EU’s rammeprogrammer begyndte i midten af 1980erne at uddele penge til forskning og innovation. Dengang var det økonomiske råderum godt 4-5 mia. euro, og den pengepose er vokset stødt siden – til for Horizon 2020s vedkommende at være på 77 mia. euro. Dermed er det et af verdens største støtteprogrammer på sit felt, og kan søges bredt af virksomheder, universiteter, kommuner m.fl. Ikke overraskende har det derfor også ganske stor interesse, hvordan efterfølgeren til Horizon 2020 bliver udformet, når det nuværende rammeprogram udløber i slutningen af 2020.
Som nyudnævnt generaldirektør for Research og Innovation i EU er Jean-Eric Paquet en af mændene, der kender indholdet, som det ser ud nu, hvor det er godt 80% færdigt. Og det kommer formentlig langt hen ad vejen til at minde om Horizon 2020:
-Den overordnede struktur er ved at være på plads og baserer sig på strukturen fra Horizon 2020. Vi baserer det især på rapporten fra Pascal Lamy, hvis mantra jeg finder ganske sigende – det er ”evolution, not revolution, siger han til Horizon magazine, og henviser dermed til en rapport fra sidste år, hvor den tidligere leder af verdens handels organisationen WTO slog på tromme for, at en fordobling af det næste rammeprogram var nødvendig for at sikre EU’s fremtidige vækst.
Det samme er netop meldt ud fra LERU, en sammenslutning bestående af mange af Europas universiteter.
Pengene bliver – formentlig – ikke færre
I det nuværende rammeprogram har Danmark fulgt sin intension og hevet over 770 mio. euro eller ca. 2,5% af det samlede budget hjem. Det næste rammeprogram vil løbe i perioden 2021 – 2027 og ifølge den nye generaldirektør er der ikke noget, der tyder på, at pengene i næste rammeprogram bliver færre:
-Vi arbejder med tre scenarier på hhv. 80 mia euro, 120 mia. euro og 160 mia. euro.
Det endelige beløb er ukendt, men han hæfter sig ved at Jean-Claude Juncker for nylig udtalte sig positivt om rammeprogrammet og fastslog at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Fokusområder
Horizon 2020 har haft fokus på innovation, hurtigere økonomisk vækst og levering af løsninger til slutbrugere fx statslige institutioner. Innovationen bliver på ingen måde skruet ned i det nye rammeprogram:
-…der vil blive en meget signifikant indsats for at for forbedre disruptive “breakthrough” innovationer, siger han.
Desuden vil nuværende tiltag som Marie Curie fellowship program og infrastruktur funding ifølge Jean-Eric Paquet også fortsætte.
Forhandlingerne om den præcise bevillingsramme og programmets indhold er i fuld gang og intensiveres i efteråret 2018. Senest i efteråret 2020 skal det nye program være fuld implementeret.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























