I disse dage slår Københavns Professionshøjskole for første gang dørene op for nye studerende efter at professionshøjskolerne UCC og Metropol fusionerede tidligere på året og samlede undervisning, uddannelse og forskning under én institution.
– Vi er stadigvæk i gang med at formulere vores strategiske retning efter fusionen, både på forskningsområdet og som institution. Men på forsknings- og udviklingsområdet giver det nye muligheder, at vi får væsentlig større volumen, fortæller Tobias Høygaard Lindeberg, forsknings- og udviklingschef på Københavns Professionshøjskole.
Selvom skolen altså ikke har en forskningsstrategi klar, er det sikkert, at hjemtag af eksterne midler til forskningsprojekter bliver en meget væsentlig prioritet.
– Det er rigtig, rigtigt vigtigt, at vi kan hente bevillinger eksternt. Bevillingen på finansloven er afgørende for, at vi kan være i gang og udvikle projekter. Men hvis vi skal kunne lave projekter i stor skala, som har betydning for mange professionsudøvere, kræver det, at vi kan tiltrække eksterne midler, siger Tobias Høygaard Lindeberg.
I 2017 modtog Metropol og UCC tilsammen 68 mio. kroner fra finansloven til forskning og udvikling. Og de eksterne bevillinger til forskningsprojekter havde næsten samme størrelse, idet skolerne tilsammen forbrugte eksterne forskningsmidler svarende til knap 56 mio. kroner sidste år.
De store private fonde er blandt professionshøjskolens vigtigste bidragsydere, fortæller Tobias Høygaard Lindeberg
– De gør en kæmpe forskel. Det giver os mulighed for at gennemføre forskningen i en skala, hvor man kan sige; nu udvikler vi robust viden, der har potentiale til at ændre professionernes måde at arbejde på til fordel for mange borgere.
Samarbejde og praksisnær forskning
Det praksisnære formål er netop udgangspunktet for den forskning, der finder sted på professionshøjskolen. Imens der på universiteterne er et selvstændigt formål med at bedrive forskning, spiller forskning på professionshøjskolerne altid direkte sammen med uddannelse.
– Det, der karakteriserer FoU på professionshøjskolen er, at vi skal lave forskning og udvikling, der gør en forskel for de professioner, vi uddanner til. Det skal gøre lærer, pædagoger, sygeplejerske og socialrådgivere bedre til at udføre deres arbejde. Det er hovedlinjen i professionshøjskolernes forskning og udvikling, og det vil også være et hovedtræk i det arbejde, der ligger foran os nu, siger forsknings- og udviklingschefen.
Tobias Høygaard Lindeberg, forsknings- og udviklingschef
Professionshøjskolens forskning og udvikling har derfor heller ikke sigte på at undersøge rammer og vilkår for professionelt arbejde. Derimod kunne et forskningsprojekt handle om, hvordan arbejdsprocesser eller konkrete opgaveløsninger bliver bedre.
– Vores forskning og udvikling skal meget gerne føre til løsninger, der kan omsætte sig i en hverdag, som den nu engang tager sig ud, siger Tobias Høygaard Lindeberg og påpeger, at
– Vi har studerende, der er i praktik og undervisere, der hele tiden er i kontakt med praksis. Det giver et helt andet afsæt for at lave forskning og udvikling, end hvis man sjældnere har kontakt til praksis.
Fordi det praksisnære har så stor betydning foregår forskningsprojekter også stort set altid i samarbejde med en praksispartner, for eksempel en kommune eller et hospital.
Samtidig er universiteterne også vigtige samarbejdspartner og langt fra en konkurrent, understreger Tobias Høygaard Lindeberg.
– Jeg ser os ikke i en konkurrencesituation med universiteterne. Vi samarbejder på de områder, hvor det giver mening, og vi er i høj grad interesseret i at samarbejde både med praksis og med universiteterne.
Markant kompetenceløft
Tobias Høygaard Lindeberg oplever også, at stadig flere forskere fra universiteterne viser interesse for at samarbejde med professionshøjskolen. Det hænger i høj grad sammen med, at professionshøjskolerne har oplevet ”et markant kompetenceløft”.
– Det har gjort en stor forskel, at flere medarbejdere på vores side er forskningskvalificerede. Det gør os lettere at samarbejde med, og det tror jeg også har været medvirkende til, at vi har haft den her positive udvikling, beskriver forskningschefen.
Københavns Professionshøjskole har haft succes med at rekruttere flere undervisere med ph.d.-baggrund, og dette i en grad, hvor det nu er knap en femtedel af underviserne, der har en ph.d.-grad.
– Der er en større accept af os på forskningsområdet, men det er også fordi, vores virkelighed har ændret sig. Vi har fået et andet kompetenceniveau end for bare fem år siden, erkender Tobias Høygaard Lindeberg.
Han håber derfor, at det markante kompetenceløft og fusioneringen vil betyde, at det bliver lettere at tiltrække de vigtige eksterne bevillinger.
– Størrelse betyder jo noget, og på de områder, hvor vi ér blevet større, vil vi jo have en større grad af specialisering. Vi vil have flere, der kan lappe over hinanden og samarbejde, hvor det er muligt, og det tror jeg er rigtig positivt, pointerer han.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
