For rektor på IT-Universitetet i København, Mads Tofte, blev 2017 for alvor året, hvor digitalisering kom højere op på dagsordenen i forskningsverdenen.
– IT og digitalisering er kravlet noget op ad den politiske dagsorden rent strategisk. Regeringen er kommet med en strategi for IT-styring af staten og i forskningsstrategien, der kom i slutningen af året, står der temmelig meget om digitalisering. Det er en positiv udvikling set fra vores synspunkt. Det har levet lidt skjult, sådan lidt værkstøjagtigt i en periode, så det er vi rigtigt glade for, siger Mads Tofte.
Han mener generelt, at data science bliver et endnu vigtigere forskningsområde i fremtiden.
– Data science er supervigtigt, men det er også svært. Det giver nogle nye forskningsmæssige udfordringer at kunne håndtere meget store datamængder. Det er noget, IT-Universitetet fokuserer på, fortæller Mads Tofte.
Diskussion om brugen af data
Derfor mener han også, at det er vigtigt med en diskussion om, hvordan data i det hele taget bliver brugt.
– En ting er, hvad der overhovedet er validt at udtrække af information fra data. Det er et centralt emne inden for data science. Så er der alle de humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter, som handler om hvilke data, vi skal bruge, og hvad det for et samfund, vi så får. Det bliver der helt sikkert diskussioner om, mener Mads Tofte. Han fortsætter:
Der er mange spændende tekniske, juridiske og politiske problemstillinger i lagring og anvendelse af data, som vil præge samfundsudviklingen i de kommende år
– For eksempel er det problematisk, når der sker en kraftig centralisering af data og viden, som kun få, og måske ikke engang de personer, som data handler om, har adgang til. Der er mange spændende tekniske, juridiske og politiske problemstillinger i lagring og anvendelse af data, som vil præge samfundsudviklingen i de kommende år, pointerer Mads Tofte.
Sikkerhed får større betydning
I den forbindelse er datasikkerhed også et vigtigt omdrejningspunkt.
– Det får bare større og større betydning i takt med, at mange centrale funktioner i samfundet er helt afhængige af voksende mængder af data. Så sikkerheden omkring data er meget vigtig, pointerer han og fortsætter:
Jeg synes, det er positivt, at det er rykket op på den politiske dagsorden, men det har ikke indtil nu udmøntet sig i ressourcer af en størrelsesorden, der svarer til den betydning, som digitalisering har for det danske samfund.
– Tænk bare på den diskussion, der var i USA, omkring troværdigheden af de resultater, der kom ud af valgmaskinerne. En af de mere farverige begivenheder på IT-Universitetet i 2017 var, da lektor Carsten Schürmann hackede en amerikansk valgmaskine, som var blevet brugt i staten Virginia. Det havde det positive resultat, at de nu er holdt op med at bruge den. Det er et konkret eksempel på, at forskningen har en impact af demokratisk karakter.
Håb om flere ressourcer i 2018
Mads Tofte håber derfor, at der i de kommende år bliver sat flere ressourcer af til forskning inden for digitalisering.
– Jeg synes, det er positivt, at det er rykket op på den politiske dagsorden, men det har ikke indtil nu udmøntet sig i ressourcer af en størrelsesorden, der svarer til den betydning, som digitalisering har for det danske samfund. Vi er i venteposition med hensyn til vækst, men vi sætter vores lid til, at der i 2018 sker noget, siger han.
– Vi vil rigtigt gerne gøre en endnu større indsats inden for data science, information security og digitalisering. Det gælder både i den offentlige og private sektor. Staten bruger alene 7 mia. kr. på it og IT-projekter. Det er jo ikke det hele, der går lige efter planen. Så det med at sætte kendetegn på gode og dårlige IT-projekter og finde ud af, hvordan man undgår at gentage velkendte fejl er et meget spændende forskningsområde, slutter Mads Tofte.
Han blev cand. scient. i datalogi og matematik på Københavns Universitet i 1984. Har desuden en ph.d. i Computer Science fra University of Edinburgh og en MBA fra AVT Business School.
Mads Tofte var direktør for IT-højskolen i København i perioden 1999-2003.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.