Hvis Peter Møllgaard, forskningsdekan på Copenhagen Business School, CBS, skal sætte en overskrift på forskningsåret 2017 vil ordet ”digitalisering” stå og blinke i neon.
– Big data, disruption og alle de nye forretningsmodeller, der er kommet, har været særligt markante i 2017. Vi er inde i en tid, hvor innovationen går stærkt, og der sker en masse spændende, som betyder, at vi ikke præcis ved, hvad fremtiden bringer, siger Peter Møllgaard og fortsætter:
– Det er tæt på at være fremtidsforskning, vi beskæftiger os med. Når du snakker om disruption, har vi lige nu en række konkurrerende paradigmer eller forretningsmodeller, som vi ikke kan se, hvor fører hen. Er vi ovre i noget singularity, hvor det hele eksploderer i løbet af kort tid? Eller er det, som vi har oplevet tidligere med stærk innovation, at der skal gå noget tid, og så kan man begynde at se, hvordan skoven ser ud. Lige nu er det meget vildt- og hurtigt voksende beplantninger, der skyder op. Det betyder, at det er svært at vurdere, hvilken struktur det er, vi egentlig kigger ind i, pointerer Peter Møllgaard.
Universiteterne under forandring
Under alle omstændigheder mener han, at universiteternes rolle er under kraftig forandring.
Mine børn, som er på vej gennem universitetssystemet, kommer til at få 7 forskellige jobs i deres karriere. 5 af de jobs eksisterer ikke i dag.
– Jeg er helt overbevist om, at digitaliseringen får betydning for uddannelserne. På universiteterne kan vi forberede de studerende, men vi kan ikke uddanne dem til ét job. Mine børn, som er på vej gennem universitetssystemet, kommer til at få 7 forskellige jobs i deres karriere. 5 af de jobs eksisterer ikke i dag. Den konsekvens, vi må tage som universitet, er at uddanne de studerende til at kunne opdatere sig selv i en eller anden grad, til at være kritisk tænkende, til at tænke i komplekse systemer og problemstillinger og til at kunne løse tingene tværfagligt, konkluderer Peter Møllgaard.
Livslang læring
Han mener, at universiteterne i et livsforløb vil spille en endnu større rolle.
– Som universitet skal vi gentænke vores rolle. Vi skal være institutioner, man vender tilbage til, hvor man bliver opdateret og opgraderet undervejs til nye jobfunktioner, der ikke findes i dag. Både som 40-, 55- og 75-årig.
Noget af det, vi er suverænt gode til i Danmark i, er at bruge vores registre til at lave forskning, som resten af verden kun kan drømme om
– Vi taler livslang læring, og det skal man tænke meget mere bredt, fordi du aldrig holder op med at lære. Du er nødt til også at lære på jobbet. Det tror jeg kommer til at gennemsyre hele uddannelsessystemet i fremtiden. Det vil ikke være nok at være cand.mag. i et eller andet. Det vil se helt anderledes ud om 10 år, siger Peter Møllgaard.
Debat om databrug
Brugen af Big Data regner Peter Møllgaard med bliver et stort emne i 2018.
– Vi får en persondataforordning, som træder i kraft i maj næste år. Det vil føre til en række debatter, der kommer til at handle om den måde, som forskningen og virksomheder kan bruge data på. Hvem der har ejerskabet over den persondata, som ligger og flyder rundt i cyberspace, siger han og fortsætter:
– Noget af det, vi er suverænt gode til i Danmark i, er at bruge vores registre til at lave forskning, som resten af verden kun kan drømme om, fordi vi samkører eksempelvis CPR- og virksomhedsnumre. Men der er jeg da ikke sikker på, at vi sådan helt automatisk får lov til at køre videre. Det fordrer jo, at vi som forskere bruger data uden at spørge dem, der ejer det. Så det bliver en spændende test, mener Peter Møllgaard.
Han er professor i industriøkonomi og har en ph.d. fra The European University Institute, EUI, i Firenze.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.