kr. fra Nordeafonden og løber frem til 2022.
En af de vigtigste årsager bag de digitale teknologiers succes er, at de tilbyder et fællesskab:
-Den teknologiske udvikling har ikke skylden alene, men den er medvirkende til, at flere og flere børn bliver siddende hjemme. Teknologien gør, at børn sagtens kan finde de rum, de har behov for at have med hinanden uden at skulle bevæge sig ud og mødes uden for hjemmet.
Nutidens mere mobile medieforbrug er en fordel
Når man leder efter store ændringer i mediebilledet så springer det i øjnene, at mere og mere brug af internettet flytter over på mobil eller tablets. Hele 65% af alle besøg kommer fra en mobil platform. Samtidig er andelen af danskere, der bruger mobilen til internetsøgning næsten fordoblet fra 2011 til 2017.
Alt sammen information der gør det nemmere, at bringe det digitale i spil ude i naturen. Forskningsprojektet går netop ud på, at udforske hvordan børn og unge bruger de digitale medier i naturen:
Vi ved fra vores tidligere undersøgelser, at børn og unge ofte selv ser teknologien som en barriere for naturbesøg
– Vi ved fra vores tidligere undersøgelser, at børn og unge ofte selv ser teknologien som en barriere for naturbesøg. Men vi ved faktisk nærmest intet om, hvor meget de rent faktisk anvender den aktivt til fx at kommunikere, dele billeder, finde vej eller i forbindelse med motion i naturen, fortæller Lektor Søren Andkjær fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, der blandt andet vil stå bag en større spørgeskemaundersøgelse om børns brug af digital teknologi når de færdes i naturen.
Men for at kunne støbe nye tiltag er viden nødvendig:
–Vi er interesseret i børnenes oplevelser, deres adfærd og hvad de lærer. Samtidig vil vi opbygge en vidensbank, der skal være alment tilgængelig og bl.a. opbygge et netværk af både brugere og udviklere, så vi kan formidle vores viden og bl.a. påvirke udviklingen af apps, der fanger børnene, og som samtidig understøtter de effekter, vi gerne vil have børnene opnår ude i naturen, siger Theresa Schilhab
Vidensbanken bliver til, blandt andet via antropologiske optegninger af både hvad det er der fænger og inspirerer børn i de smarte teknologier og på de sociale medier, og desuden ved undersøgelser af hvad der sker med børnenes opmærksomhed, når de bruger teknologi i naturen
Og det er nu vigtigt nok at få ungerne ud i naturen…
Et af de store bagvedliggende spørgsmål er naturligvis om det gør noget, at børn kommer mindre ud i naturen end førhen. Hvis man ser på undersøgelser af børn og natur, dækker de fleste enten fysiske forhold, kognition eller børns opfattelse af miljø og natur.
Naturen bliver i stigende grad brugt som sted for fysisk udfoldelse, og deraf sundere livsstil. Samtidig er stillesiddende adfærd – som fx i forbindelse med skærmbrug – set som en risikofaktor for senere sygdomme. Endvidere tyder meget på, at ophold i naturen kan sænke stressniveauet, ligesom det kan påvirke vores miljømæssige adfærd. Forskning viser nemlig, at voksne der selv brugte naturen aktivt som børn, har en mere miljøvenlig adfærd som voksne.
Endelig ser naturoplevelser ud til at kunne påvirke børns koncentration. I en nyere undersøgelse fra Norge blev børns udeaktiviteter registreret fra dagpleje frem til 1.klasse. Det viste sig, at jo mere børnene var ude i løbet af deres vuggestue og børnehavetid, des mere opmærksomme og mindre hyperaktive var de. Samme resultat gav en lignende spansk undersøgelse.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.