Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

DTU-rektor om RUC-forslag: “Det bliver et nej tak fra os”

Debat om optagelseskriterier venter, når Rektorkollegiet mødes 5. september

Foto: DTU

Skal universiteterne have et helt nyt optagelsessystem? Det mener rektor ved Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen. I et indlæg her på Sciencereport gør hun sig til fortaler for et system, hvor ikke alle karakterer fra gymnasiet bør være afgørende for, om man kan komme ind på sit drømmestudie.

I stedet foreslår hun, at det skal være karaktererne i de fire eller fem mest “relevante fag” for uddannelse, som skal være gældende, samt “særlige kvalifikationer, erfaringer og motivation, som vi kender det fra kvote 2 i dag”, lyder det i debatindlægget. Dette kunne gælde “for fx 20 % af alle optagne”. Der er derfor ikke tale om helt afskaffe det store karaktergennemsnit som adgangsgivende.

Her henviser hun til, at en lav karakter i tysk ikke bør begrænse chancen for at komme ind på f.eks. medicin.

Men rektor for Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, mener overordnet ikke, det er en god idé, selv om han har stor forståelse for forslaget.

– Vi mener, at den rigtig gode ingeniør også er i stand til at udtrykke sig klart i skrift og tale og gerne på flere sprog. Det underviser vi ikke synderligt meget i, men det er godt at have med i rygsækken. På samme måde er det også godt for humanister, at de har fået en forståelse for matematik, siger han.

Heller ikke SDU er med
– Vi er ikke enige i, at tiden er moden til i fællesskab at sidde og lave en stor ændring nu. Vi mangler simpelthen viden inden for en masse parametre i den her problemstilling, siger prorektor ved SDU, Bjarne Graabech Sørensen.

Tilbage i 2014 fik SDU grønt lys af Uddannelses og forskningsministeriet til at indføre nye optagelsesprocedurer for kvote 2. Her får de studerende nu en adgangsgivende test og evt. samtale.

Ved seneste optag var målet, at 25 pct. af alle nyoptagne skulle igennem en test og evt. samtale. Det mål blev nåede i 2017, og arbejdet med at indsamle data pågår stadig, så man ved mere om, hvad det er, der adskiller ansøgerne i kvote 1 fra dem i kvote 2. Og det er langt fra kun karaktererne.

– Det eneste, vi kan sige med sikkerhed nu, er, at det er to meget forskellige populationer, siger han.

Men hvad det er, de indsamlede data siger, vil Bjarne Graabech Sørensen i første omgang ikke ud med.

– Det er en forretningshemmelighed. Det her er et forsøg, som koster mange penge. Vi håber, at det på sigt kan give os en konkurrencefordel, forklarer han.

Men vil det i givet fald ikke være en god idé at eksperimentere med optaget? Hvis hvert universitet lavede alternative optag med f.eks. 20 pct. af kvote 2-pladserne, kunne man måske hurtigere indsamle data?

– Jo, det kan det måske være. Det er jo heller ikke sådan, at vi ikke vil dele ud af vores viden. Men vi er ikke parate til i fællesskab at ændre et system, som først vil være i funktion om fem til otte år. Særligt ikke, når vi mangler viden om, hvad det vil betyde, hvis vi ændrer enten det ene eller det andet.

Frafald spiller stor rolle
Frafaldsprocenten på Danmarks universiteter ligger for alles vedkommende imellem 15 og 17 pct. (med undtagelse af ITU: 12,6 pct). Det er for højt, mener Hanne Leth Andersen. Ifølge hende er det vigtigt at finde en anden måde, “hvorpå man kan matche uddannelsessted og studerende bedst muligt.”

Det er DTU’s rektor, Anders Bjarklev, ikke uenig i. Men der er et men:

– Negligerer man de fag, man ikke skal bruge til at komme ind på en bestemt uddannelse med, kan det blive et problem på sigt. For man må ikke overse, at der også er mange, der ender med at skifte mening. Det ser vi på frafaldet. Folk finder ud af, de vil noget andet med deres liv, siger Anders Bjarklev.

Her er Bjarne Graabech Sørensen helt enig og tilføjer, at der altid vil være et ”positivt frafald, simpelthen fordi den studerende erfarer, at man er endt på den forkerte hylde.”

– Det er bl.a. det, som vores nye optagelsesprocedure for kvote 2, skal være med til at imødegå, forklarer han.

Det større perspektiv
Anders Bjarklev vil gerne bringe et større perspektiv ind i debatten om karakterer og optagelseskrav. Det handler for ham også om almen dannelse.

– Jeg har rundet de 55 år. Og nu sætter jeg mere pris på, at jeg lærte vidt forskellige ting på gymnasiet. Jeg har selvfølgelig mest brugt den viden, der havde relation til mit eget fag. Men alt det andet har været med til at skabe den person, jeg er i dag. Det har givet mig en bred referenceramme. som jeg er glad for, jeg har fået med. Og den vil jeg også gerne have, at de studerende skal have i dag, siger han.

Science report har også bedt rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, om en kommentar, men han vil afvente den kommende diskussion i Rektorkollegiet i næste uge. Den ser Anders Bjarklev frem til.

– Det skal nok blive en interessant diskussion. Hvor flertallet er i Rektorkollegiet, kan jeg ikke sige noget om nu. Men det bliver et nej tak fra os,” siger han.

Næste møde finder sted 5. september.

 

FAKTA:
Studerendes frafald på universiteter på første studieår i 2016.

RUC: 17,0 pct.
KU: 15,0 pct.
AU: 15,6 pct.
SDU: 16,7 pct.
AAU: 17,0 pct.
DTU: 17,0 pct.
CBS: 16,6 pct.
ITU: 12,6 pct.

Kilde: Danske Universiteter

Forsiden lige nu:

Forskningen i Region Sjælland har vokseværk

På seks år er Regions Sjællands samlede antal af forskningsartikler steget med over 50 procent. ​Særligt to forskningsområder og et hospital høster gode resultater.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.