EU’s rammeprogrammer begyndte i midten af 1980erne at uddele penge til forskning og innovation. Dengang var det økonomiske råderum godt 4-5 mia. euro, og den pengepose er vokset stødt siden – til for Horizon 2020s vedkommende at være på 77 mia. euro. Dermed er det et af verdens største støtteprogrammer på sit felt, og kan søges bredt af virksomheder, universiteter, kommuner m.fl. Ikke overraskende har det derfor også ganske stor interesse, hvordan efterfølgeren til Horizon 2020 bliver udformet, når det nuværende rammeprogram udløber i slutningen af 2020.
Som nyudnævnt generaldirektør for Research og Innovation i EU er Jean-Eric Paquet en af mændene, der kender indholdet, som det ser ud nu, hvor det er godt 80% færdigt. Og det kommer formentlig langt hen ad vejen til at minde om Horizon 2020:
-Den overordnede struktur er ved at være på plads og baserer sig på strukturen fra Horizon 2020. Vi baserer det især på rapporten fra Pascal Lamy, hvis mantra jeg finder ganske sigende – det er ”evolution, not revolution, siger han til Horizon magazine, og henviser dermed til en rapport fra sidste år, hvor den tidligere leder af verdens handels organisationen WTO slog på tromme for, at en fordobling af det næste rammeprogram var nødvendig for at sikre EU’s fremtidige vækst.
Det samme er netop meldt ud fra LERU, en sammenslutning bestående af mange af Europas universiteter.
Pengene bliver – formentlig – ikke færre
I det nuværende rammeprogram har Danmark fulgt sin intension og hevet over 770 mio. euro eller ca. 2,5% af det samlede budget hjem. Det næste rammeprogram vil løbe i perioden 2021 – 2027 og ifølge den nye generaldirektør er der ikke noget, der tyder på, at pengene i næste rammeprogram bliver færre:
-Vi arbejder med tre scenarier på hhv. 80 mia euro, 120 mia. euro og 160 mia. euro.
Det endelige beløb er ukendt, men han hæfter sig ved at Jean-Claude Juncker for nylig udtalte sig positivt om rammeprogrammet og fastslog at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Fokusområder
Horizon 2020 har haft fokus på innovation, hurtigere økonomisk vækst og levering af løsninger til slutbrugere fx statslige institutioner. Innovationen bliver på ingen måde skruet ned i det nye rammeprogram:
-…der vil blive en meget signifikant indsats for at for forbedre disruptive “breakthrough” innovationer, siger han.
Desuden vil nuværende tiltag som Marie Curie fellowship program og infrastruktur funding ifølge Jean-Eric Paquet også fortsætte.
Forhandlingerne om den præcise bevillingsramme og programmets indhold er i fuld gang og intensiveres i efteråret 2018. Senest i efteråret 2020 skal det nye program være fuld implementeret.
Forsiden lige nu:
Aalborg Universitet henter topleder hjem fra KU
UNIVERSITETSLEDELSE. Efter næsten 30 år i Københavns Universitets øverste ledelseslag har Jacob Graff Nielsen sagt ja til at stå i spidsen for et af Aalborg Universitets største fakulteter
Aarhusiansk vidensfestival udvider programmet for at få plads til flere dygtige forskere
FORSKNINGSFORMIDLING. For andet år i træk danner Universitetsparken i Aarhus ramme for vidensfestivallen PARK, hvor forskere og videnskabsformidlere møder publikum. I år er programmet udvidet til to dage, så der kan komme endnu mere forskning på programmet
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























